Opskrift: Nudler med kinesisk chiliolie
Rygende hot chiliolie med ingefær smager godt som tilbehør til alt muligt og er godt at have stående klar i køleskabet. Her kan den bruges i en simpel nudelret.
Foto: Chris Tonnesen
Ingredienser:
400 g brede nudler
200 g frisk babyspinat
4 spsk. lys soja-sauce
½ bundt forårsløg
Chiliolie:
2 skalotteløg
4 fed hvidløg
20 g ingefær
50 g tørrede chiliflager
2 dl solsikkeolie
1 stjerneanis
Sådan gør du:
Kog nudlerne efter pakkens anvisning, og hæld dem over den skyllede spinat i en skål. Rør sammen med sojasauce og forårsløg, som er skyllet og fintsnittet forinden, og tilsæt chiliolie i en mængde, der afhænger af, hvor stærk du vil have nudlerne.
Pil og hak skalotteløg og hvidløg. Skræl ingefær og hak fint. Bland løg, hvidløg og ingefær med chiliflager i en skål, der kan tåle høj varme. Hæld olien i en gryde sammen med stjerneanis, og varm olien op til 190 grader. Hæld den varme olie over chili-blandingen og rør rundt. Chiliolien kan opbevares på glas i køleskabet og holder sig fint i et par uger.
TIP: Nudlerne kan være af ris eller hvede. Jeg har brugt håndskårne, taiwanesiske hvedenudler.