Opskrift: To bud på spaghetti, der er perfekt som natmad

Hjemmelavet pasta, gode råvarer og simple anretninger.

Pasta
Offentliggjort

4 personer

Total:20 minutter

Ingredienser

Spaghetti med tomat og krydderurter

  • Cirka 400 gram spaghetti
  • 1 stort hvidløg
  • 6-8 små tomater
  • 3 dl. tomatpassata eller flåede tomater
  • 1-2 tsk. brun farin
  • En lille smule balsamico
  • En lille smule Worchestersauce
  • Parmesan
  • Frisk timian
  • Frisk rosmarin
  • Frisk basilikum
  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber

Spaghetti med squash og parmesan

  • Cirka 400 gram spaghetti
  • Cirka 1 kg. squash
  • En håndfuld basilikumblade (uden stilke)
  • Parmesan, cirka 100 gram revet
  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber

Spaghetti med tomat og krydderurter

  1. Sæt vand over (1 liter vand per 100 gram spaghetti)
  2. Hæld 2 skefulde olivenolie i en mediumstor gryde på fuld varme.
  3. Hak hvidløget, og halvér tomaterne. Kom begge dele i gryden, og svits det let i olien.
  4. Kom tomatpassata eller flåede tomater i, og rør rundt, mens du kommer lidt timian, rosmarin og basilikum i, og tomaterne begynder at blive bløde og opløst.
  5. Kom brun farin i sammen med et par skvæt Worchestersauce og rør.
  6. Tilsæt et lille skvæt balsamico eller to, og smag til med salt og peber.
  7. Når spaghettien er al dente, så si den. Sno den derefter omkring en gaffel, og placér pastaen på en tallerken som en løs pyramide. Hæld en smule af sovsen over pastaen, og drys med parmesan.

Spaghetti med squash og parmesan

  1. Sæt vand over (1 liter vand per 100 gram spaghetti)
  2. Skær squashen i fine skiver – ikke mere end 2 mm tykke.
  3. Hæld olivenolie i en bred pande, indtil olien kommer 2 centimeter op ad siderne, og varm den op på medium til høj varme og sørg for, at olien er varm, før du kommer squashskiverne i (ellers bliver de bløde, de skal stege i olien, ikke absorbere den).
  4. Rør rundt med en træske i et par minutter, til squashskiverne er gyldenbrune, og læg dem på et stykke køkkenrulle. Sluk for olien, og sæt en kopfuld af den til side. Kassér resten.
  5. Kom din spaghetti i kogende vand, og gør en anden pande klar på medium varme.
  6. Efter et par minutter tager du fire kopfulde af pastavandet og hælder på den anden pande. Læg nu squashen i dette vand og omrør forsigtigt med en træske (squashen må ikke reduceres til mos).
  7. Tilsæt basilikum samt salt og peber efter smag. Rør i saucen, og lad den koge i et par minutter, før du slukker for varmen. Lad squashene hvile lidt (på dette tidspunkt vil nogle af dem være delvist opløst i en sovs, og det er fint.)
  8. Tag spaghettien af blusset, når den er al dente, og gem lidt kogevand for at være på den sikre side, og tilsæt den drænede spaghetti i panden med squash.
  9. Skru højt op og rør for at få pastaen ind i squashsovsen, imens du tilsætter en del af den olie, du har gemt. Hvis retten ser for tør ud, kan du også tilsætte lidt af det gemte pastavand.
  10. Tilsæt parmesanost og rør. Sno spaghettien omkring en gaffel, og placer pastaen på en tallerken som en løs pyramide. Garnér med frisk basilikum.