Opskrift: Sådan laver du den ideelle cocktail til at dræbe sygdom

Influenzabekæmperen, du har brug for denne vinter, går under navnet Toddy, Grog eller Punch. Den findes i et utal af variationer, men i sin grundessens indeholder den blot vand, spiritus, sukker og citronsaft.

Toddy
Offentliggjort

1 cocktail

Total:5 minutter

Ingredienser

  • 1 del mørk rom
  • 2 dele kogende vand
  • 2 tsk. sukker
  • 1 cl. frisk citronsaft
  • 2 store stykker økologisk appelsinskal
  • 2 store stykker økologisk citronskal

  1. Efter sigende har den varme drik sin oprindelse i The Royal British Navy. Admiral Edward ’Old Grog’ Vernon, der var flådens øverstbefalende i Vestindien, indførte den 21. august 1740 en lov om, at hans besætning ombord kun måtte drikke rom blandet op med vand. Primært som et forsøg på at komme sømændendes excessive rom-indtag til livs.
  2. Siden begyndte en stor del af søfolkene selv at tilsætte citrusjuice til drikken, fordi det var en god måde at forebygge skørbug, og helt op til 1960’erne fik besætningerne i den britiske flåde serveret en stor, daglig ration rom med vand og masser af C-vitaminer i sig.
  3. I dag er Romtoddyen eller Grog’en bedst kendt som et effektivt våben mod snue blandt alverdens ’almindelige’ mennesker. Men den er også populær til after ski, så hvis du i disse måneder boltrer dig på snedækkede skibakker i Tyskland, Schweiz, Østrig eller Sydtirol og trænger til lidt varme i halsen, skal du bestille: ”Einen Grog, bitte!”
  4. Men vent lige til at dagens udskejelser på pisterne er vel overståede, så du ikke slår mere slalom end højest nødvendigt.

Edward ’Old Grog’ Vernon

Admiralen i The Royal British Navy fik sit tilnavn, fordi hans uniformer blev syet af det stærke uld-tekstil Grosgrain, også kaldet Grogram. Edward Vernon stod blandt andet i spidsen for erobringen af Porto Bello fra den spanske armada i 1739, før han – efter 46 års tro tjeneste – steg helt til tops i den britiske flåde.