Manden bag Københavns mest hypede vinbar: ”København har ændret sig meget”

Bragt i samarbejde med Visit Copenhagen. 

JEG VAR ANSVARLIG for vinene på det femstjernede Hotel Claridges i London, da jeg på en inspirationstur til Georgien mødte en stor del af folkene bag Noma. En rum tid efter ringede de og tilbød mig at komme til København og være med til at åbne Restaurant 108. 

I min første tid i København boede jeg på en husbåd i Sydhavn. Det var en stor omvæltning for mig at gå fra London til København. Da jeg flyttede hertil, så jeg ikke nogen mennesker på gaden en søndag aften, og det var hårdt, når man kom fra en storby, hvor der var gang i den hele tiden. 

Måske er det bare, fordi jeg nu har vænnet mig til byen, men jeg synes, København har ændret sig meget siden dengang. Byen har åbnet sig mere, og folk er begyndt at gå mere ud. 

KØBENHAVNERNE ÆNDRER SIG helt vildt med årstiderne. Om vinteren skal de hives op af hullerne, men om sommeren kan man jo ikke flå dem væk fra kantstenen, når klokken bliver 16, og de får fri fra arbejde. De løber rundt for at fange solstriberne.

Jeg kan af og til godt blive ramt af et romantisk afsavn til den italienske vinter, men jeg føler mig efterhånden mere hjemme i Danmark og accepterer vinteren, som den er her. Man skal bare klæde sig ordentligt på, så er det jo intet problem at bruge tid udenfor. 

København har en speciel stemning om vinteren, der godt kan være ret magisk. Jeg nyder at gå rundt og betragte byen, når det bliver tidligt mørkt. Der er så smukt langs kanalerne, når lyset reflekteres i vandet. 

JEG BOR TÆT på Frederiksberg Have og går ofte ture der, hvis jeg har brug for at tænke over noget. Der er smukt, uanset hvornår man kommer der, og det er skønt at følge, hvordan årstiderne skifter. Man skal ikke være bange for at bruge byen om vinteren, og man skal se den som en ressource frem for en begrænsning. Man skal måske gøre færre ting, men gøre dem bedre. Når vejret er skidt, er det jo også der, man har en undskyldning for at bruge tiden indendørs og tage på Louisiana eller Copenhagen Contemporary. 

Når jeg går ud i vintermånederne, kan jeg godt lide at spise frokost hos Bo Bech på Bobe eller på Barr, som jeg synes, er nogle fantastiske steder. Deres identiteter passer godt sammen med vinteren, fordi de har lidt hule over sig. Og så elsker jeg smørrebrød – jeg frekventerer oftest Lumskebugten og Admiralgade.

DET BEDSTE VED Danmark er, at tingene bare fungerer. Man kan se, hvor borgernes skattepenge ender, og man føler sig tryg. Man kan sove med vinduerne åbne i stueetagen uden at skulle bekymre sig. Og så kan jeg godt lide landets størrelse. At være en del af et mindre land på den måde betyder noget for ens fællesskabsfølelse.

Danmark har haft en meget positiv indflydelse på min personlighed. Jeg er blevet en mere rolig og reflekteret person. Lidt mindre impulsiv. Det hænger nok også sammen med alderen, men mine engelske venner siger også, at de kan mærke det danske aftryk på mig, og det er jeg glad for. Jeg kan godt lide forandring – det betyder, at man lærer og udvikler sig.

Jeg er meget taknemmelig for alt, hvad København har givet og lært mig, men jeg ved endnu ikke, om jeg skal bo her resten at mit liv. Nu har vi lige åbnet Bar Vitrine, så jeg smutter i hvert fald ikke lige foreløbig.