Sådan laver du Restaurant Hærværks tunge som schnitzel

Lav denne ret, og du får alle til at spise tunge. Vi lavede opskriften med henblik på at bruge alle dele af de indleverede dyr, ikke mindst vildtet. Hvis du kender en jæger, kan du roligt bede om, at han eller hun hjembringer tungerne fra nedlagte rå-, då- og krondyr.

Sådan laver du Restaurant Hærværks tunge som schnitzel
Offentliggjort

4

Ingredienser

  • 1 sprængt kalvetunge (se boks)
  • 1 bundt persille
  • 1 løg
  • 3 gulerødder
  • 2 porretoppe
  • 5 peberkorn
  • 1 laurbærblad
  • 1 spsk. eddike
  • 2 æg
  • 200 g god rasp
  • 100 g mel
  • Salt
  • Peber
  • Fedtstof til stegning
  • Kapers
  • Tilbehør: Brasede kartofler
  • Kogelage
  • ½ spidskål
  • 1 stort bundt persille
  • 2 fed hvidløg
  • 200 g smør
  • 1 dl fløde
  • 1 lille stykke frisk peberrod
  • 50 g mel
  • 50 g smør til smørbolle
  • Salt
  • Peber

Sådan gør du

  1. Læg den sprængte tunge i en gryde, dæk med koldt vand, og bring det i kog.
  2. Skru ned for varmen, når vandet har været i kog i 3 minutter og lad simre videre. Skum overfladen af løbende – kogevandet skal bruges til sauce.
  3. Skyl persillen.
  4. Pil løget.
  5. Skyl og/eller skræl gulerødderne.
  6. Skyl porretoppene.
  7. Skær alt grønt i grove stykker og kom i gryden til tungen sammen med peber, laurbærblade og eddike. Lad simre ca. 2 timer, til kødet er mørt.
  8. Tag tungen op, lad den afkøle nogle minutter, og pil skindet af.
  9. Sigt kogelagen, og læg tungen tilbage i den. Sæt til afkøling.
  10. Tag tungen op af den kolde kogelage, der skal bruges til sovsen.
  11. Skær tungen i 1 cm tykke skiver, når den er kold.
  12. Vend skiverne i mel med salt og peber, derefter i pisket æg og til sidst i rasp. Steg de panerede skiver enten i en frituregryde eller på en pande med rigeligt fedtstof. Kødet er tilberedt, så det skal bare gøres sprødt.
  13. Top med kapers og revet peberrod, og servér med brasede kartofler og persillesovs til. 

Persillesovs

  1. Sæt gryden med kogelage over høj varme, og kog lagen ind til ca. ½ liter.
  2. Skyl spidskålen, og snit den fint.
  3. Skyl persillen, slyng den fri for vand og finthak den.
  4. Pil hvidløgsfeddene, og finthak dem.
  5. Blanchér spidskålen i den indkogte kogelage, og tag den derpå op.
  6. Hæld fløde i kogelagen og kog op. Tilsæt persille, hvidløg og smør, og blend grundigt.
  7. Form en smørbolle af mel og smør, og jævn saucen med smørbollen.
  8. Skræl og riv peberroden, og smag sovsen til med den samt salt og peber.

Sprængt tunge

Er 2 døgn undervejs.

1 l vand

40 g salt

20 g sukker

2 peberkorn

4 laurbærblade

1 kalvetunge

Kog en lage af vand, salt, sukker, peber og laurbærblade. Lad lagen køle ned, læg tungen i lagen, og lad den stå 2 døgn.