Insekter i kaffe

Ny undersøgelse: Så mange insekter indtager du om året ved at drikke kaffe

Du indtager masser af insekter til daglig, uanset om du vælger at spise dem som trendy snacks eller ej.

Kaffe
Offentliggjort

Insekterne er her, der og alle vegne. I dit hjem, i din mad, og nu også i din kaffe. Og de ender ikke kun i din mave, når du indtager dem som en af de populære proteinrige snacks, men også på mere ufrivillig vis. Det viser en undersøgelse fra den amerikanske virksomhed Terro, der er specialister i insektbekæmpelse.

Terro undersøgte de tilladte mængder af insekter eller insektrester i mad og drikke i USA og sammenholdt det med den gennemsnitlige amerikaners indtag af en række fødevarer. Og for kaffe lød konklusionen, at man på et år kan indtage helt op til 136.080 insekter eller insektrester. I hvedemel var tallet 91.650, mens det for chokolade var 5.988.

I Danmark kan tallet for kaffe dog være endnu højere. I en undersøgelse fra den internationale kaffeorganisation ICO kom danskerne nemlig ind på en fjerdeplads over de mest kaffedrikkende nationer i verden, kun overgået af Finland, Norge og Island. Ifølge undersøgelsen indtager en dansker i gennemsnit 8,7 kilo kaffe om året. Til sammenligning ligger USA blot nummer 26. Det skriver The Telegraph.

Det kan lyde ganske ulækkert. Men den gode nyhed er, at selv om tanken om insekter eller insektrester i fødevarer ikke er rar, så er de hverken usunde eller forringer kvaliteten af din kaffe eller de øvrige madprodukter. Læs hele Terros undersøgelse af insekter i madvarer her.

LÆS OGSÅ: Yeah! I år er der rosé på Roskilde-programmet

LÆS OGSÅ: Tip: Red din dårlige kaffe med et gran salt

LÆS OGSÅ: Verdens stærkeste kaffe har næsten 10 gange så meget koffein som en Red Bull