Opskrift: Nduja-blåmuslinger på surdejstoast med aioli

Friske blåmuslinger og italiensk pølse. Hvad mere kan man bede om?

Opskrift: Nduja-blåmuslinger på surdejstoast med aioli
Offentliggjort

4

Ingredienser

  • 1 kg blåmuslinger
  • 1 bananskalotteløg
  • ½ fennikel
  • 1 fed hvidløg
  • 3 spsk. olivenolie
  • 50 g nduja
  • 1 tsk. fennikelfrø
  • 1 dl pastis
  • 4 tykke skiver surdejsbrød
  • 1 æggeblomme
  • 2 tsk. dijonsennep
  • 1 fed hvidløg
  • 1 dl solsikkeolie
  • 1 dl olivenolie
  • Citronsaft
  • Salt
  • Hvid peber

Sådan gør du

  1. Gå muslingerne efter, og kassér dem, der ikke lukker sig, når du banker let på dem.
  2. Pil skalotteløg, skyl fennikel, og skær begge i tynde strimler.
  3. Pil hvidløgsfeddet, og hak det fint.
  4. Varm olien i en gryde eller pande, og kom løg og fennikel i. Svits det i 5 minutter ved middelvarme.
  5. Tilsæt så hvidløg og nduja (uden skind), og lad ndujaen smelte ud i panden.
  6. Knus fennikelfrø, og kom dem i panden sammen med muslinger og pastis.
  7. Læg låg på, og lad muslingerne simre i 5-8 minutter, til de har åbnet sig  – kassér dem, der ikke åbner sig.
  8. Vend rundt i retten igen, så saucen kommer ind i alle muslingerne.
  9. Servér muslingerne med ristet surdejsbrød og aioli.

Aioli

  1. Rør æggeblommen sammen med dijonsennep og knust hvidløg.
  2. Rør begge slags olier i lidt ad gangen, til aiolien tykner.
  3. Smag til med citronsaft, salt og hvid peber.