Opskrift:

Leder du efter en nem fiskeret til nytår? Så se lige denne opskrift

Her får du opskriften på fisk med tartare beurre blanc.

Offentliggjort

Ingredienser

  • 4 små flåede fladfisk, fx rødtunge, skærising eller søtunge
  • 1 spsk. smør 
  •       

Tartare beurre blanc

  • 150 g skalotteløg
  • 8 cornichoner
  • 1 lille håndfuld dild
  • 1 lille håndfuld bredbladet persille
  • 200 g koldt smør
  • ½ dl tør hvidvin
  • 1 spsk. citronsaft
  • ½ dl piskefløde
  • ½ tsk. revet økologisk citronskal
  • 2 spsk. kapers
  • Salt og sort peber

Sådan Gør du

  1. Læg et stykke bagepapir i en bradepande, og smør smørret ud på det. Læg fiskene i bradepanden, og læg et stykke bagepapir over. Sørg for at klemme papiret lidt ned i kanterne, så det ikke flytter sig under tilberedning. 
  2. Hæld 1 dl vand i bunden af bradepanden, og bag fisken i ca. 12 minutter ved 180 grader. Fisken bliver meget nænsomt tilberedt på denne måde.

Tartare beurre blanc

  1. Hak skalotteløg fint. Hak cornichoner, dild og persille fint. 
  2. Smelt 25 g af smørret i en gryde, og kom skalotteløg i. Lad dem snurre ved middel varme i et par minutter, til de bliver klare. Tilsæt hvidvin, citronsaft og fløde, og lad saucen småboble i et par minutter. 
  3. Skær imens resten af smørret i tern, og tilsæt dem saucen lidt ad gangen, så de smelter ud i saucen, og den tykner. Fortsæt, til alt smørret er brugt, og tilsæt så citronskal, kapers, cornichoner, dild og persille. Smag til med salt og peber – pas på, for både kapers og cornichoner er i forvejen meget salte.

Servering

  1. Anret de bagte fisk på varme tallerkener, og hæld saucen over.