Tips og tricks: Sådan bruger du en Coravin

Mens jeg skriver disse linjer, har jeg et glas vin stående ved siden af computeren. Det er der sådan set intet usædvanligt i og så alligevel. Vinen kommer nemlig fra en flaske, jeg allerede har drukket flere glas af, vel at mærke ikke i dag eller denne uge, men over en lang periode. Faktisk skænkede jeg første glas fra selvsamme flaske for præcis 842 dage siden.

Du læste rigtigt: for næsten to og et halvt år siden!

Alligevel er vinen, en hvid Grange des Pères i årgang 2001, stadig i blændende form, lys strågylden i farven og uden det mindste hint af træthed eller oxidation duft eller smag. Hvordan er det overhovedet muligt? Jo, kigger man på flasken, er den slet ikke åbnet. Proppen sidder stadig i, fuldstændig som da jeg købte flasken, selvom der mangler næsten halvdelen af vinen. Hvad man ikke kan se er, at resten af indholdet i flasken, trods det store tomrum, er beskyttet mod ilt – vinens fjende nummer ét.

Luft giver liv – og død

Selvom en smule luft og sågar dekantering i en karaffel kan virke positivt på en vin, folde dens aromaer ud og afrunde kanterne, er ilten samtidig den sikre vej mod enden. Så snart flasken er åbnet, tikker uret, og du har kun et begrænset tidsrum til at nyde den i. I bedste fald et par dage, ofte endnu kortere inden vinen kun er en skygge af sig selv.

Det problem har der gennem årene været utallige bud på at løse, og markedet svømmer over af mere eller mindre kreative gadgets. Fra vakuumpumper med gummipropper, der trækker ilten ud af flasken, til gas på dåse, som pustes ned i flasken og erstatter ilten eller kostbare Vinomatics og lignende pladskrævende maskiner. Udover, selvfølgelig, den mere lavpraktiske løsning med at omhælde vinen på mindre flasker, der opbevares på køl eller sågar i fryseren.

Fælles for alle disse metoder er, at proppen skal fjernes først. Det betyder, at noget af den ilt, der uundgåeligt lukkes ind i flasken, vil blive optaget i vinen og sætte oxidationsprocessen i gang, uanset hvor ihærdigt du pumper eller gasser den.

Skænk uden at åbne flasken

Netop det, at du kan skænke af flasken uden at åbne den, er hele ideen bag Coravin. I stedet bores en tynd, hul nål gennem proppen, og der pumpes gas ind i flasken fra en patron med argon, en helt neutral ædelgas uden hverken farve, lugt eller smag, der i modsætning til ilt og andre gasarter som kuldioxid og nitrogen ikke går i forbindelse med vinen. Trykket fra argongassen presser vinen ud gennem nålen og erstatter samtidig det opståede tomrum i flasken uden at lukke noget ilt ind. Når nålen fjernes, vil proppen hurtigt trække sig sammen og forsegle hullet takket være korkens naturlige, elastiske egenskaber.

I praksis foregår det i korte træk ved at anbringe Coravinen omkring flaskehalsen, så basen under nålen hviler på toppen af proppen eller kapslen. Dernæst presser du håndtaget i bund, så nålen bores gennem proppen. Tag nu fat i flasken med den ene hånd og i håndtaget med den anden, og tip flasken, til den peger skråt nedad. Tryk ganske kort på udløserknappen, så der pumpes gas ind i flasken, og slip den igen, hvorefter vinen flyder i modsat retning gennem nålen og ud af maskinens skænketud.

Når flowet ebber ud, trykker du blot på udløseren et par gange mere, til du har skænket den ønskede mængde vin i glasset. Så rejser du flasken op, trækker nålen op af proppen ved at hive i håndtaget og fjerner maskinen.

Flasken kan nu lægges tilbage i vinkøleskabet eller på hylden i kælderen, lige indtil du får lyst til et glas mere. Det kan være ugen efter, om nogle måneder eller endda næste år. I princippet vil resten af vinen i flasken holde sig frisk og fortsætte sin udvikling, præcis som hvis den aldrig var blevet åbnet. Hvad den jo heller ikke er…

På vinbar derhjemme

For vinbarer og restauranter er fordelene ved en Coravin åbenlyse. De kan servere en meget større del af deres vine glasvis, inklusive de mere kostbare og nørdede flasker, uden risiko for spild. Også for almindelige vindrikkere åbner der sig et væld af muligheder. Er I to, behøver I ikke længere blive enige om, hvilken vin I skal dele onsdag aften. Har den ene lyst til amarone og den anden riesling fra Mosel? Intet problem. I tapper blot et glas af hver. I kan også teste, hvordan to-tre forskellige vine passer til en bestemt opskrift, eller I kan matche hver ret med et enkelt glas af den optimale vin; grüner veltliner til salaten efterfulgt af en malbec til bøfferne og måske et glas sødt til desserten eller som en dessert i sig selv. Eller hvad med at smage den flaske portvin, I aldrig får åbnet, fordi en hel flaske er for meget på en hverdag? Det er næsten som at være på vinbar hjemme hos sig selv.

Stop spild af vinrester

I mit vinkøleskab har jeg altid 20-30 Coravin-flasker liggende i rotation, så vi har et udvalg af vidt forskellige ’vine på glas’ at vælge imellem, både til den rette mad, humør og det improviserede glas i utide. Plus, selvfølgelig, en håndfuld freakvine, som jeg har helt for mig selv og næppe ville få drukket uden maskinens mulighed for at dele dem op over en periode.

Er du den eneste vindrikker derhjemme, kan du med en Coravin alligevel ’åbne’ lige den vin, du har lyst til, hvornår du vil og drikke præcis den ønskede mængde. Et stort glas eller en lille smagsprøve – det er helt op til dig. Vel at mærke uden bekymringer om vinrester, der risikerer at ende i vasken. Slut med at gå på jagt efter halvflasker, hvor udvalget er langt mere begrænset.

Medbringer du vin til en middag hos venner eller på en BYOB-restaurant, behøver du heller ikke være nervøs for, om en flaske er skæv eller har prop. Check dem blot forinden. Og er du i tvivl om, hvorvidt en vin er for ung og lukket, kan du snuppe en smagsprøve og få en idé, om vinen har behov for at blive dekanteret og hvor længe. Med en Coravin er der heller ingen undskyldning for at medbringe en halvskidt blinder til smagning i vinklubben.

Træn til DM i blindsmagning

Er I nogle stykker, der vil lære mere om vin, er det pludselig mere økonomisk overkommeligt at smage flere og dyrere flasker. I kan sammenligne hvidvine på forskellige druesorter side om side efterfulgt af en stribe pinot noir fra forskellige lande og områder. Eller lave mere nørdede smagninger af flere årgange af samme vin eller enkeltmarksvine fra samme producent. Uden at ende med en masse halvtomme flasker, I ikke kan nå at drikke. I stedet kan I gensmage præcis samme flasker blindt en måned efter og tjekke, om I kan placere dem korrekt. Var der nogen, der sagde DM i blindsmagning?

Alting har en pris

Alle disse muligheder og friheden til at drikke dine flasker, præcis som du vil, kommer med en pris. En Coravin er nemlig hverken billig eller billig i brug. Selve maskinen vil stå dig i mindst 1.500-2.500 kr. alt efter model. Og som om det ikke er nok, koster patronerne med argon 60-75 kr. stykket, afhængig af hvor og hvor mange du køber ad gangen.

Ifølge Coravin selv rækker en patron til tre flasker eller omkring 15 store glas a 15 cl. For begynderen er det mål afgjort optimistisk, men ikke umuligt, når man først mestrer maskinen. Jeg tapper typisk kun 10-12 cl ad gangen, men omregnet ligger mit gennemsnit over en lang periode på 14 glas a 15 cl tappet fra en blanding af friske til næsten halvtomme flasker, inklusive spildt argon til klargøring, gennempustning og hyppig rensning af maskinen. Er du mindre hysterisk på det punkt, kan du godt opnå de 15 glas eller mere med lidt øvelse. Det koster med andre ord omkring 20-25 kr. pr. flaske eller 4-5 kr. pr. glas bare i gas. Udover prisen for selve maskinen.

Den er til gengæld holdbar. Efter seks års heftig brug fungerer min Coravin stadig upåklageligt. Så selvom de løbende udgifter betyder, at det ikke giver meget mening at bruge en Coravin på helt billige vine, kan investeringen alligevel hurtigt tjene sig ind, hvis du ofte hælder halvslappe vinsjatter i vasken, fordi en flaske har stået for længe åben.

Ingen træer vokser ind i himlen

Trods alle de mange muligheder, en Coravin giver, har den også sine begrænsninger. Først og fremmest er maskinens effektivitet helt afhængig af proppens evne til at lukke hullet efter nålen. Vil man være rimelig sikker på at undgå problemer, må man indskrænke sine vinindkøb til flasker lukket med propper af naturkork. Heldigvis for Coravin anvendes de stadig på to tredjedele af alle verdens vinflasker.

Officielt virker maskinen godt nok også på propper af presset kork, men i praksis er de hit’n’miss. Ofte har de ikke samme evne til at heale sig selv, og det gælder ikke kun de billige propper af smuldret kork, men også DIAM, der anvendes af en række højprofilerede vinproducenter. Jeg har haft flasker med pressede korkpropper, der har været helt uændrede efter seks-syv måneder, men flere, der var oxiderede efter et par uger. Det er helt uforudsigeligt, og jeg undlader normalt at prikke dem mere end én gang, medmindre flasken tømmes hurtigt. Syntetiske propper af plastic er derimod totalt no-go. De forsegler slet ikke sig selv, og vinen vil blot lække ud gennem hullet. Desuden skræller

de teflonen af nålen, så en billig flaske med plasticprop kan hurtigt blive dyr.

Dur den også til skruelåg?

At man heller ikke skal udsætte nålen for stoppere af glas, giver mere sig selv, men hvad så med skruelåg? Ja, her kan Coravinen faktisk godt bruges, i hvert fald med lidt hjælp. Du kan nemlig købe erstatningspropper udstyret med en silikonemembran, der skrues på flasken i stedet for skruelåget. Fremgangsmåden foregår herefter ligesom med en normal korkprop, bortset fra at membranen kan perforeres helt op til 50 gange og derfor bruges på flere flasker. Men husk på, at selvom du udskifter skruelågene så hurtigt som muligt, vil vinen uvilkårligt komme i kontakt med ilt, så holdbarheden er slet ikke den samme som med en traditionel korkprop. Op til tre måneder, hævder Coravin. Regn snarere med max. tre uger.

Når proppen er naturkork

Selv hvis du holder dig til propper af naturkork, vil maskinen af og til fejle. Gamle flasker er lidt af et lotterispil, fordi proppen efterhånden mister sin elasticitet og dermed evnen til at heale hullet fra nålen. Hvornår det sker, afhænger af proppens kvalitet fra starten og flaskernes opbevaring, men selv de bedste propper vil gradvist miste elasticitet efter 25-30 år. Velopbevarede topvine fra Bordeaux, Bourgogne, Barolo, Brunello og andre flasker af den kaliber fra 1990’erne og frem bør være ok, men ældre årgange er risikable at prikke for mange gange eller gemme ret længe efter første tapning. En gammel, gennemvædet prop kan også blive trykket helt eller delvist ned i flasken af nålen eller skubbet op af trykket fra gassen, og så er kampen mod ilten tabt. Det ved du aldrig, før du begynder at prikke proppen, så anvend kun Coravinen på gamle flasker, som du alligevel er indstillet på at åbne.

Undgå at nå bunden

Så længe proppen forbliver i flasken, er dekantering en umulighed, og dermed kan bundfaldet i ældre vine være lidt af en udfordring for Coravinen. Det vil uundgåeligt blive sat i bevægelse, når flasken tippes, og der pumpes argon ind i flasken. Ofte vil noget af bundfaldet også komme med ud gennem nålen og i værste fald helt blokere den, hvilket du typisk opdager ved, at udløserknappen pludselig ikke pumper argon ind i flasken. I det tilfælde er du nødt til trække nålen op og rense den med det medfølgende værktøj.

Med den slags vine skal du tænke modsat af, hvad du plejer. I stedet for at rejse flasken op flere dage eller uger i forvejen for at samle bundfaldet i bunden, skal du lade den blive liggende vandret i reolen eller alternativt lægge den i en af de kitschede skænkekurve, som du måske har haft liggende i skabet siden 1980’erne. Og så monterer du ganske enkelt Coravinen på flasken i vandret stilling og tipper den så lidt som muligt. Det er ikke en perfekt løsning, men du kan som regel skænke et par fornuftige glas fra flasken, uden at få bundfald i glasset, og meget mere bør du alligevel ikke tappe fra gamle flasker, inden du hiver proppen.

Dekantér vin med minibrusehoved

En anden ting, man går glip af ved at bruge en Coravin, er charmen i at følge vinens udvikling over en hel aften. Barolo eller anden stor nebbiolo åbner sig først for alvor efter mange timers luft i en karaffel. Det samme gælder vintage port, hvor endnu længere dekantering typisk er en fordel. I det hele taget har ældre vine ofte godt af at blive nænsomt iltet nogle timer i den åbne flaske for at smide eventuel flaskestank.

Ingen af delene kan erstattes af den hurtigere og mere voldsomme iltning i glasset, og hver gang du tapper fra flasken, starter du desuden så at sige forfra. Løsningen er dog ikke længere væk end at tappe et par glas eller en halv flaske over i en minikaraffel. Alternativt kan du investere i den såkaldte aerator, der monteres på hældetuden og som et minibruserhoved sprayer vinen ud i en masse tynde stråler. Jeg har ikke selv prøvet den, men dem, der har, melder om forbløffende effektivitet. Om den så er de lige så chokerende +500 kr. værd, afhænger af dit dekanteringsbehov.

Brug ikke til bobler

Hvad mange nok vil begræde er, at Coravinen ikke kan bruges på champagne og andre mousserende vine. På grund af det høje tryk i flasken, kan argongassen ganske enkelt ikke pumpes ind i flasken, og det kan være direkte farligt at forsøge. Dem, der har trodset advarslerne, rapporterer om en helt flad vin i glasset uden bobler. Samme resultatet får man med hvidvine aftappet med en smule kuldioxid, typisk for at give lidt friskhed og lift. De kan virke en smule fladere, når de pumpes gennem en Coravin, hvilket ikke nødvendigvis er skidt, da mange alligevel foretrækker at dekantere den slags hvidvine for at dæmpe den perlende fornemmelse.

Tips og tricks

Selv med de forskellige begrænsninger fungerer Coravin langt bedre end alternativerne. I virkeligheden er der ikke rigtig noget alternativ ... Cora er ikke ufejlbarlig, især ikke hvis du afprøver dens grænser, men bortset fra den sjældne dårlige prop, som du ikke kan gardere dig imod, er du sikret en god succesrate, hvis du undgår faldgruberne og følger disse tips og tricks.

Øv dig først

En Coravin er nem at betjene, men det tager lidt tid at blive helt fortrolig med maskinen, og du vil uundgåeligt begå fejl i starten. Læg derfor ikke ud med at prikke din dyreste bourgogne! Øv dig først på nogle billigere flasker.

Klargør nålen

Langt den mest almindelige brugerfejl er at bore nålen gennem proppen uden først at puste den igennem med et kort skud argon. Det er potentielt også den mest katastrofale fejl, da ilten i nålens hulrum og ventil vil blive presset ind i flasken og sætte oxidationsprocessen i gang. Særlig hvis du har planer om at konsumere flasken over længere tid, er det et helt afgørende trin at huske!

Fjern folien

Selvom nålen uden problemer gennemborer flaskens metalfolie, er det bedst at skære toppen af. Dels for at tjekke om flasken er lukket med naturlig kork, dels for eventuelt at rengøre toppen af proppen. Særlig på ældre flasker kan der samle sig mug og bakterier mellem proppen og folien, som du risikerer at presse ned i vinen. Det slider også på nålens teflonbelægning at blive boret gennem folien. Og så er det nemmere at identificere de flasker, du tidligere har prikket, når de ligger på hylden i kælderen eller vinkøleskabet.

Små skud

Vinen flyder først ud, når du har sluppet udløserknappen, og ikke mens du holder den inde. Det kan umiddelbart synes ulogisk, og derfor pumper mange alt for meget gas ind i flasken, hvilket medfører lækkende flasker og unødigt spild af argon. Det er altid bedre med flere hurtige, korte skud end ét langt. Du kan altid give flasken et skud mere.

Fjern maskinen straks

Når du har skænket et glas, skal du straks fjerne Coravinen fra flasken. Jo længere tid nålen befinder sig i proppen, desto sværere vil den have ved at trække sig sammen. Så selvom du har planer om at tappe flere glas fra samme flaske, er det bedre at starte forfra og prikke den igen.

Rens nålen Når maskinen er fjernet fra flasken, skal nålen pustes ren for vin, men ikke ned i dit nyskænkede glas! Udover vinrester puster du nemlig også argon ud, der vil lægge sig som en hinde over vinen og hæmme dens aromaer. Er skaden sket, skal du lade glasset stå nogle minutter eller endnu bedre slynge vinen grundigt rundt i glasset.

Læg flasken ned

Ligesom uåbnede flasker skal en prikket vin opbevares vandret, så proppen holdes fugtig. Men inden du lægger den ned, skal proppen have tid til at trække sig helt sammen. Normalt er nogle få minutter rigeligt, men det afhænger både af proppens kvalitet, alder og vinens temperatur. Jo ældre og koldere proppen er, desto længere tid tager det at forsegle hullet efter nålen. Check eventuelt om proppen lækker ved at vende bunden i vejret på flasken.

Kun få huller

Coravinen er udformet, så nålen ikke gennemborer centrum af proppen, og der er derfor begrænset risiko for ramme det samme hul flere gange. Alligevel bør du altid tjekke, hvor du prikker, da tidligere huller muligvis vil indeholde spor af bakterier og råd, der ikke skal presses ned i vinen. Vil du være på den sikre side, skal du ikke gennembore proppen mere end fire-fem gange. Og jo ældre vinen og proppen er, desto færre gange bør den prikkes.

Træk proppen

Nogle flasker holder sig helt uændret, selv et stykke under halvtomme, men risikoen for degradering stiger betragteligt, når hullet i proppen ikke længere er dækket af vin. Træk derfor proppen op på oldschool vis, når der kun er halvdelen tilbage. En halv flaske kan man altid drikke.

Hold samme temperatur

De mere uforklarlige svigt skyldes ofte temperaturforskelle mellem tapning og efterfølgende opbevaring. Kulde får vinen og gassen i flasken til at trække sig sammen, så hvis flasken prikkes ved stuetemperatur og derefter lægges tilbage i en kold kælder eller vinkøleskab, opstår der et vakuum i flasken, der potentielt kan suge ilt ind gennem hullet i proppen. Tilstræb derfor at holde flaskens temperatur nogenlunde ensartet i hele perioden, fra du prikker den første gang, til den åbnes.

Brug Vintagenål

Har du planer om at anvende Coravinen på ældre flasker eller opbevare prikkede flasker i lang tid, skal du anskaffe den tyndere Vintagenål. Ulempen er, at det tager længere tid at skænke et glas, men har du tålmodigheden, kan den med fordel anvendes på alle dine flasker.

Rengør regelmæssigt

Manglende rengøring kan resultere i gamle vinrester og bakterier i både nål og ventil, der eventuelt overføres til næste flaske. Det kan derfor ikke gøres ofte nok, ideelt set efter hver brug, men som minimum når du skifter mellem to forskellige vine. Lad en tynd stråle varmt vand løbe ind i tuden og ud gennem nålen, tør efter med en ren, blød klud og pust systemet igennem med et kort skud argon.