Stor test: Hvilke dåsetomater er de bedste på markedet?
Spørger man til, hvad folk altid har i deres køkkenskab, vil svaret helt sikkert være tomater på dåse. Dåsetomaten er allemandseje. Men det er helt sikkert meget forskelligt, hvilken dåsetomat der står rundt omkring i de forskellige køkkenskabe. Dåsetomatfamilien er en broget familie, viser vores test. Men hvilken smager bedst?
Dåsetomaten. En legende i køkkenet. Der findes vel ret beset ikke et menneske, der ikke har åbnet en dåse med tomater, for anvendeligheden er lige så bred som prisen. Skribenten selv husker de flåede tomater fra 80’erne i forældrenes køkken i retter som ossobuco, lasagne og dåsetomatretten over dem alle: spaghetti med kødsauce, bolognese, ragout. Kært barn har mange navne. Tomaten er en af grundstenene i de sydlandske køkkener, og i lande som Italien, Grækenland, Spanien og Portugal er det meget sjældent, at man finder et menukort uden en ret med tomatsauce. Derfor satte vi os for at kigge klassikeren fra spisekammeret efter i sømmene i en test af en række forskellige dåsetomater.
Tomater på dåse er ifølge de fleste producenters egne ord høstens allerbedste solmodne tomater, der konserveres, når tomaten er allermest moden. Solen og varmen skal indfanges i den lille dåse, og balancen mellem salt, syre og sødme skal være helt rigtig. Rammer alle testens tomater den beskrivelse? Langt fra. Der er overraskende langt fra testens mindre gode udgaver til de bedste.
Om testen
Der findes et væld af forskellige mærker af tomater på dåse. Måske mange flere end der findes sorter af tomater. Mærkerne i denne test er et bredt udvalg af hakkede tomater fra større danske supermarkeder og en enkelt online-shop.
Alle dåserne med tomater er bedømt efter de samme forhold. For at gøre testen så reel som muligt, blev indholdet af dåserne varmet op til kogepunktet og nedkølet en smule inden smagningen, der fokuserede på sødme, syre og salt. Også konsistensen og mængden af tomater i forhold til væske og sauce har spillet ind i bedømmelsen. Testvinderen er udelukkende bedømt på sin smag uden skelen til pris.
Tomaterne er mere mosede end hakkede. Saucen – hvis man kan kalde den det – er vandet og nærmest klar som vand. Der er meget væske til stede, og vi fandt flere grønne stykker, der stammer fra umodne tomater og fra det stykke af tomaten, hvor stænglen har siddet fast i toppen. Det er bare ikke lækkert og smager ikke godt. Skuffende produkt, der ellers er økologisk og bryster sig af at være uden tilsat salt og sukker.
Meget behagelig og kraftig sødme i tomaterne, der er rigtig fint balanceret i forhold til syren. Produktet indeholder både hakkede stykker og lidt mindre mosede stykker, som giver en god sammenhæng i konsistensen. Der er kraft på smagen her. Prisen er lav, og produktet er økologisk. Der er tale om et rigtig dejligt produkt.
Testens dårligste tomater. Virkelig en skuffelse. Allerede ved åbningen ser farven underligt brunlig ud. Væsken er klar – næsten vandet, tomaterne er meget uens, og der er meget skræl til stede, som tilføjer bitterhed. Duften er ej heller frisk eller som af solmodne tomater. Der er langt op til de bedste tomater i testen.
Budget, Økologiske hakkede tomater: 3/6 stjerner
3,16 kr., Føtex
Flot rød farve og store, saftige stykker tomat. Både sødme og syre er til stede. Der er skræl på nogle af stykkerne, men det overdøver ikke det samlede indtryk. God til prisen.
Coop, Hakkede tomater (pap): 2/6 stjerner
3,95 kr., Superbrugsen
Annonse
Duften lovede mere, end produktet reelt kunne levere. Der er ikke tale om hakkede tomater, men mosede. Vi er tættere på en polpa eller pasatta end på hakkede tomater. Der mangler konsistens i form af stykker af tomat, og det fører til, at produktet mest af alt minder om mos. Tomaterne er melede og virker ikke solmodne og saftige.
Mutti, Eko hakkede tomater: 3/6 stjerner
12,95 kr., Superbrugsen
Den har en sauce til den syrlige side, som mangler lidt sødme fra tomaterne. Farven er flot rød, og saucen er tæt. Der er både hakkede og mosede tomater i produktet. Ikke et dårligt produkt, men der er blot bedre og billigere produkter i testen.
La Campagna, Hakkede tomater: 2/6 stjerner
3,95 kr., Netto
Enrigtig god omgang tomater. Der er en dejlig balance mellem salt, syre og sødme. Farven er flot rød, og duften skjuler ikke, at vi har med tomater at gøre. En melet tomateftersmag, som efterlader munden lettere ’snørret sammen’, trækker det samlede indtryk lidt ned.
ØGO, Økologiske hakkede tomater: 5/6 stjerner
4,25 kr., Netto
En rigtig god omgang tomater til den syrlige side. Dejlig dyb smag hvoraf man let fornemmer de solmodne tomater. Saucen er tæt og koncentreret, og mængden af søde tomater i forhold til den syrlige sauce er god, hvis man leder efter lidt syre i sine tomater. Man bliver bestemt ikke skuffet af Nettos økologiske produkt.
Gestus, Hakkede tomater: 3/6 stjerner
7,95 kr., Meny
Her er der fuld fart på! Masser af sødme og syre, der kammer over og bliver en anelse for meget. Der savnes lidt salt til at balancere de voldsomme mængder af sødme og syre. Man fristes til at tro, at der er kogt meget på tomaterne eller er blevet tilsat tomatpure. Mængden af tomater kunne have været større, og dem, der er der, har en lettere melet smag, og man savner friskheden fra helt modne tomater.
La bio idea, Pomodori in pezzi: 2/6 stjerner
14,95 kr., Meny
Farven er orange og mangler den smukke røde farve, som konserverede røde tomater bør have. Der er både hakkede og mosede stykker tomat i produktet på omtrent samme størrelse. Det giver en underlig struktur til helheden. Der mangler både sødme og syre, og den noget dyre økologiske dåse er ikke prisen værd. Der mangler bare mere af alt.
De Cecco, Pomodorino hakkede tomater: 2/6 stjerner
11 kr., hverdag.dk
Mangler intensitet over hele palletten i både smag, duft og udseende. Saucen er til den syrlige side og virker tyk og grynet. Stykkerne af tomat er store, men også ret uensartede. Ikke en dåse man ville købe igen.
CIRIO, Polpa – chopped tomatoes: 6/6 stjerner
10,95 kr. Meny
CIAO ITALIA! Her ligner det noget. Man bliver ikke snydt. Saucen er tyk af de rigtig mange stykker hakket tomat. Etiketten siger ’polpa’, men det er ikke tilfældet. Det er tale om rene hakkede tomater. Indholdet står næsten selv i en top, når det hældes ud. Uden sammenligning den dåse, der indeholder flest stykker af tomat i testen. Der er en rigtig god balance mellem sødme og syre, og man aner en flot balance af den lille mængde salt, som produktet indeholder. Tomaterne er meget ensartet skåret, og de har alle lidt bid. Man mærker næsten, hvordan solen har bagt hver eneste tomat i dåsen. Denne her er rigtig god.
Rigtigt lækre stykker af solmodne tomater. Syrlig sauce og søde tomater. Der er meget sol og sommer i de mange stykker af tomat, men den noget vandede sauce og de mange skræller går udover helhedsindtrykket og bedømmelsen.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.