Opskrift: Rom-marinerede jordbær med bagt marengs og créme chantilly
Knaldrøde, saftige og solsødede jordbær er et af de absolutte højdepunkter ved sommer i Danmark. Når de er gode, er de rigtigt gode. Friskplukkede bær med iskold fløde indtager en ubestridt førsteplads blandt klassiske sommerdesserter her i landet. Det er en simpel vinder-kombo. Hvis du gerne vil kræse for dine middagsgæster og har tiden, så kast dig ud i denne jordbær med fløde-udgave af en Pavlova-dessert. Måske kan den udfordre nummer ét på desserternes danske rangliste.
Foto: Anne Marie Jo Pavlova er en marengsbaseret dessert, som oftest serveres med flødeskum og frisk frugt. Retten er opkaldt efter den russiske balletdanser Anna Pavlova og blev efter sigende skabt til ære for danserinden i forbindelse med en turné til Australien og New Zealand tilbage i 1920’erne. Den dag i dag er Pavlova en populær dessert down under, hvor den bliver spist ved højtider hele året, og særligt til jul.
En grøn urt, du kan lide, fx. schweizisk mynte eller citronverbena
Marengs
100 g æggehvider
200 g flormelis
Et nip havsalt
Creme chantilly
250 g piskefløde
100 g cremefraiche, 38 procent
1 spsk. flormelis
1⁄2 vaniljestang
Sådan gør du:
Hæld æggehviderne i en skål. Brug en håndmixer eller en røremaskine med piskeris, og pisk æggehviderne, til de er blevet luftige. Det tager et par minutter.
Tilsæt flormelissen lidt ad gangen, mens du pisker. Tilsæt havsalt, og pisk videre, indtil du har en ensartet, blank og sej marengs. Hvis du kan vende skålen på hovedet, og marengsen ikke løber nogen steder, er den perfekt.
Fordel marengsen på en bageplade med bagepapir. Brug en dejskraber. Du kan enten lave én stor marengsbund, eller du kan lave flere små klatter, som passer til én person.
Bag din marengs ved 110 grader varmluft i 45-75 minutter. Det er meget afhængigt af din ovn og størrelsen på dine marengsbunde, hvor lang tid de skal have. Gå efter en marengs, som er sprød udenpå og let sej og chewy indeni.
Rens dine jordbær, og skær dem i mundrette stykker. Vend med rørsukker, saft og skal fra en citron og mørk rom. Knus et par blade fra den friske krydderurt, og vend det med jordbærrene. Lad jordbærrene marinere ved stuetemperatur indtil servering.
Skrab kornene ud af den halve vaniljestang, og pisk dem op med fløde, cremefraiche og flormelis, til det får en konsistens som en løs flødeskum.
Anret en venlig skefuld creme på den bagte, afkølede marengs og top med rom-marinerede jordbær og et par friske urteblade.
Servér straks, og nyd gerne med et lille glas af den mørke rom og en sort kop kaffe.
Jeg har altid været begunstiget af, at der er nogle, der har troet på mig og hjulpet mig. I alt, hvad jeg har gjort. Men det kræver, at man opsøger det. Og det har jeg tydeligvis været god til.