Se amatør blive bordtennischef på et år

Se amatør blive bordtennischef på et år
Offentliggjort

Man kan, hvad man vil, siges det. Den talemåde blev testet, da engelske Ben Larcombe hev fat i barndomsvennen Sam Priestly og fortalte ham om et eksperiment, han ville lave.

På blot et år ville Larcombe, der selv er en garvet bordtennisspiller og –træner, gøre Priestly til en af Englands 250 bedste bordtennisspillere. Og selvom andre eksperimenter gennem tiderne har været væsentligt dummere, virker projektet som en umulig opgave.

Ben Larcombe beskriver, at Priestly ved projektets start var amatør inden for bordtennissporten, og aldrig havde været sportsmand af natur som nordens Messi, Martin Ødegaard, er det.

Men Priestly tog eksperimentet til sig i en grad, Larcombe aldrig havde forestillet sig:

”Han købte en bordtennisrobot, han kunne træne med. Jeg var ikke klar over, han var så seriøs omkring at forbedre sit spil” skriver Larcombe om Priestly på sin hjemmeside.

Udover at træne med sin robot og Larcombe deltog Priestly også løbende i turneringer og træningslejre, der skulle gøre ham så god som mulig.

Selvom Priestly forbedrede sit spil væsentligt, nåede han ikke i top 250. Alligevel er hans udvikling efter et år ikke til at tage fejl af, hvis man spørger Larcombe:

”Vi sluttede projektet den 11. januar 2015 til en turnering, hvor vi spillede sammen som et hold. Selvom vi ikke vandt nogle kampe, klarede Sam sig rigtig godt imod nogle af landets bedste spillere” skriver Larcombe.

Se selv videoen af Sam Priestlys hårdtslående udvikling her:

LÆS OGSÅ: 17-årige Nash Grier tjener op til 100.000 dollars på vines

LÆS OGSÅ: Med talent til træning: Sådan Jonas Zohore sig op

LÆS OGSÅ: 'Uptown Funk' spiller fra Spotify til banken