Tomatsalat med dampede muslinger

Solmodne tomater, persille og dampede muslinger er hovedbestanden i denne simple salat, der ervelegnet som en lille forret, snack til en drink eller som indslag i en tapasmenu.

Tomatsalat med dampede muslinger
Offentliggjort

Tomatsalat med dampede muslinger

6-8 modne tomater
1 skalotteløg
2 spsk. cidereddike
3 spsk. olivenolie
1 tsk. akaciehonning
Havsalt
Peber
½ bdt. bredbladet persille
200-300 g dampede og pillede muslinger

1. Skyl tomater, skær dem igennem, og fjern evt. stilk og blomst. Skær dem derpå i grove tern.

2. Pil skalotteløg, halvér dem, og snit dem i helt tynde skiver.

3. Marinér tomat og løg med eddike, honning, olie, salt og friskkværnet peber.

4. Skyl persillen, og pluk den i hele blade. Vend alt med muslinger og persille på et fad.

Server salaten med sprøde brød til.

Sprøde brød

½ daggammelt, hvidt brød
2-3 spsk. olivenolie
Havsalt

Skær brødet i tynde skiver, der lægges på en bageplade med bagepapir. Dryp skiverne med olie og groft salt, og bag dem i ovnen ca. 8-10 minutter ved 160 grader, til de er sprøde og gyldne.

Få også opskrifterne på Adam Prices marokkanske buffet.