’Planteslagterne’ vil overtage slagteriernes kødhakkere med rendyrket planteaktivisme: ”Vi vil gerne være dem, der gør det fedt at spise planter”

”Vi vidste ikke rigtigt, hvad vi lavede, men vi gik bare i gang,” siger Emil Andersen, som er den ene af de tre stiftere af Planteslagterne. Han fortæller fra holdets lille kontor i Kødbyen om den sene aften i 2018, der satte hans, Henrik Have Christensens og Emil William Götzes iværksætterprojekt i gang hurtigere end hurtigt.

Sammen med Henrik havde han arbejdet på at udvikle nogle produkter, der kunne gøre det nemt og hurtigt at få bikset et velsmagende, plantebaseret måltid sammen, uden at man savnede kødet som ingrediens. Det skulle først og fremmest smage godt, og så skulle det være så rent som muligt uden ærgerlige tilsætningsstoffer.

”Vi havde prøvet og fejlet på både tekstur og smag. Vi kunne simpelthen ikke få det til at hænge sammen, men så inviterede vi Emil William Götze ind, og han lavede lynhurtigt et lyskryds af produkter på et par timer,” fortæller Henrik Christensen.

Emil William Götze er autodidakt kok og var på det tidspunkt lige stoppet i et job i en cateringvirksomhed, hvor han stod for udvikling af retter til veganere, vegetarer og allergikere. Mens de to andre har baggrunde indenfor økonomi, salg og marketing, har han fået sin uddannelse i undergrundsmiljøet, som han siger. Som ung følte han sig anderledes og ikke som en del af systemet, og han røg en overgang ud i en løbebane, hvor han blandt andet arbejdede for en pusher og på et tidspunkt fik en fængselsdom. Det blev et vendepunkt.

”Men man bliver jo ældre og mere ansvarsbevidst, og jeg kunne jo godt se, at der ikke var nogen fremtidsplaner i at være modstander af systemet. Så man er nødt til at infiltrere det,” siger Emil William Götze.

Lyskrydset af retter, som Emil William Götze præsenterede på mødet, står i dag for Planteslagternes bestsellere: Dild-dellen og Rødbedebøffen.

”Vi var blæst bagover af både energien, af smagene og af hvad skal man sige … kompetencemikset. Vi komplementerede hinanden så godt,” fortæller Emil Andersen. ”Vi mødtes to gange, og så var vi en virksomhed,” supplerer Emil William Götze.

Holdets anden Emil havde arbejdet i 11 år hos Mærsk, inden han blev iværksætter, fordi han havde lyst til at have mere ansvar og at være tættere på produktet.

”På et tidspunkt var jeg på besøg på en filippinsk ø og pegede som sådan en privilegeret hvid mand fingre af filippinerne, fordi de smed deres cigaretskod i floden. Men virkeligheden var, at der ikke var nogen infrastruktur til deres affald, så uanset hvor de gjorde af det, ville det alligevel ende der. Og så var der mig, der fløj to gange om måneden med mit arbejde og ofte også privat, spiste masser af røde bøffer og drak rødvin. Jeg var i virkeligheden et CO2-svin og kunne ikke tillade mig at pege fingre,” fortæller Emil Andersen.

Det var omkring det tidspunkt, at han begyndte at spise mere plantebaseret, og da han var hjemme i Danmark igen, begyndte han at se på tendenser og på udvalget af plantebaserede madvarer og savnede både højere kvalitet og en anden smag.

Det fik ham til at hive fat i Henrik, som på det tidspunkt havde et agentur med fokus på fødevareprodukter uden for meget kemi og på alternativer til kød. Og Henrik var klar.

Henrik tager titlen som marketingdirektør, men står også for salg og sociale medier, og det er i det hele taget Henrik, pilen peger på, når kursen skal sættes, siger Emil William Götze og Emil Andersen enstemmigt.

Derudover slås de gerne indbyrdes om de forskellige ansvarsområder til stor gensidig fornøjelse. Som kokken i foretagendet er det fx i høj grad Emil William Götze, der definerer, hvilke tips og opskrifter, der kommer på Planteslagternes Instagram-profil.

Emil Andersen er officielt administrerende direktør, men beskriver også sig selv som altmuligmand. Det er ham, der holder styr på leverandøraftaler, sætter de rigtige priser og får al logistikken til at køre, fx nu hvor de skal til at rykke ind i tyske, økologiske supermarkeder. Og så er det også ham, der sørger for at designe og udvikle emballage.

”Emil trykker på speederen, og så hælder vi diesel på,” siger Emil William Götze i et forsøg på at forklare holdets roller og dynamik, men Emil Andersen indskyder prompte: ”Jeg synes, jeg ER motoren!”

”Det bedste ved vores teamwork er, når vi fx skal lancere et produkt, og vi alle sammen bidrager med det, vi er bedst til. Emil produktudvikler røven ud af bukserne, indtil vi er tilfredse, den anden Emil får sat det hele i system og laver emballagen, og jeg får det ind hos en detailkæde. Så er der høj energi – som det lige er sket med Plantefarsen, som vi faktisk havde undervurderet,” fortæller Henrik Have Christensen.

Plantefarsen er Planteslagternes første semi-convenience-produkt. Altså et produkt, som forbrugeren selv har mulighed for at sætte sit præg på hjemme i køkkenet. Hidtil har de kun lavet convenience-produkter ud fra den tanke, at de vil gøre det nemt at vælge det plantebaserede til, uden at man skal stå i lang tid i køkkenet og snitte og hakke – en udfordring, de selv har oplevet.

Med lanceringen af Plantefarsen, som de laver på danske slagterier, har de meldt ud til pressen, at de vil overtage slagteriernes kødhakkere én for én og erstatte kødet med friske grøntsager. Men hvor bogstaveligt skal man tage den udmelding?

”Det skal man tage med et glimt i øjet. Men vi vil selvfølgelig gerne have at der bliver spist mindre kød, og at mange flere kommer til at arbejde med grøntsager,” siger Emil William Götze.

”Der er rigtig mange, der gerne vil spise mindre kød, men som har rigtig svært ved det og mangler inspiration og opskrifter. Men det handler også om selve opfattelsen af at spise plantebaseret. Det er stadig nærmest en følelsesmæssig debat, og der vil vi meget hellere tale om madglæde end om, hvorvidt man spiser det ene eller det andet. Vi vil gerne være dem, der gør det fedt at spise planter. Vi håber, at folk vil købe Planteslagternes Falafel Italiano til aftensmaden, fordi det smager godt og ikke så meget fordi, det er kødfri mandag,” uddyber Emil Andersen.