Opskrift:

Har du kødrester liggende fra i går? Så brug dem i denne gode pastaret

Her får du David Fischers opskrift på mezze maniche alla genovese, der også kan findes i hans bog 'Pastaens Italien'.

Opskrift: Mezze maniche alla genovese
Offentliggjort

Ingredienser

  • 1 kg kalvebryst (eller rester fra dagen før eller fryseren)
  • 4 løg
  • 1 liter kalvefond
  • 400 g mezze maniche (eller rigatoni)
  • Salt

Servering

  • 1 økologisk citron
  • Peber
  • 100 g parmesan

Sådan gør du:

  1. Steg kødet af på en pande ved god varme, så det får farve på alle sider.
  2. Pil løgene, skær dem over på midten, og snit dem derefter på langs. Hæld dem i gryden med kødet, og lad dem simre i ca. 10 minutter, til de er gennemsigtige.
  3. Hæld fonden i gryden, og lad det hele braisere under låg i ca. 3 timer. Tag kødet op af gryden, og skær det i mundrette stykker.
  4. Blend løg og fond til en ensartet creme.
  5. Kog pastaen al dente i letsaltet vand, og lad den dryppe af.

Servering

  1. Vend pastaen sammen med løgcremen og kødstykkerne. Smag til med fintrevet citronskal, citronsaft og friskkværnet peber. Anret retten i dybe tallerkener, drys den med friskrevet parmesan, og servér den straks.