Opskrift: Sådan laver du sprødt kyllingeskind og grønne asparges med tyk mayonnaise

Kan bruges som delikat, overskudsagtig dele-forret.

Kyllingeskind og asparges
Offentliggjort

4 personer

Total:20 minutter

Ingredienser

  • 16 tykke grønne asparges 
  • 3 spsk. olie
  • 5 æggeblommer
  • 2 spsk. sherryeddike
  • 1 tsk. dijonsennep
  • Salt
  • Peber
  • 4 dl smagsneutral olie
  • 5 hårdkogte æg
  • Karse
  • 8 x sprødt kyllingeskind

Sådan gør du:

  1. Aspargesene skylles, bunden skæres af og kasseres, og de små blade nippes af.
  2. Varm olien op i en gryde, og kom aspargesene ned i den. Læg låg på og tilbered ved svag til medium varme i ca. 3-5 minutter, aspargesene skal være al dente og ikke overtilberedte.
  3. Servér med en tyk mayonnaise toppet med sprødt kyllingeskind som dip.

Mayonaise

  1. Æggeblommer piskes sammen med eddike, sennep, salt og peber.
  2. Tilsæt forsigtigt olie, mens du pisker hele tiden. Oliemængden kan variere, så sigt efter en god tyk konsistens på din mayonnaise.
  3. Mayonnaisen tilsættes finthakkede hårdkogte æg og smages eventuelt til med mere salt, peber eller eddike.
  4. Mayonnaisen pyntes med karse og sprødt kyllingeskind, der er knust og hakket fint.