”Når erhvervsministeren på direkte tv går ud og kritiserer Ikea for en beslutning, som jeg har været med til at træffe, sætter det enormt mange ringe i vandet”

36-årige Christian Mouroux er kommunikationsdirektør i Ikea og sidder med hovedansvaret for den svenske møbelfabrikants kommunikation i Danmark. Det til trods er han slet ikke uddannet kommunikatør, og endte i branchen ved et tilfælde. Vi har talt med ham om at afværge en shitstorm, hans bedste og værste vaner, hans største fejl og mangler og lidt mere til.

Offentliggjort

Hvad laver man som Country Communication Manager i Ikea Danmark?

”Jeg er en del af direktionen for Ikea Danmark, hvor jeg har ansvaret for al intern og ekstern kommunikation. Det indebærer blandt andet relationen til pressen, både når vi skal have de gode historier ud, men også når de har nogle spørgsmål til os. Ikea er jo et meget eksponeret brand, som alle har en holdning til – på godt og ondt.”

Hvordan fik du stillingen som kommunikationsdirektør hos Ikea?

”Jeg kommer fra en rolle i Ikeas globale kontor, men min vej hertil er lidt atypisk, for jeg landede i kommunikationsbranchen ved lidt af et tilfælde.

I 2010 skulle jeg afslutte min uddannelse hos Kaospiloterne, og til mit afsluttende projekt udarbejdede jeg et oplæg om talentudvikling i reklamebureauer med udgangspunkt i et aarhusiansk reklamebureau. Det blev min indgang til branchen, for reklamebureauet valgte at ansætte mig efter oplægget. Først som tekstforfatter og sidenhen strategisk konsulent, hvor jeg var i fire år.

Det var her jeg virkelig lærte håndværket, inden jeg tog videre til Ikea Global, hvor jeg blev projektchef for globale kampagner. Her var jeg i fem år, inden jeg i 2019 takkede ja til stillingen som kommunikationsdirektør i Ikea Danmark.

Skiftet gav mening, og de fem år i Ikea Global gjorde, at jeg fik opbygget en stor viden om organisationen. Jeg kan mærke, at det i dag er en gave for mig at have det globale netværk at trække på.”

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?

”Min dag består oftest af et hav af møder. Det skyldes, at vi er så stor en organisation, der arbejder i mange forskellige afdelinger. Derfor går meget af min dag med at sætte retning, koordinere og afstemme på tværs af det hele. Jeg bestræber mig på at møde ind på kontoret omkring kl. 7, for de første to timer er guld værd for mig. Jeg kan komme i bund med mails og samtidig få tid i hovedet til de ting, der kræver tankegods.

De første møder starter som regel omkring kl. 9, og derfra går det ellers løs med udfordringer både udefra og indefra, der skal løses. Ikea bliver tit brugt som et benchmark i medierne, så det er ikke nødvendigvis kun kritiske henvendelser. Det kan eksempelvis være, fordi de vil høre, hvordan samfundsforhold påvirker Ikea. Vi får generelt mange henvendelser om alt muligt, og selvom de ofte er tidskrævende, handler det om at være så behjælpelig som muligt. Og sådan fortsætter det typisk frem til 17-tiden. Når jeg så har fri, prøver jeg også at holde fri, men der er dage, hvor arbejdet også kræver en time eller to om aftenen.”

Har du svært ved, at lægger arbejdet fra dig?

”Ja, og det har jeg af to årsager. Den ene grund er, at jeg er ret dreven af natur. Jeg bliver enormt hurtigt rastløs, og hvis ikke jeg er produktiv, føler jeg, at jeg har spildt min tid. Og det siger jeg bestemt ikke med stolthed i stemmen. For det slider på mine omgivelser, og det slider særligt på min partner, for jeg har svært ved at være afslappet, selvom det er blevet bedre over tid.

Den anden grund er naturen i arbejdet. IKEA får hele tiden henvendelser og forespørgsler. Det kan f.eks. være fra folk, der gerne vil ud at optage og bruge Ikea som kulisse. De ringer tit på alle mulige underlige tidspunkter af døgnet, og selvom det ikke altid er mig, der direkte tager sig af det, kommer det alligevel tit forbi mit bord, fordi det skal godkendes.”

Hvor mange timer arbejder du om ugen?

”Det ligger nok et sted mellem 50 og 60 timer.”

Hvad var skærmtiden på din iPhone i sidste uge?

”I sidste uge var jeg oppe og runde 30 timer. Ugen før var min skærmtid 20 timer, så den var lidt mere rolig. Der kunne jeg bedre lægge telefonen fra mig. Min ideelle skærmtid ville nok være tre timer om dagen, men det er svært at begrænse sig, for en stor del af mit job, involverer også min telefon.”

Christian Mouroux

Født i 1985. Bor i København med sin forlovede Daniela. Uddannet Kaospilot fra Kaospilotuddannelse i 2010. Var i 2017 en del af Berlingske Business’ ’Talent 100’-liste, som sætter fokus på nogle af de mest lovende talenter i dansk erhvervsliv. Fodboldtræner med A-licens i Hørsholm-Usserød Idrætsklub og tidligere Brøndby IF.

Hvad er din værste vane?

”Det er helt sikkert, at jeg har svært ved at lægge arbejdet fra mig. For det gør, at de mennesker, der betyder noget for mig, ikke altid får den bedste version af mig, og det har jeg det skidt med. Jeg er meget opmærksom på det og prøver også at sætte nogle regler og retningslinjer op for mig selv. For eksempel har det hjulpet, at jeg er stoppet med at gå med mit Apple Smartwatch, for det gør, at jeg ikke hele tiden har beskeder og notifikationer ved mit håndled.

Men det er en hårfin balance, for jeg skal også være tilgængelig i det job, jeg er ansat til. Så jeg prøver at finde en balance i det og har også sat en teknisk begrænsning på telefonen i forhold til, hvornår folk kan ringe til mig. Så efter klokken 22 er der altså lukket og så må jeg acceptere, at det ligger og venter på mig om morgenen. Det har helt sikkert hjulpet i forhold til at lægge arbejdet fra mig.”

Hvad er din bedste vane?

”Min bedste vane er, at jeg er ekstremt dedikeret. Det mærker folk i min arbejdsomhed og i min tilgængelighed overfor andre. Jeg hopper altid ind i den problematik, som folk kommer til mig med. Man kan godt kalde det for tillidsvækkende. For folk ved, hvor de har mig, og de ved, at de altid kan regne med mig. Jeg bliver motiveret af at løse problemer.”

Hvad er den største fejl, du har lavet?

”Jeg er typen, der tænker en del over min egen adfærd og forholder mig meget til min egne fejl. Når jeg tænker tilbage, har typen af mine fejl ændret sig. Mængden af faglige fejl er blevet færre, men til gengæld er der blevet flere ledelsesmæssige fejl. Det kommer selvfølgelig i takt med, at jeg har fået et større menneskeligt og ledelsesmæssigt ansvar. Den menneskelige ledelse kræver helt sikkert en anden disciplin end at lede et fagområde. Og der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg ikke har været fejlfri som leder.

Den type af fejl, som gør størst indtryk på mig, og som senest har efterladt det største indtryk, er, når jeg laver en ansættelsesfejl. For noget tid siden ansatte jeg en person som på papiret var et perfekt match og havde alle de faglige forudsætninger. Men kemien viste sig ikke at være specielt god, og det bliver aldrig en succes, når den udebliver.

Sådan en fejl har bare store konsekvenser. Først og fremmest for medarbejderen, som man må give slip på igen, men også for medarbejderens familie og nærmeste, som skal samle mennesket op. Men det betyder også noget for andre involverede på arbejdspladsen inklusive mig selv.

Jeg kan også nogle gange have været kontant og lidt uhensigtsmæssig direkte overfor medarbejdere og andre folk, hvor det ikke var meningen. For eksempel når jeg taler med journalister og føler, at deres kritik er uberettiget eller bygger på et uoplyst og fejlagtigt grundlag, kan jeg godt blive meget kontant og møde dem med en hårdere tone, end de fortjener. De forsøger bare at gøre deres arbejde. Her kan jeg godt blive bedre til at formidle mine uenigheder uden at anfægte, at de ikke gør deres arbejde godt nok. ”

”Jeg tror, at min chef ville blive glad, hvis jeg sagde, at jeg kun havde Ikea-møbler. Sandheden er dog, at det er en god blanding, og når alt kommer til alt, så er det heller ikke Ikea’s endegyldige drøm at alle kun skal have Ikea-møbler," siger Christian Mouroux.

Hvad er den mest krævende opgave, som du har haft i din tid hos Ikea?

”Under den første coronabølge valgte vi i Ikea at lukke vores varehuse af egen fri vilje den 18. marts. Vi vurderede, at det var det sikreste. Efter seks uger med frivillig nedlukning valgte vi at åbne op igen. Et par uger forinden havde erhvervsministeren været ude og kommerentere på vores planlagte genåbning, da han havde fået nys om, at Ikea overvejede at åbne op igen. Uden direkte at adressere os, insinuerede han, at dem, som havde holdt lukket frivilligt, nok ikke burde åbne igen.

Der skal ikke herske tvivl om, at når en erhvervsminister på direkte tv går ud og kritiserer Ikea for en beslutning, som jeg har været med til at træffe, sætter det enormt mange ringe i vandet. Det sætter både pres på min organisation og min rolle.

På daværende tidspunkt var der ikke nogen lovgivning, der afholdte os fra at genåbne, og vores vores konkurrenter havde slet ikke lukket deres forretninger. I vores seks frivillige nedlukningsuger havde vi brugt tiden på at geare os til at åbne med sikkerheden i orden. Men da vi gjorde det, gik erhvervsministeren direkte ud og kritiserede os i medierne.

Det lagde et gevaldigt pres på os fra offentligheden og mediernes side, som gerne ville høre, hvordan vi forholdt os til kritikken. Også internt skabte det uroligheder, fordi vores medarbejdere blev usikre og undrede sig over, om vi var gået imod myndighedernes anbefalinger, mens kunderne også synes det var underligt. I vores globale organisation lagde de også et pres, og de stillede spørgsmålstegn ved, hvorvidt vi havde truffet beslutningerne på et oplyst grundlag.

Der lå et kæmpe arbejde i både at tydeliggøre overfor erhvervsministeren, medier, medarbejdere og organisationen, at vi tog kritikken alvorligt, men at vi havde gjort vores forberedelse ordentligt og fulgt myndighedernes anvisninger. I den periode var det ikke nemt at lægge telefonen fra sig.”

Når du kigger tilbage på sagen med erhvervsministeren, er du så tilfreds med måden, som du håndterede det på?

”Ja, det synes jeg. Jeg er stolt over, at vi formåede at kommunikere så tydeligt, at kritikken vendte rundt, så spørgsmålene endte med at pege mod erhvervsministeren, der i stedet fik kritik for at udskamme en erhvervsvirksomhed, som faktisk bare fulgte lovgivningen. Det var ikke sket, hvis vi ikke havde svaret igen i pressen og forklaret vores sag på en god måde, og det er jeg stolt over.

Men jeg er også stolt over, at vi i dag har et glimrende forhold til erhvervsministerien, fordi vi har søgt dialog og samarbejde på trods af kritikken. Ministeren har sidenhen været på besøg og har også beklaget forløbet offentligt.”

Er dit hjem fyldt med IKEA-møbler?

”Jeg tror, at min chef ville blive glad, hvis jeg sagde, at jeg kun havde Ikea-møbler. Sandheden er dog, at det er en god blanding, og når alt kommer til alt, så er det heller ikke Ikea’s endegyldige drøm at alle kun skal have Ikea-møbler.

Jeg har for eksempel et Ikea-køkken, som jeg synes, er et virkelig godt køkken i god kvalitet til en god pris. Men jeg er også dansk design-romantiker og nyder mine stole fra Arne Jacobsen og Wegner.”

Hvad er dit yndlings-IKEA-møbel?

”Noget af det som jeg synes Ikea er blevet dygtigere til over tid, er vores samarbejder med andre dygtige brands. Vores ’Symfonisk’ lampehøjtaler er et fantastisk eksempel på et partnerskab, hvor det bedste fra begge sider smelter sammen og skaber mere værdi for kunderne. At kunne lave bedre funktionalitet, der er veldesignet, smart og til overkommelige priser for alle, siger meget om Ikea som brand. Så jeg vil nok sige, at ’Symfonisk’-lampen er min favorit.”

Hvem er din inspirationskilde?

”Jeg har en branchekollega, som jeg gentagende gange oplever gør et godt stykke arbejde og kommunikerer virkelig flot. Det er Jonas Schrøder, der er kommunikationschef i Rema 1000. Jeg kender ham ikke personligt og har aldrig mødt ham, men jeg har lagt mærke til ham. Han har gjort et rigtig flot stykke positioneringsarbejde med Rema 1000 som brand.”

Hvornår fejrede du sidst en succes?

”Personligt går jeg glad hjem fra arbejde, når jeg i dagligdagen mærker, at de små ting virkelig fungerer. Det kan være en god og afklaret udviklingssamtale med en medarbejder, eller hvis vi finder en ny vinkel på en kompleks problemstilling.

Nu er jeg også fodboldtræner, og i fodboldverdenen er man langt bedre til at fejre sine succeser. Der er fest hver gang, man vinder. Der kan jeg godt mærke, at det er sværere i en organisation. For sejrene og de succesfulde øjeblikke er mere langstrakte og sker gradvist.

Men det er et spørgsmål og en refleksion, jeg helt sikkert tager med mig. For vi fejrer ikke succeserne ofte nok, når jeg nu tænker over det. Jeg synes bestemt, at vi skal til at drikke noget mere champagne i Ikea.”