Opskrift:

Grotesk nem kyllingeservering på italiensk manér

Vi har fået lov at lure i ’Osteria 16 no. 2’ og bringer opskriften på kylling med balsamico, salvie og rosmarin.

Grotesk nem kyllingeservering på italiensk manér
Offentliggjort

Ingredienser

  • 2 dl balsamico
  • 2 store stykker kyllingebryst, ca. 300 g
  • 3 kviste frisk rosmarin
  • 10 blade frisk salvie
  • 8 spsk. god ekstra jomfruolivenolie
  • 3 spsk. god balsamico
  • Havsalt

Sådan gør du:

  1. Sæt en gryde over med ½ l vand, balsamico og havsalt. Læg kyllingebrysterne i det kogende vand. Skru lidt ned, og lad det småkoge i 20-25 minutter. Tjek, at kyllingen er helt tilberedt.
  2. Tag kyllingen op, og lad den køle af – gerne i køleskabet.
  3. Hak rosmarin og salvie helt fint. Skær den kolde kylling i helt tynde skiver. Gerne på en pålægsmaskine, men ellers med en god skarp kniv. Læg skiverne på et fad, og drys med havsalt og de hakkede krydderurter. Hæld ekstra jomfruolivenolie og balsamico over.