Kvinder er tiltrukket af mænd på deres egen alder, mænd er tiltrukket af 20-årige kvinder

Kvinder er tiltrukket af mænd på deres egen alder, mænd er tiltrukket af 20-årige kvinder
Offentliggjort

Nogle vil kalde os ensporede, men man kan også kalde os mænd stabile, i hvert fald når det gælder vores præferencer i kvinders alder. Ifølge data fra det amerikanske dating-site OKCupid varierer kvinders smag i mænd med alderen, hvilket betyder, at de faktisk foretrækker ældre mænd, jo ældre de bliver, mens mænd derimod lægger sig fast på at ønske kvinder mellem 20-22 år gennem hele livet.

Her er kvinders alder i sort og den alder de foretrækker i rødt:

Her er mændenes præferencer:


Det er langt fra det eneste, som forfatter Christian Rudder har fået ud af analysedata fra datingsitet OKCupid, som han selv har været med til at stifte. En af de mest kontroversielle konklusioner i hans nyligt udkomne bog, ’Dataclysm: Who We Are (When We Think No One’s Looking)’, er, at amerikanske mænd og kvinder for størstedelens vedkommende foretrækker at date folk fra deres egen race.

OKCupid har i det hele taget været gode til at skabe omtale på deres ofte meget utraditionelle måde at håndtere big data. Tidligere på året erkendte de, at de havde manipuleret med deres brugere.

De tog en masse par, der ikke matchede og fortalte dem, at de var perfekte for hinanden. Effekten af det var, at de dårligt matchende par begyndte at lade som om, de i virkeligheden var sjælevenner.

Christian Rudder fik meget kritik for eksperimentet, men han mener, at brugen af big data kan gøre os klogere på hinanden, og at det giver muligheder for sociologiske undersøgelse på et helt nyt niveau.

”Jeg ser det som et middel til at fjerne vores begrænset forståelse af, hvordan vi rent faktisk tænker og opfører os. Forslagets magt er stor,” har han for nylig sagt til magasinet New Yorker.