Månedens restaurant, Ristorante Cortona, giver dig her opskriften på deres forret Scampo steccato su crema di patate - eller nærmere betegnet stegt jomfruhummer med kartoffelcreme...
Pil skallerne af de rå jomfruhummere, og fjern den sorte streng. Skræl kartoflerne og skær julienne.
Pil løgene og skær julienne. Skyl og afdryp salaten, og skær den ud. Skyl tomaterne, og gør ét af to: skær dem alle ud i kvarter og servér rå, eller fritér dem hele. Steg kartofler og løg i olivenolie. Kom vand ved og lad det koge uden at bulderkoge i 30 minutter.
Blend derpå det hele til en kartoffelcreme, der smages til med salt, peber og en smule kanel.
Steg derefter jomfruhummerne ved høj varme i olivenolie, kom salt og peber på. Anret de lune jomfruhummere på den ligeledes lune kartoffelcreme og giv tomaterne til sammen med lidt salat, der blot er vendt med lidt olivenolie og salt, og top så til sidst med et enkelt purløgsstrå på hver anretning.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.