Dagen starter faktisk i Kyoto, i den smukke morgenmadsrestaurant på Hyatt Regency. På førstesalen er der proppet med gæster ved den vesterlandske buffet. Her i stuetagen er der fred og ro, for her serveres kun lokal morgenmad med udsigt til den bedårende japanske have.
Tjeneren stiller behændigt en lakbakke på bordet med alle herlighederne: misosuppe, kold sojamælk, dampet silketofu, pocheret æg, smeltende, mør aubergine kogt i dashi, misomarineret dampet, grillet stillehavslaks, tre slags saltede, mælkesyregærede grøntsager, frisk frugt og en skål med dampende varme japanske ris.
Alle disse delikatesser skylles ned med nyristet, grøn te i rå mængder. Både kyototofu og kyoto dashi, en bouillon lavet på tørret tun og kombutang, er kendt i hele Japan for deres udsøgte, diskrete, elegante og raffinerede smag.
Annonse
Af sted til stationen og ind i Shinkansen til Tokyo. På vejen kan man guffe små sandwich med skinke eller lotusrodssalat og skylle det ned med fadøl, for der trasker en yndig lille servitrice med nystrøget forklæde på rundt i toget. Hun har et transportabelt fadølsanlæg og en serveringsvogn med alt godt til maven.
Frokosten skal indtages på toppen af Isetan stormagasin i Shinjuku. På 7. etage er der 16 restauranter, men jeg skal altid have tonkatsu på Takumian. Tonkatsu er skønt, når man er herresulten. Tænk på en wienerschnitzel, når den er bedst, og gang så med 100.
Man dypper kødstykkerne i en tyk sauce lavet af sesam, yuzusaft, soja og krydderier, en himmerigsmundfuld. Hertil får man silkeskåret hvidkålssalat ad libitum og iskold fadøl. Eftermiddagen går med at tulle rundt i Isetan, især kimonoafdelingen og madafdelingen er imponerende.
Ingen Tokyo-tur uden gadekøkken. Steder og kvarterer er der nok af, men jeg er vild med Shinjuku, Tokyos nok livligste kvarter. Bag Isetan ligger Marugo, og her skal der først spises østers, både rå og gratinerede. Stedet er mikroskopisk, og facaden er dekoreret med østersskaller. På kortet bag baren kan man vælge sine østers.
Sidste gang var det dem fra Nagasaki, som var fedest, mest nøddeagtige og lækrest. Nu skal der tylles sake, for der findes ikke noget bedre til østers, det er som sild og snaps på vore breddegrader.
Annonse
Længere oppe ad gaden ligger min yndlings-yakitori, Nihon Saisei Sakaba. Ingen kulinariske indslag kan skræmme japanerne væk, men jeg tror alligevel, de har oversat menukortet til engelsk for at skræmme turister væk: Man kan få grillspyd med ”livmoder”, ”fødekanal”, ”penis”, ”tarm”, ”mave”, ”tunge” og ”lever”. Sig bare ”Ja tak”, og start med at pege på det mindst skræmmende, det smager alt sammen himmelsk!
Nihon Saisei Sakaba
De fleste drikker sochu, destilleret risvin, og de har en version med kombutang, som er ret interessant. Her skal man lige huske, at skidtet holder 25 % vol., noget, mange japanere ret hurtigt glemmer, efterhånden som glassene tømmes. Bordene er lavet af fem ølkasser, der er stablet oven på hinanden midt ude på gaden, stole er der ingen af. Hygiejnen er altid i top, for alle ved, at levnedsmiddelkontrollen absolut ikke er til at spøge med i Den Opgående Sols Rige.
