Den billigste imponerer: Vi har været til roséchampagne-smagning og vores vinder overrasker

Vi er for alvor trådt ind i champagnesæsonen, og med nytårsaften rundt om hjørnet stiller mange sig selv det samme spørgsmål: Hvilken champagne skal vi drikke på årets sidste dag?

Det er et stort spørgsmål, og skulle man svare på engelsk, ville man nok komme med det vage svar: ”It depends”.

Et bud på et – for mange – anderledes valg kunne være roséchampagne. Rosé har tidligere været anset for at være en forholdsvis simpel og – tør man sige det – feminin champagne, som ikke havde det store på hjerte over for den type konsument, der betragter sin champagne som seriøs vin frem for blot en festlig drik. 

Den opfattelse er dog ved at ændre sig, hvilket ikke mindst skyldes, at flere og flere producenter lægger mere energi i deres roséer, og at flere har fået øjnene op for, at roséchampagne også er en strålende ledsager til de lidt fyldigere retter i løbet af en middag.

Og skal vi vende tilbage til spørgsmålet i indledningen, kan vi passende rette opmærksomheden i retning af en smagning, der fandt sted i begyndelsen af november på Jordnær i Gentofte, årets udvalgte lokalitet for vinimportør Jørgen Krüff og hans L’Esprit du Vins årlige test af champagner.

I vanlig stil er Jørgen Krüffs smagninger baseret på et specifikt tema, typisk med én årgang i fokus. Årets tema var rosé, og for at kunne lave en spændende og kvalitetsmæssigt relevant smagning var der både blevet plads til årgangsroséer såvel som non vintage-vine, eftersom det ikke er alle topproducenterne, der producerer årgangsrosé.

Der er hvidvin og rødvin …

… og hvis man blander dem, får man rosé. Sådan siger den gode Erik fra satireprogrammet ’Rytteriet’ til Else i sin ganske forsimplede, men ikke desto mindre overbevisende beskrivelse af vinens verden.

I langt de fleste tilfælde er det ikke tilladt at producere rosévin ved at blande hvidvin og rødvin, men lige netop i Champagne er det tilladt. Historisk set såvel som den dag i dag benytter mange af de store, klassiske producenter sig af denne metode, hvor de laver deres hvide blend, som får tilsat rødvin lavet af druer fra champagne. Typisk tilsættes 10-15 % rødvin – nogle gange mindre, nogle gange mere.

De senere år har man dog set den såkaldte rosé de saignée-type fylde mere i billedet. Denne laves efter den mere gængse metode, hvor den friskpressede most macererer med de blå drueskaller, hvorved de tager mere eller mindre farve afhængig af tiden, hvor mosten og skallerne er i kontakt med hinanden. Denne type rosé har ofte en mørkere farve og en tydeligere bærkarakter sammenlignet med blandingsroséen, hvor det blindt ofte kan være svært at spotte en rosé, fordi noterne lægger sig tæt op af udtrykket i en hvid champagne. Begge typer var repræsenteret ved smagningen, dog klart med overvægt af champagner lavet ud fra blandingsprincippet.

Traditionen tro blev vinene smagt blindt. Deltagerne – i alt 26 personer – kendte til de champagner, der blev smagt, men rækkefølgen var hemmelig og desuden udarbejdet ved lodtrækning. Formålet her er ikke, at man som deltager skal forsøge at gætte, hvilken champagne man har i glasset. Det er udelukkende et forsøg på at få en så neutral vurdering af champagnerne som muligt. 

Vinene blev vurderet på en 100-pointsskala, og vi skulle afgive point i to separate pointsøjler. I den første gav man point for vinens præstation i øjeblikket, mens man i den anden skulle vurdere vinens potentiale på længere sigt. Sidstnævnte er i mine øjne ganske abstrakt og mere baseret på gætværk end så meget andet, så den vil jeg ikke bruge så megen energi på, omend der afgjort var champagner, der på dagen virkede til at have et endnu ikke fuldt udfoldet potentiale.

Blandet niveau

I alt stod 25 champagner for skud, og de strakte sig prismæssigt fra mere ”beskedne” vine såsom Moët & Chandon Grand Vintage Rosé (set til 588 kr.) til meget eksklusive vine såsom Krug Rosé og Jacques Selosse Rosé til flere tusind kroner per flaske.

 Man kan argumentere for, at det ikke er en helt lige kamp, men omvendt har der alle dage været noget tiltalende ved Davids kamp mod Goliat, og resultatet var også langt fra 1:1 sammenhængende i forhold til pris og kvalitet. Faktisk var størstedelen af mine favoritter blandt de billigere vine i smagningen.

Overordnet var niveauet en smule svingende, og der var i hvert fald en god håndfuld af de 25 champagner, som i min mund var ganske intetsigende, mens der bestemt også var vine, der leverede en virkelig dejlig oplevelse. 

Sammenlignet med L’Esprit du Vins smagning af de hvide 2008’ere i fjor nåede vi ikke samme højder – hverken i toppen eller gennemsnitligt betragtet, hvis jeg sammenligner pointene i de to smagninger. Andet ville også have været en overraskelse, eftersom 2008-årgangen regnes for at være den foreløbigt bedste i indeværende årtusind.

Og vinderen er …

Blandt de 25 champagner fik den dårligst placerede champagne 89,16 point i gennemsnit, mens vinderen fik 93,35 point – en forskel på 4,19 point, hvilket trods alt indikerer, at niveauet overvejende set kan betragtes som højt. 

Forholdsvis overraskende var det, at vinderen blev Dom Ruinart Rosé 2009. Min overraskelse skyldes ikke, at den var dårlig – det var blot ikke den champagne, folk roste efter smagningen, da rækkefølgen var blevet afsløret. 

Selv gav jeg den 90 point og noterede mig en ganske ”slikken” stil med kandiserede røde bær, citrus og svampe. Den smagte godt, men jeg fandt den også temmelig forudsigelig og monoton i udtrykket. Andre var dog væsentligt mere fornøjede, for der blev givet op til 99 point til vinen, som ikke scorede under 88 point hos nogen af smagerne. 

Jeg savnede noget nerve i vinen, men omvendt må man tage hatten af for Ruinart, som altså har overbevist panelet med sit meget klassiske, modne champagneudtryk.

Andenpladsen gik til Shaman 16 Rosé fra Champagne Marguet (92,96), hvilket må siges at være flot, eftersom den med en pris på cirka 600 kroner var blandt de billigste i feltet. 

Den havde en spændende leg med oxiderede noter af æble, men jeg savnede personligt lidt mere krop og friskhed i frugten - den blev en anelse benet i udtrykket. Det var dog en champagne, jeg hjertens gerne ville drikke igen, og jeg gav den 90 point.

Tredjepladsen gik til legendariske Jacques Selosses rosé (92,94 point), som jeg selv havde blandt mine favoritter – læs min beskrivelse på næste side. Fjerdepladsen blev endnu en vin fra Marguet, Bouzy Rosé 2018 (92,58 point), som du også kan læse mere om længere nede i teksten.

Femtepladsen gik til Dame-Jane Rosé fra Henri Giraud. Det var en farvemæssigt bleg rosé, som hos mig manglende lidt pondus i næsen, mens jeg nød det ristede udtryk af nødder i munden. Jeg oplevede den som værende til den søde side, og jeg savnede overordnet mere dybde og kompleksitet – 89 point herfra.

Hvis vi kort berører potentialevurderingen, der som skrevet skal tages med det forbehold, at det er svært at spå om fremtiden, cementerede Dom Ruinart Rosé 2009 sin førsteplads med en flot score på 94,02 point i gennemsnit. Fleurys Rosé de Saignée kravlede her op på andenpladsen, mens førnævnte Shaman 16 Rosé fra Marguet vurderet på sit potentiale måtte kravle ned på tredjepladsen.

Krug Rosé 28th Edition kravlede også op ad listen, og indtog fjerdepladsen, mens Henri Giraud viste stabilitet ved også at indtage femtepladsen for sit vurderede potentiale.

Alt i alt en spændende smagning med både skuffelser og højdepunkter, som det stort set altid er.

Rasmus Palsgårds top-5

1. Rosé de saignée, Champagne Fleury

95 point

Fleury var den første champagne-producent, der blev certificeret biodynamisk tilbage i 1989, og jeg har altid fundet stor glæde ved at drikke den lille producents vine. Interessant er det, at min favorit på dagen var lavet efter saignée-metoden, og det var bestemt også den flotte balance mellem den indsmigrende friskhed med røde bær og citrus i front balanceret med stor koncentration og mineralsk dybde, der med det samme fangede min opmærksomhed. 

I glasset udmærkede den sig med sin tætte røde farve, mens jeg i næsen nød den intense aroma med noter af syrlige kirsebær, svampe, toast og et strejf af røg. I munden var dens intense energi ikke til at overse. Den var levende og karakterfuld, og selvom jeg konsekvent spyttede ud, mærkede jeg en tydelig indvirkning i hjernens lykkecenter ved kontakten med den i min mund; en ekstremt flot og helstøbt champagne, der smager vidunderligt nu, og som efter min bedste overbevisning også vil udvikle sig yderligere de kommende tre-fem år. 

Min favorit på dagen og tilmed – så vidt jeg har kunnet se – smagningens billigste flaske.

450 kroner | esprit-du-vin.com

2. Vintage Rosé 2015, Veuve Clicquot Ponsardin

95 point

Det er muligvis ikke cool at sige, at man kan lide vinene fra Den gule enke – hverken forud for en smagning eller på bagkant, hvis man har scoret den højt. Ikke desto mindre står jeg ved, at jeg meget ofte sætter stor pris på Veuve Clicquots årgangschampagner, og denne rosé anno 2015 var ingen undtagelse. 

I forhold til Fleurys rosé blev der her spillet mere med musklerne, hvor stor umamidybde defineret ved svampe, trøffel og fugtig skovbund foldede sig ud for fuld skrue. Jeg fandt også noter af tørrede jordbær og børnevitaminpiller med bærsmag, og i munden nød jeg dens fylde, dybde og koncentration – ”den ægte vare,” skrev jeg i mine noter. 

Hvis man er notorisk modstander af de store huses champagner, så vil dens opulente stil næppe tiltale dig, men er du på jagt efter et klassisk champagneudtryk på højt niveau, får du virkelig meget for pengene her. Den må lige akkurat se sig slået af Fleury, som i min mund havde potentiale til mere på den lange bane.

Set til 649 kr. hos bevco.dk

3. Bouzy Rosé 2018, Champagne Marguet

94 point

Benoit Marguets store betydning for grower-producenterne er ikke til diskussion, og hans champagner bliver stadig bedre og bedre for hvert år, der går. Historisk set har praksis i Champagne altid været at blande druer fra et bredt udsnit af regionens underområder, men efter samme koncept som i Bourgogne vil Marguet hellere vise de særlige karakteristika ved hver enkelt kommune. 

I dette tilfælde var det Bouzy (degorgeret i februar 2023) – nabokommune til Ambonnay – der stod for skud, og den klarede testen endog rigtig godt. Jeg noterede mig den flotte rødgyldne farve, inden jeg stak næsen i glasset og fandt noter af ananas, kirsebærlikør, mandler og marcipan samt let oxidative noter af æblemost. I munden havde den – ganske usædvanligt – et let tanninbid, som gør den yderst interessant til mørkere retter med rødt kød og svampe. Man skal sætte pris på de lette sherrynoter, som vinen besidder, og gør man det, vil man elske den.

795 kroner | esprit-du-vin.com

4. Cuvée de Caudalies Rosé, De Sousa

94 point

De Sousa er en producent, der virkelig er vokset på mig de seneste år. De laver enormt helstøbte champagner, som både pleaser og giver anledning til fordybelse. Cuvée de Caudalies er ingen undtagelse, heller ikke i rosé-udgaven. Den serverede udgave var baseret på 2016-årgangen og degorgeret i 2022. Næsen var indsmigrende med et karamelliseret udtryk, der bød på karamelliserede figner og flødekaramel samt en krydret note af gul karry, som jeg fandt meget tiltalende.

Ved første tår fik den mundvandet til at fosse ud i mundhulen, hvorefter den cremede viskositet og fylde flød ud i munden og skabte stort velbehag med sine fine, tætte bobler; en champagne, der vil være nem for alle at gå til, men som også har masser af byde på for dem, der har lysten til at dykke dybere ned i den.

795 kroner | esprit-du-vin.com

5. Rosé, Jacques Selosse

94 point

Det er altid en fornøjelse at smage Jacques Selosses champagner, og med de heftige priser, som hans vine har fået, er det også blevet en ganske sjælden fornøjelse.

Basen i smagningens udgave var 2015-årgangen, og vinen blev degorgeret i 2022. I glasset var den helt ravgylden og lignede mere end moden hvid champagne end en rosé. I næsen afslørede den klassiske Selosse-note banan sig – en note, der hænger sammen med den ofte lange fadlagring. Jeg fandt ligeledes æbleskræller, citrus og røde bær i den modne champagne, hvor der ligeledes var lette sherrynoter og umami for fuld udblæsning. I munden var den både cremet og frisk i syren, og det virkede som om, at den blev åbnet på det helt rigtige tidspunkt.

3.450 kroner | esprit-du-vin.com