Pasta med citronkylling

Pasta med citronkylling, forårsløg og chili til 2 personer.

Pasta med citronkylling
Offentliggjort

2 kyllingefileter

3 spsk. rapsolie

2 dl piskefløde

1 dl kyllingebouillon

1 bdt. forårsløg

2-3 hvidløgsfed

½ frisk chili

1 citron – usprøjtet

1 pakke pasta – choko eller naturel

Skær kyllingefileterne én gang på langs, og herefter i små tynde skiver på tværs, og sautér i rapsolie, indtil kyllingen er mør. Piskefløde og bouillon tilsættes. Rens forårsløgene, og snit dem på langs. Pil hvidløgsfeddene, og hak dem fint sammen med chili, og bland alt i kyllingeretten, der småsimrer 2-3 minutter. Den yderste skal af citronen rives fint, og saften af den halve citron presses og hældes over retten. Retten jævnes efter behov. Samtidig koges pastaen i en gryde med rigeligt vand tilsat salt, og når pastaen er klar, blandes den i kyllingeretten og serveres straks.

Tip: Forårsløg kan erstattes af rucola, men det skal så først tilsættes til sidst.