Opskrift: Sådan laver du Dak Wichangoens dumplings

Dak Wichangoen, der er dommer i Masterchef og tidligere Michelin-kok, deler her sin opskrift på hjemmelavede dumplings, som er en af hendes favoritter.

Opskrift: Sådan laver du Dak Wichangoens dumplings
Offentliggjort

5

Ingredienser

  • 250 g hakket kød (det kan være alt fra svin til okse og kylling)
  • 2 fed revet hvidløg
  • 100 g grofthakkede bambusskud 
  • 2 snittede forårsløg
  • 2 spsk. kartoffelmel
  • 1 spsk. friskkværnet peber
  • 1 æg
  • 4 spsk. fiskesauce
  • 1 pakke wonton- el. gyoza-dej

Sådan gør du

  1. Kødet røres sejt med fiskesauce.
  2. Kom derefter alle de resterende ingredienser i, og rør det hele godt sammen.
  3. Fold cirka 25 dumplings.
  4. Sæt en dampkoger/steamer af bambus i en wok og kom vand i, så det næsten rører bunden af steameren eller en gryde, hvor den kan stå præcist ovenpå.
  5. Bring vandet i kog, og skru ned på middel varme, så det simrer.
  6. Dæk bunden af steameren med et stykke bagepapir, som er fedtet med olie, og kom dumplings i, så der er lidt plads imellem dem.
  7. Damp dem i ca. 5 minutter, og servér dem f.eks. med sojasauce og chilisauce.