Opskrift: Muslingesuppe med persille, kartofler og ostesauce

Vinteren er over os, og kroppen har brug for varme.

Opskrift: Muslingesuppe med persille, kartofler og ostesauce
Offentliggjort

4

Ingredienser

  • 1 kg blåmuslinger
  • 1 løg
  • 1 gulerod
  • 1 porre
  • 1 fed hvidløg
  • 600 g kartofler
  • 1 spsk. olivenolie
  • 3 dl hvedeøl
  • 4 dl vand
  • 1 bundt bredbladet persille
  • Salt
  • Sort peber
  • Hvidvinseddike
  • Tilbehør: Smørristet surdejsbrød
  • 2 dl piskefløde
  • 1 dl sødmælk
  • 150 g salt fastost

Sådan gør du

  1. Gå muslingerne efter, og kassér dem, der ikke lukker sig, når du banker let på dem.
  2. Pil løget, og skær det i tern.
  3. Skræl guleroden, og skær den i små tern.
  4. Rens porren, og skær den i tynde strimler.
  5. Pil og hak hvidløgsfeddet fint.
  6. Skræl og skyl kartoflerne, og skær dem i små tern.
  7. Varm olien i en gryde, og svits løg, gulerødder og porrer sammen i et par minutter. Tilsæt hvidløg og muslinger og steg i 2 minutter. Tilsæt øl og vand, og læg låg på.
  8. Lad muslingerne simre i suppen i 6-8 minutter, til de har åbnet sig.
  9. Tag så muslingerne op af suppen med en hulske, og sæt dem til side – kassér dem, der ikke har åbnet sig.
  10. Kom kartofler i suppen, og læg låget på igen.
  11. Når kartoflerne har simret i 15 minutter, tages halvdelen af suppen inkl. fyld fra og blendes sammen med renset persille med en stavblender. Hæld det blendede tilbage i suppen, og smag nu suppen til med salt, peber og eddike.
  12. Kom muslingerne tilbage i suppen til sidst og sluk for varmen.
  13. Fyld muslingesuppen i portionsskåle, og hæld varm ostesauce over til sidst. Servér med sprødt brød til.

Ostesauce

  1. Varm piskefløde og mælk op til kogepunktet.
  2. Riv osten, og tilsæt den.
  3. Sluk for varmen, og lad osten smelte.
  4. Blend saucen kort med en stavblender.