Kom med til en casual sensommermiddag på terrassen – pizza bianca-hapsere med kantareller til aperitiffen, ristede krabbekløer, grillede makreller og lammekrone og god salat.
Rør gæren ud i vandet. Tilsæt salt og fuldkornsmel, og ælt så hvedemelet i efterhånden. Ælt dejen grundigt, til den er elastisk. Kom dejen i en skål, dæk med plastfilm, og lad den hæve et lunt sted i 1½ time. Slå luften ud af dejen, og del den i to. Drys køkkenbordet med lidt durummel. Rul hvert stykke dej ud til en tynd pizzabund.
Rør mascarpone med knust hvidløg og finthakket løvstikke. Krydr med salt og peber, og smør cremen ud på bundene. Pluk eller skær mozzarella ud i mindre stykker og fordel oven på mascarponen. Rens kantarellerne og drys dem over – riv evt. større kantareller over i mindre stykker.
Bag pizzaerne ved 250 grader i 10-15 minutter. Skær ud i mundrette hapsere og spis til en aperitif.
Annonse
Tip: Det er virkeligt vigtigt at ælte dejen grundigt, så den bliver fuldstændig elastisk – man skal kunne se, at den danner lange strenge, når der hives i den, for så er melets gluten blevet aktiveret, og det er det, der danner grundlag for perfekt bagværk. Drys bagepladen med durummel, før den udrullede pizzadej lægges på, det gør bunden ekstra sprød.
1½ kg krabbekløer
1 spsk. korianderfrø
2 fed hvidløg
4 tomater
2 spsk. neutral olie
½ tsk. groft salt
Citron
Koriander
Brug bagsiden af en spiseske til at slå skallerne på kløerne i stykker med. Gør det, mens du holder kloen i din flade hånd, og bank så et par gange med spiseskeen – så går skallen let i stykker. Pas på, det sprøjter!
Knus korianderfrøene i en morter. Hak hvidløget fint, og skær tomaterne i grove tern. Varm olien i en gryde eller en stor pande, til den er rygende varm. Kom krabbekløerne i, og tilsæt knust koriander og hvidløg. Ryst det godt sammen, og kom tomat og salt ved. Vend det hele og steg videre, mens du roder i det af og til i 10-15 minutter. Servér med halve citroner og frisk koriander.Grillet blæksprutte med fersken & lime
600 g klargjort blæksprutte
Neutral olie
Salt
3 ferskner
1 agurk
1 bdt. forårsløg
1-2 chilier
2 spsk. fishsauce
2 øko-lime
1 lille bdt. mynte
Gnid blæksprutterne med lidt olie. Grill sprutterne 4-5 minutter på hver side, og læg dem over på et fad. Giv dem et drys salt. Skyl ferskner, agurk, forårsløg og chili. Skær ferskner og agurk i tynde skiver, og fintsnit forårsløg og chili, og fordel alt i et salatfad.
Kom de grillede blæksprutter ved og vend med fishsauce, fintrevet skal fra begge lime og saften fra den ene. Skyl og riv mynten i stykker og drys over salaten.
Tip: Blæksprutterne her kan enten være de tiarmede, hvor kroppen er delt fra benene, eller de små hele ottearmede. Hvis du bruger de tiarmede, skal benene være skåret af kroppen (men bevaret hele), og kroppen skal skæres ud, så den kan ligge fladt i ét stykke. Hvis du bruger de små ottearmede, bruges de bare hele.Brødsalat med tomat & grillede auberginer
300 g daggammelt hvedebrød
9 spsk. olivenolie
2 fed hvidløg
Salt
500 g babyauberginer
500 g små tomater
½ citron
Peber
1 god håndfuld oregano
Riv brødet i mundrette stykker og vend med 3 spsk. olivenolie, knust hvidløg og lidt salt. Bred brødet ud på en bageplade, og rist det til croutoner i ovnen ved 200 grader i ca. 10 minutter.
Skyl og halvér auberginerne, og vend med 3 spsk. olivenolie og lidt salt. Grill dem 5 minutter på hver side, eller steg dem i ovnen.
Halvér halvdelen af tomaterne, og vend dem sammen med de hele tomater, de grillede auberginer og brødcroutonerne. Dryp citronsaft og den sidste olie over, krydr med salt og peber og top med oreganodrys.
Tip: Lad de små tomater være i flere farver, det ser skønt og indbydende ud.Grillede makreller med ribssyltede løg & grillede sommerløg
3 makreller
Olivenolie
1 bdt. sommerløg
Salt
Peber
Skær makrellerne ud i fileter (eller få fiskehandlerne til det), og gnid dem med olie. Skyl og halvér sommerløgene, og gnid også dem med olie og salt. Kom løgene på grillen først – de skal have længere tid end fisken. Start med skæresiden nedad og grill ved hård varme – et par minutter på hver side. Krydr skindsiden med salt og peber. Servér de grillede makreller med ribssyltede løg over og de grillede løg til.
2 rødløg
1 lille bakke ribs
Salt
Pil og skær rødløgene i tynde strimler. Skyl ribsene. Kom rødløg og ribs sammen i en skål, mas det lidt sammen, og lad det stå og trække, gerne et par timer. Smag til med lidt salt.Grillet lammekrone med majs, tomat & ost
2-3 lammekroner
Olivenolie
1 spsk. korianderfrø
1 tsk. hele sorte peberkorn
Groft salt
2 majskolber
500 g små tomater
1-2 chilier
150 g ost
1 lille bdt. merian
Gnid lammet i olivenolie. Knus korianderfrø og peber i en morter og gnub ind i lammet på alle sider. Drys med salt.
Fjern bladene fra majskolberne, og gnid majskolberne med lidt olie. Grill lammet i 8-10 minutter på hver side (ved direkte varme). Tag af grillen og lad kødet hvile 10 minutter, før det skæres i skiver.
Grill imens majskolberne. Husk at vende dem flere gange, så de bliver jævnt grillet hele vejen rundt. Skær de møre majskorn af kolberne, når de er afkølede lidt.
Skyl og skær tomater og chili i skiver. Anret lammet på et fad. Fordel tomat, chili og majs på kødet, og smuldr til sidst ost henover. Drys med merian, og giv 1 dryp olivenolie og 1 drys salt til sidst.
Tip: God ost til denne ret kunne f.eks. være Høost, Thybo eller Havgus.
Jeg bliver måske lidt irriteret på mig selv over, at det stadig er så svært for mig at få Mette frem. Det er nok mest, når jeg er på skærmen. Jeg oplever ikke, det er så svært, når jeg er ude at møde folk.