Opskrift: Sådan laver du Bloody Mary med basilikumvodka

Den er anerkendt som den perfekte reparation dagen derpå. Men den kan også bruges i mange andre situationer. Her får du den med et twist.

Bloody Mary
Offentliggjort

Ingredienser

  • 6 dl tomatjuice
  • 1½ spsk. fintrevet peberrod
  • ½ citron, saften heraf
  • 1 tsk. chiliflager
  • 3 tsk. tabasco
  • 2 spsk. Worcestershire sauce
  • Salt
  • Sort peber
  • 160 ml basilikumvodka

  1. Bland tomatjuice med peberrod, citronsaft, chiliflager, tabasco og Worcestershire sauce.
  2. Smag til med godt med salt og peber.
  3. Fyld 4 glas med isterninger og 40 ml basilikumvodka i hvert.
  4. Top med den tilsmagte tomatjuice, og pynt glassene med agurk, bladselleri m.v.

Basilikumvodka

Er 1 uge undervejs

1 flaske vodka

1 potte basilikum

Kom basilikumblade i et rent patentglas.

Hæld vodka over, og lad det trække i 1 uge.

Sigt bladene fra vodkaen, og hæld på en ren flaske.