Da Pernille Lykkes kræftsyge far lå for døden i sommeren 2015, mistede han appetitten. Ikke engang de i hospitalsvæsenet så udbredte energidrikke kunne han få ned. Pernille Lykke gav sig til at researche på alternative fødevarer, der er lette at få ned og gode for immunforsvaret.
Hun faldt over kamelmælk, der på mange internetsider blev fremhævet som en en madvare, der pakker ekstra meget sundhed per gram. En ren vidunderråvare. Hun havde aldrig hørt om kamelmælk før, men i Mellemøsten og Nordafrika har det været en del af kulturen i århundreder.
Indtil beduinerne omkring midten af det 20. århundrede fik moderne bekvemmeligheder som biler, el og nedkøling, var kamelmælk en fast bestanddel af deres diæt. Og en fødevare, der var ideel til det spartanske og strabadserende liv i ørkenen.
Annonse
Takket være et højt indhold af protein og kulhydrater er mælken en benzin, man kan gå rigtig langt på literen på. Samtidig er fedtindholdet kun cirka 50 procent af, hvad det er i komælk, mens de fedtsyrer, der er, for en stor dels vedkommende er umættede og derfor sunde for mennesker, fordi de, blandt andet, kan være med til at reducere kolesterolindholdet i blodet. Desuden er der 3 til 5 gange flere C-vitaminer i kamelmælken end i komælk, og samtidig kender man ikke til nogen allergier i forhold til kamelmælken.
Trods kamelmælk overlevede Pernille Lykkes far ikke. Men på dødslejet fik han hende til at love, at hun ville udbrede kendskabet til kamelmælk i Danmark, fordi han syntes, det var sådan en god ide.
”Jeg er totalt fars pige, så det har været mit projekt lige siden,” siger Pernille Lykke, der i mellemtiden har sikret sig agenturet på produkter fra Dubai-producenten Camelicious.
Når vi taler om kamelmælk, skal det præciseres, at der er tale om mælk fra kamlens enpuklede dromedar-fætter, der på engelsk kalder sig for camel.
For at komme i gang med projektet om at få danskerne til at drikke mælken fra dromedaren, tog hun på besøg hos sheikerne bag Camelicious, der driver en dromedarfarm i Dubai, og sikrede sig rettighederne til deres produkter, som hun gav sig til at importere i februar i år.
Der er både et naturelprodukt, men man kan også købe mælen tilsmagt med blandt andet jordbær, chokolade og safran.
Annonse
”Selv foretrækker jeg den naturel. Den bedste måde, jeg kan beskrive smagen, er som risengrød i letmælksform. Den har en sød og rig smag, men den er tyndtflydende,” siger Pernille Lykke, der tidligere har drevet en juice- og smoothie-bar, arbejdet som personlig træner og ejet en food truck.
På nuværende tidspunkt har hun kamelmælken stående hos 32 forhandlere, herunder en filial af Superbrugsen, restaurationsbranche-engrosmarkedet INCO og en hel del mellemøstlige eller nordafrikanske grønthandlere.
For Pernille Lykke, der anbefaler, at man integrerer en karton på 250 ml i sin daglige kost, handler det ud over forretning hovedsagelig om sundhed. Hun håber, at kamelmælken kan blive danskernes nye superfood på linje med modebærret acaï. Eller med algen spirulina, som både helsekostforretninger og enkelte topkokke ser et stort sundhedspotentiale i.
For Jesper Madirazza-Marcussen, der gerne vil være med til at sætte sig på et helt nyt marked og har puttet penge i Pernille Lykkes Camelicious-agentur, er der også gastronomiske perspektiver i investeringen.
Investoren er medejer af restauranterne Pluto, Otto, Gorilla og tre gange Retour Steak, og han har ladet bartenderne på Gorilla og Retour Steak Aarhus ”lege med produktet,” som de blandt andet har anvendt i stedet for sødmælk i en White Russian. Resultatet blev en ’White Dubai’, og Jesper Madirazza-Marcussen mener godt, at man kan smage forskel på ko- og kamelmælk i en drink.
”Det smagte vildt godt. Det er lige som om, man kan smage græsset tydeligere i kamelmælk. Det er mere grønt i smagen, hvis man kan sige det,” siger Jesper Madirazza-Marcussen, der tror, at mælk fra dromedarer også kan være en vellykket ingrediens i dessertkøkkenet, for eksempel i is.
I Dubais cafeer bruger man kamelmælk både som yoghurt, i kaffen og i kagerne, fortæller Pernille Lykke.
Annonse
Indledningsvis importerede hun mælken frisk, men produktets holdbarhed stod dårligt mål med vejen fra Dubai til den danske forbruger. Så nu er hun begyndt at sælge frysetørret, langtidsholdbar mælk, og det har gavnet logistikken i en grad, så hun har købt en hel containerfuld, der står afkølet i Dubai og venter på, at efterspørgslen herhjemme skal stige.
Over 25.000 liter ligger der i containeren. Men hvis hun får succes herhjemme, breder hun også salget ud til Sverige og Tyskland, hvor hun allerede har sikret sig agenturet. Som hun siger:
”Jeg har taget et lån for at få det her til at ske. Så lige nu står jeg med hånden på kogepladen. Men nogle gange må man tage et sats.”
