Vandbakkelser med Vesterhavsost

Vandbakkelser med Vesterhavsost og fyld af friskost med 3 slags løg – fyldet er nærmest en hjemmerørt Pikantost med knas og fyrighed fra ramsløg, purløg og rødløg.

Vandbakkelser med Vesterhavsost
Offentliggjort

Vandbakkelser med Vesterhavsost og fyld af friskost med 3 slags løg

Snack til 8 personer

1 ½ dl vand

1 dl øl

150 g hvedemel

4 æg

1 tsk. salt

Peber

2 riv frisk muskatnød

100 g Vesterhavsost

Syltede radiser – se nedenfor

Bland vand, øl og mel i en lille gryde og varm op under konstant omrøring. Når massen er lind, lang og godt bagt igennem, tages den af varmen og køler let. Slå æggene ud, og rør 1 ad gangen i den lune masse, til den er blank og homogen. Krydr med salt, lidt friskkværnet peber og muskatnød. Skær osten i meget fine tern, og rør dem ud i dejen.

Køl dejen i en sprøjtepose eller lille skål. Sæt klatter af dejen på størrelse med pebernødder på bagepapir på en bageplade med lidt afstand imellem, enten med sprøjteposen eller fra skålen med 2 små skeer. Bag vandbakkelserne i 15 minutter ved 180 grader uden at åbne ovndøren (det er vigtigt, at de bager sprøde på toppen uden forstyrrelser, ellers kan de kollapse, når de køler ned igen).

Tag vandbakkelserne ud af ovnen og afk øl på en bagerist. Flæk så de kolde vandbakkelser med en skarp brødkniv, og sprøjt en lille mængde ostecreme på hver bund og luk med ’låget’. Sæt vandbakkelserne på et fad eller en lille opsats og servér med drænede syltede radiser – evt. skåret i mindre stykker.

Ostecreme:

4 dl øko-friskost

2 spsk. mælk

3 ramsløgsblade

1 lille bdt. purløg

1 rødløg

Havsalt

Peber

Rør osten blød med mælk. Skyl ramsløg og purløg og dryp godt af. Snit eller hak ramsløgene, og snit purløgene, så fi nt du kan. Pil og hak rødløget, så fi nt som menneskeligt muligt. Rør de 3 slags løg grundigt ud i ostecremen, smag på den og krydr let med salt og friskkværnet peber.

Tip: Øko-friskosten kunne fx være Kirks. Mælk kan erstattes med fl øde. Vil du ramme den rigtige Pikantost lidt tættere, kan du tilsætte 1 knivspids røget paprika til ostecremen, men hold dig fra de frysetørrede krydderurter og ananas.

__________

Syltede Radiser

1 bdt. radiser

2 dl lagereddike

1 dl vand

1 tsk. salt

2 dl sukker

Trim radiserne i top og bund, og del dem i kvarter på langs. Kog eddike, vand, salt og sukker op, og hæld det over radiserne. Lad det køle helt ned.

__________

SE OGSÅ: Æd og skrid: 3 menuer til hverdagsgæster

SE OGSÅ: 6 opskrifter: Mad til mange dage

TWITTER: Følg gastro på twitter

FACEBOOK: Bliv ven med gastro på facebook