For de fleste er de spanske Kanarieøer indbegrebet af flugt fra dansk vinter med mørke, kulde, slud og sjap. Men øerne er andet end charterturisme, blandt andet også vin, der godt kan tåle turen til den grå hverdag – vin, der ikke kun er værd at drikke, når det er ferien, man ikke vil hjem fra. Vinmæssigt er Tenerife den vigtigste af Kanarieøerne.
De Kanariske Øer er kendt af de fleste danskere– nok ikke så meget for deres vine, men som ferieøerne med det milde klima og mange solskinstimer. Man har lavet vin på øerne igennem mange hundrede år. Især den søde vino de licor har altid været populær, og den fremstilles stadig.
Flere af øerne har aldrig været ramt af vinlusen, hvilket betyder, at man stadig dyrker en række druer, som for længe siden er forsvundet fra fastlandet.
De første vinstokke blev plantet af portugiseren Fernando de Castro i 1497. Det er i første omgang den søde vin canari på malvasíadruen,som fanger omverdenens opmærksomhed. Spanske konger som Felipe 2. og Carlos 3. yndede at servere kanarisk vin ved deres banketter. Shakespeare roser den kanariske vin i flere af sine stykker og skulle efter sigende have nydt sin del af de herlige dråber.
TENERIFES KLIMA, TERROIR OG DRUER
KLIMA Middelhavsklima med varme somre, hvor temperaturen ofte når 30 grader. Kølige vintre især i højderne, dog uden frost. Omkring 350-500 mm årligt.
TERROIR Enten sandet eller vulkansk jordbund. Vinmarkerne ligger fra 350 og helt op til 1.750 meters højde. DRUER Røde: bastardo negro, cabernet sauvignon, castellana negra, listán prieto, malvasía rosada, muscatel negro, negramoll, pinot noir, rubí cabernet, syrah, tempranillo, tintilla og vijariego negro. Hvide: bermejuela, bastardo blanco, forastera blanca, güal, listán blanco, malvasía, moscatel, pedro ximénez, sabro, torrontés, verdello og vijariego.
Da Storbritanniens første hofpoet, John Dryden, blev udnævnt i 1668, fik han en årlig pension på 200 pund og en tønde vin fra De Kanariske Øer.
Det gik fremragende for kanarisk vin indtil 1706, hvor vulkanen Teide på Tenerife gik i udbrud og begravede havnebyen Garachio. Vineksporten gik næsten i stå.
I GANG IGEN FOR ÅR SIDEN Frem til 1900-tallet produceredes kun vin til lokal brug, og først i 1985 iværksatte man igen professionel vindyrkning, blandt andet ved at danne selskabet Denominación de Origen Tacoronte-Acentejo på Tenerife.
Der er vinproduktion på stort set alle øer på nær Fuerteventura, som er så gold, at der ikke kan dyrkes vin her. Den største og vigtigste ø er Tenerife, som huser ikke mindre end fire områder. Endvidere dyrkes der vin på El Hierro, La Palma, Gran Canaria og Lanzarote.
Vinmarker i Hermigua-dalen.
På De Kanariske Øer ligger der ingen Vinos de la Tierra-distrikter (VdlT), men i stedet har man på Tenerife en Vino de Calidad, som hedder VC Islas Canarias. Dog ingen fremtrædende producenter her endnu.
På Tenerife finder man hele fem officielle distrikter: i øst Valle de Güímar, mod Nord Tacoronte-Acentejo og Valle de la Orotava, i vest Ycoden-Daute-Isora og mod syd Abona. Abona ligger på den sydlige del af øen, og vinmarkerne er plantet i 200-1.800 meters højde op ad siderne på Teide, øernes største vulkan og med sine 3.715 meter samtidig Spaniens højeste bjerg.
ABONA Som følge af vulkanens højde er der mange mikroklimaer i Abona. Længst nede mod kysten er klimaet varmt og subtropisk. Over 550 meter er luftfugtigheden større, der falder mere nedbør, og temperaturerne er lavere. Over skyerne er der meget tørt, køligere og om vinteren sne med temperaturer ned til minus 5 grader.
Vinstok i Abona.
Vinmarkerne ligger primært omkring byerne Adeje, Arona, Vilaflor, San Miguel de Abona, Arico og Fasnia. Der produceres især hvidvine, som udgør 70 %. De laves oftest på listán blanco. Omkring 20 % er rosévine lavet på bastardo negro. Resten er rødvine.
TACORONTE-ACENTEJO Tacoronte-Acentejo er det største område på Tenerife. Det dækker over 1.000 ha, som dyrkes af næsten 1.900 vinbønder. Som det første distrikt på øen fik det i 1992 DO-status. Det dækker i dag byerne Santa Cruz de Tenerife, San Cristóbal de La Laguna, El Rosario, Tegueste, Tacoronte, El Sauzal, La Matanza de Acentejo, La Victoria de Acentejo og Santa Úrsula. Selv om eksporten er minimal, fremstilles der her en række gode søde vine, især fra kooperativet Insulares Tenerife. Her er bjergrigt, og markerne er typisk plantet i 200-800 meters højde. Rødvinene udgør 90 %, men det har gennem mange årtier været tradition at blande en smule hvidvin i rødvinene for at give dem mere friskhed. Processen, man producerer vin på, er meget forskellig. Her finder man både gamle trækar, som har været brugt i årtier, og nye og moderne, temperaturstyrede ståltanke. Området er uden tvivl det mest interessante på De Kanariske Øer.
VALLE DE GÜÍMAR I den centrale del mod øst finder man Valle de Güímar, som blev officielt område i 1996. Det er et mindre område, hvor vinmarkerne i 175-1.500 meters højde ligger på de sydlige sider af vulkanen Teide. Markerne ligger omgivet af nåletræer, og stedet minder om Alperne.
Vinmarker i Valle de Güímar nær Las Vistas.
Udviklingen i området er markant i disse år, hvor en håndfuld producenter har forstået at udnytte det køligere klima i højderne til at lave nogle ganske komplekse og spændende vine, primært hvidvine på listán blanco og søde vine på malvasía.
YCODEN-DAUTE-ISORA Mod vest finder man området Ycoden-Daute-Isora, som fik DO-status i 1994. Det dækker ni landsbyer, heriblandt Icod de los Vinos i nord og Guía de Isora i syd. Også her ligger vinmarkerne op ad vulkanen Teide. Vinene er plantet i 200-1.000 meters højde. Området er det varmeste og vådeste på øen. Netop den høje fugtighed gør området mest velegnet til produktion af hvidvine. 70% af produktionen er hvidvine lavet især på listán blanco. Listán negro er den mest populære drue til rødvinene.
VALLE DE LA OROTAVA I den nordlige ende af øen finder man Valle de la Orotava. Området strækker sig fra kysten og op ad vulkanen Teide omkring byerne La Orotava, Los Realejos og Puerto de la Cruz.
Det storslåede landskab i Valle de la Orotava.
Det var et af de første områder, der blev plantet til med vin tilbage i 1400-tallet, da spanierne kom til øerne. Vinmarkerne ligger i 200-800 meters højde.
Artiklen om vine fra De Kanariske Øer og specifikt Tenerife er et uddrag fra bogen 'Spansk vin' af Thomas Rydberg.
Bogen er udkommet på Politikens Forlag, vejl. pris 350 kr.
Vinmarker i Hermigua-dalen.
Vinstok i Abona.
Vinmarker i Valle de Güímar nær Las Vistas.
Det storslåede landskab i Valle de la Orotava.
Artiklen om vine fra De Kanariske Øer
