Video: Så nemt kan kokken narre dig til at elske det du får serveret

Marketingfirma afprøvede folks dømmekraft. Den bestod ikke.

Video: Så nemt kan kokken narre dig til at elske det du får serveret
Offentliggjort

Hvor meget påvirker det os, hvis en autoritet fortæller os, at noget er godt? Og i hvor høj grad er vi selv i stand til at bedømme om det er korrekt?

Det var spørgsmålet som dannede udgangspunkt for et eksperiment foretaget af marketing- og kommunikationsfirmaet Catch On i Hong Kong.

Firmaet havde en tese om, at kokkes synlighed i dag er med til at påvirke folks evne til selv at smage, om noget er veltillavet eller ej.

Med andre ord taler storytelling højere end kvalitet. Ifølge tesen, altså.

Så de satte sig for at afprøve det på følgende måde:

De inviterede 48 mennesker til at spise på Hong Kong-restauranten Serge et le Phoque. Gæsterne fik at vide, at de skulle hjælpe restauranten med at give feedback til en ny ret under udvikling.

Derefter blev de præsenteret for to versioner af risotto med safran, lakrids og lime, som de blev bedt om at tage stilling til. Den ene var lavet med rigtig, koncentreret hønsefond, mens den anden var lavet med bouillonterninger opløst i postevand.

LÆS OGSÅ: 6 opskrifter på pasta og risotto

I videoen her kan du se, hvordan prøvesmagerne blev påvirket undervejs, og hvordan det spillede ind på deres bedømmelse:

Vi er ikke sikre på, dog, at resultatet udelukkende er et resultat af stjernekok-fænomenet, som det bliver konkluderet af firmaet bag eksperimentet. Det samme kunne efter vores mening være sket, selv om det havde været en veltalende og charmerende tjener, der havde fortalt gæsterne om kokkens barndomsminder, passion etcetera.

Det handler om generel usikkerhed og om, hvor vanskeligt, det i det hele taget er at adskille konkrete sanseindtryk fra de mentale billeder, som dannes lige så snart en anden person begynder at fortælle om sin holdning til en ting.

Så lektien til os alle sammen kan måske være at forsøge at detektere og gennemskue floromvundne salgstaler, når vi bliver præsenteret for dem. Så kan det være, det så småt kan lade sig gøre at danne sin egen mening.

LÆS OGSÅ: Video: Når smagsdommere ikke ved, de spiser McDonald's

LÆS OGSÅ: Få aftensmad i en uge på kun 9 madvarer

LÆS OGSÅ: 9 roséer der er hypen værd