Opskrift: Crudo af fisk med grønne tomater

Crudo er italienernes svar på sydamerikanernes ceviche, i begge tilfælde er der tale om en servering med rå fisk. Sydamerikanerne tilbereder deres ceviche udelukkende med syre i form af citronsaft, mens italienerne tilføjer olivenolie til syren. De umodne tomater bidrager ud over en dejlig sprød konsistens også med frisk syrlighed.

Opskrift: Crudo af fisk med grønne tomater
Offentliggjort

4

Ingredienser

  • 300 g filet af hvid fisk
  • Salt
  • 1 lille bundt purløg
  • 1 dl solsikkeolie
  • 100 g umodne tomater
  • Citronsaft
  • Olivenolie
  • Sort peber

Sådan gør du

  1. Frys fisken ned i 24 timer, og tag den ud af fryseren, 1 time inden du skal skære den i skiver, så den ikke er helt stivfrossen.
  2. Læg fisken med skindsiden nedad og skær i tynde skiver. Drys med lidt salt.
  3. Hvis du skærer fisken ud i god tid i forvejen, kan du lægge skiverne i lag mellem bagepapir og så ind i køleskabet. Så klistrer de ikke sammen. Eller du kan lægge dem direkte på tallerkenerne og opbevare dem på køl til servering.
  4. Skyl og aftør purløgsbundtet, tag lidt til side til anretning – og giv resten en tur i blenderen sammen med solsikkeolien.
  5. Filtrér purløgsolien gennem en sigte med et kaffefilter, og kassér det grønne snask.
  6. Skyl tomaterne, skær dem i meget tynde skiver, og fordel dem over fisken. Dryp med purløgsolie, lidt citronsaft og lidt olivenolie. Krydr med ekstra salt og lidt peber, og pynt med klippet purløg.