Rørt eller rystet? Sådan laver du en Martini Dry

Når ordet Martini ryger over bardisken, følger agent 007’s berømte sætning ’Shaken, not stirred’ ufravigeligt med. Og med god grund. For der er faktisk en forskel på, om din Martini bliver rystet eller rørt.

Martini Dry
Offentliggjort

1 cocktail

Total:5 minutter

Ingredienser

  • 6 cl. gin
  • 0,5 cl. tør Vermouth
  • Citronskal til pynt
  • Is

Shaken

  1. Hæld gin og Vermouth i en shaker med is. Ryst godt. Si blandingen over i et glas og pynt med citronskal.
  2. Hæld gin og Vermouth i en lille kande eller et glas med is og rør rundt i minimum 30 sekunder. Si blandingen over i et andet glas og pynt med citronskal.
  3. Det var Sean Connery, der første gang fremsatte det berømte krav til sin Martini i James Bond-filmen ’Goldfinger’. Men hvorfor skulle den absolut shakes?
  4. En undersøgelse viser, at der er en forskel på, om Martinien røres eller rystes. Der er tre essentielle forskelle mellem de to tilberedningsmetoder:
  5. For det første er den rørte version mere olieagtig i smagen. Det skyldes, at der er olier i bl.a. Vermouth, og under omrystning bliver olierne slået til små dråber, som dermed bliver mindre dominerende i den færdige cocktail.
  6. For det andet bliver smagen mildere under omrystningen. Vermouth indeholder såkaldte aldehylder, som er lidt beske i smagen, men når de omrystes, bliver de iltede, hvilket gør smagen mildere og mere aromatisk.
  7. For det tredje nedkøles cocktailen langt hurtigere, når den rystes, end når den omrøres. Derudover vil isen under smeltningen nedvande drinken en smule. Så foretrækker du en iskold og smagsmæssigt mildere Martini, skal du bestille din cocktail helt ligesom Mr. Bond.
  8. Vær opmærksom på, at Bond foretrak sin Martini med vodka, men som det fremgår af opskriften, er vi mere til en version med gin. Du kan sagtens tilsætte begge dele – det er ganske enkelt en smagssag.