Samsung vs. Apple

Se reklamen: Samsung gør tykt grin med Apple og iPhone X

I en ny reklame udstiller den sydkoreanske elektronikgigant sin største konkurrents svagheder.

Samsung vs. Apple
Offentliggjort

Hvad man ikke gør for at kaste sine konkurrenter under bussen for at demonstrere en slags overlegenhed.

Samsung sender i en ny reklame for Samsung Galaxy den ene bredside efter den anden af sted mod Apple og den amerikanske it-stormagts iPhone-telefoner.

I reklamen, der kommer i kølvandet på Apples storstilede lancering af den nye iPhone X, ser vi en hovedperson, som er en stor og trofast Apple-tilhænger.

Man følger manden gennem årene, som han møder og falder for en kvinde, der tilsyneladende er til Samsung. Ethvert rørende øjeblik mellem det unge par handler dog dybest set om, hvordan hans iPhone er komplet andenrangs i forhold til hendes Samsung Galaxy.

Vi ser også de lange køer foran Apples butikker – hvor han venter i silende regn – og vi ser, hvordan parret falder i vandet, hvorefter hendes Samsung Galaxy S7 (selvfølgelig) er intakt, mens hans iPhone 6S skal håbe, at en skål ris vil udøve mirakler.

Til sidst i videoen er hovedpersonen så træt af sin iPhone og alle dens mangler, at han forærer sig selv en splinterny Samsung Galaxy Note 8. Herefter vader han forbi endnu en kø foran en Apple-butik og ryster lidt på hovedet af en fyr i køen, hvis frisure er en slet skjult reference til designet på iPhone X med et lille hak i toppen af skærmen.

”Opgradér til Galaxy”, slutter reklamen, der har titlen ’Growing Up’. Du kan se den lige her:

LÆS OGSÅ: Din iPhone har et afklædt-arkiv, du ikke kendte til

LÆS OGSÅ: ‘Det prøver vi lige en gang til’: Ny iPhone X-funktion fejlede ved fremvisningen

LÆS OGSÅ: Samsung er i gang med at udvikle en foldbar telefon

Se, hvad vi ellers skriver om: Tech, iPhone, Apple og YouTube