Elias Ehlers har sat komikerkarrieren på pause og arbejder nu som kropsterapeut: ”Det er vildt, hvor rart ens liv kan være, hvis man gør, hvad man har lyst til”

Elias Ehlers husker du måske. Med sin charmerende og afdæmpede facon slog han igennem som komiker i slutningen af 00´erne. Gennembruddet var en kulmination på, at han i halvandet år havde valgt at sætte alt på ét bræt for at slå igennem i en branche, der ellers ikke tillader slinger i valsen, hvis man vil gennem nåleøjet.

Presset om at være den bedste og målet om anerkendelse, udsolgte sale og evig udvikling viste sig at kamme over, da Elias Ehlers blev ramt af et stresssammenbrud.

Det selv samme sammenbrud skulle dog vise sig, at åbne nye døre, da han efter et forløb med kropsterapi, fandt en ny og anderledes mening med tilværelsen.

Det blev til en karrieresti, der ikke stod skrevet i stjernerne, da Elias Ehlers i 2006 vandt DM i stand-up og året efter lavede 119 betalte jobs. På trods af det har han med en ny tilværelse i den lille jyske by Vildbjerg og med nyt arbejde som kropsterapeut, der tillader fridage og fokus på sin familie, aldrig været mere tilfreds. Friheden har for alvor fået frit spil hos den i øjeblikket pensionerede komiker.

Har du på noget tidspunkt fortrudt, at du har skiftet karriere?

”Absolut ikke. Først og fremmest har jeg aldrig sagt, at jeg er stoppet med at lave stand-up. Det giver mig en følelse af frihed, at jeg bare kan starte igen, hvis jeg får lysten tilbage. Jeg er ret overbevist om, at jeg kommer til lave stand-up igen, når jeg ikke er økonomisk afhængig af at tjene penge på mine shows. Skal jeg lave stand-up igen, skal det ikke være på grund af et økonomisk incitament.

I mit arbejde som kropsterapeut har jeg mine faste klienter, hvor jeg behandler 2-3 om dagen, og det passer mig langt bedre end at have drøntravlt hver eneste dag.

Som kropsterapeut tjener jeg i dag en tredjedel af, hvad jeg tidligere tjente som komiker. Det har blandt andet betydet, at min familie og jeg er flyttet tilbage til Holstebro, hvor vi har købt et hus til en million, og det er billigere end en treværelses andelsbolig på Islands Brygge. Huset og provinsen har blandt andet givet mine børn mere plads, og selv nyder jeg at tilbringe tid i den have, der har fulgt med huset.”

Hvad drømte du om at blive som barn?

”Jeg har haft alle mulige idéer om, hvad jeg skulle blive, uden at jeg har været særligt målrettet eller haft en klar idé om, hvad det skulle ende ud i. Da jeg var barn, skiftede mine drømme, som vinden blæste. I en periode ville jeg gerne være advokat, uden at jeg egentlig vidste, hvad det betød. I andre perioder har jeg også skiftevis sagt alt fra jagerpilot til skovfoged.

Første gang, jeg for alvor blev draget af noget, var i niende klasse, hvor vi i dansk havde fået til opgave at skrive en fristil. Fristilen skulle tage udgangspunkt i et billede, og jeg syntes, det var enormt svært at udlede noget af det, for i mine øjne så det ikke ud af noget specielt.

Jeg spurgte derfor min far til råds. Han kom med en masse bud på, hvad maleriet kunne forestille, og hvilke følelser og historier der kunne ligge gemt i det. Mens han fortalte, var det som om, at det slog klik for mig. Derfra forstod jeg, hvad kreativitet konkret betød.

Kreativt arbejde handler i grove træk om at finde på. Du kan nærmest ikke tænke forkert. Jeg har altid været god til at finde på historier og idéer, og da det stod klart for mig, hvad kreativitet var, var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle arbejde med noget i den boldgade. Jeg var glad for at skrive, og jeg brugte de efterfølgende år på at jage drømmen om at blive forfatter. Dog uden større succes.”

Hvordan startede du som komiker?

”I mine første år på Holstebro Handelsgymnasium jagtede jeg ukueligt forfatterdrømmen. Jeg klarede mig godt i dansktimerne og fik masser af 10- og 11-taller. Min dansklærer roste min skrivekunnen, som hun flere gange kaldte for ’blændende’.

Hun var dog ikke mere imponeret end som så, for da jeg nævnte, at jeg godt kunne tænke mig at blive forfatter, grinede hun og svarede, at det nok var bedre, hvis jeg fandt på noget andet. Det tog pusten fra mig, og jeg opgav lidt efter lidt drømmen om at blive forfatter.

En dag i 2. G inviterede en af mine venner mig hjem til ham for at se det nye Anders Matthesen-show ’Hva’ snakker du om?’, som han netop havde købt på dvd. På det tidspunkt forstod jeg ikke, hvad stand-up genren kunne, men jeg blev ret nysgerrig på den efter at have set Matthesens show.

Jeg brugte mange timer på at dykke ned i forskellige dele af genren, men ret hurtigt fandt jeg ud af, at der kun var en måde, hvorpå jeg kunne teste, om jeg var god til at lave stand-up, og det var ved at stå på en scene. Kort tid efter besluttede jeg mig derfor for at tage til København, så jeg kunne afprøve min evner til et open mic-arrangement.

Heldigvis gik det rigtig godt. Et halvt år senere prøvede jeg igen, men der det gik det rent ud sagt ad helvede til. Jeg kunne derfor konkludere, at jeg havde en 50 procents succesrate i forhold til, hvornår det gik godt. Efter handelsgymnasiet tog jeg beslutningen om udelukkende at fokusere på at lave stand-up i halvandet år med DM for øje.

Gik det godt, var det nok det, jeg skulle lave, og hvis det ikke gik, skulle jeg nok finde på noget andet. Halvandet år senere vandt jeg DM og fik en professionel kontrakt, der gjorde, at jeg kunne leve af at lave stand-up.”

Hvordan var starten på din karriere som komiker?

”De første år, efter jeg vandt DM, væltede det ind med jobtilbud. Året efter jeg havde underskrevet min første kontrakt, lavede jeg 119 jobs og havde tjent 800.000 kroner, da året var omme. De første år af min karriere var der en hype omkring mit arbejde, og da jeg i samme periode blev en del af tv-showet ’Talegaver til børn’, ville det nærmest ingen ende tage.

I årene efter min DM-titel skulle jeg til at vise, hvilken type komiker jeg var. Mulighederne var mange, og jeg kunne vælge, om jeg fx ville lave tv, lave onemanshows eller noget helt fjerde. Set i bagklogskabens klare lys var jeg nok ikke bevidst om, hvad jeg ville med komikken, fordi min karriere var gået så stærkt. Jeg vidste bare, at jeg ikke ville lave tv, og jeg begyndte lidt efter at skrive mine første onemanshows. ”

Hvornår strejfede tanken, om at du vil i en anden retning, første gang?

”Efter mine første onemanshows fik jeg det, der kan betegnes som et regulært stresssammenbrud, fordi jeg havde arbejdet for meget i en lang periode. Comedy-branchen er usikker at arbejde i, og det er nemt at komme til at takke ja til alt for mange jobtilbud. Af og til stod jeg i en situation, hvor jeg havde sagt ja til syv jobs på én gang, og jeg tror, det er de færreste mennesker, der kan klare det i en længere periode.

Sammenbruddet fik jeg, fordi jeg ikke havde lyttet til mig selv. I perioden efter opsøgte jeg hjælp hos det offentlige, og de gav mig henvisninger til både læger og psykiatere, men jeg følte på ingen måde, at det hjalp. Tværtimod oplevede jeg, at de antog, at jeg var mere syg, end jeg egentlig var. Jeg var jo hverken skizofren eller psykisk syg, jeg havde bare arbejdet for meget.

Derfor googlede jeg alternativer og søgte målrettet efter kropsterapi, fordi jeg nogle år forinden havde modtaget det gennem noget arbejde, hvor det hjalp mig med at komme i sindsbalance. Jeg fandt en kropsterapeut, som jeg sidenhen ofte besøgte.

Jeg følte, at kropsterapien rensede mit sind for negative og dystre tanker. Da jeg havde overstået mit eget terapiforløb, spurgte min terapeut, om jeg ikke selv havde lyst til at blive kropsterapeut, og det kunne jeg mærke, at jeg havde.

Foruden mit sammenbrud fik jeg også børn. Det gik hurtigt op for mig, at jeg blev nødt til at omlægge mit arbejdsliv, hvis jeg også skulle være en ordentlig far.”

Har du oplevet negative kommentarer i forbindelse med, at du er blevet kropsterapeut?

”Jeg er ikke stødt på negativitet eller noget i den dur. Jeg har lidt en forestilling om, at enkelte tror, at jeg er stoppet med at lave stand-up, fordi jeg har fået det dårligt og begyndt at arbejde i et mere holistisk fag. Logikken i det argument holder ikke, synes jeg. For hvis jeg havde det dårligt, ville jeg jo ikke være i stand til at hjælpe andre. Mit sammenbrud var ikke årsagen til, at jeg stoppede. Helt simpelt mistede jeg lysten til at lave stand-up, og jeg havde derfor brug for at lave noget andet.”

Er der noget, der har overrasket dig ved at skifte job?

”Det er kommet bag på mig, hvor rart ens liv kan være, hvis man lytter til, hvad man har lyst til. Det er først gået op for mig nu, hvor meget jeg egentlig har overarbejdet. Da min stand-up-karriere var på sit højeste, var jeg ikke klar over, hvor voldsomt det egentlig var. Min grundlæggende lykkefølelse var at få folk til at grine, at få den bedste idé eller at høste ros for en idé, jeg havde fået.

Efter jeg er blevet kropsterapeut, kan jeg også tillade mig at have en off-dag en gang i mellem, ligesom alle mulige andre. Da jeg var komiker, var jeg nødt til at oppe mig hver eneste dag, og det tog både på mine kræfter og mit humør.

I dag ligger min lykkefølelse et markant mere stabilt sted, og jeg bliver glad ved at kunne hjælpe andre mennesker i det daglige. Det har undret mig, at selvom det var så hårdt at være komiker, at jeg ikke på noget tidspunkt overvejede, om der var andre ting, der tændte mig, ligesom som stand-up-faget gjorde. Kort sagt er jeg meget gladere nu, end jeg var for ti år siden.”

Har du et godt råd til andre, der overvejer at skifte job?

”Noget af det, som jeg har taget med min ind i mit voksenliv, er, at jeg er bange for at føle mig forkert. Det gælder også, når jeg eksempelvis skal træffe karrierevalg. I mange år har jeg forsøgt passe ind på forskellige måder, men som min tidligere terapeut påpegede, opstår den følelse, fordi man selv skaber den i sit eget hoved.

Jeg tror på, at man selv bestemmer, hvad man vil bruge sit liv til. Hvis jeg havde lyst, kunne jeg også blive sælfanger på Grønland eller noget andet. Pointen er, at verden er en legeplads, og når man forstår det, frisætter man sig selv fra de mange forventninger. Vi mennesker er frie, og det skal vi bruge til vores egen fordel. Ellers bruger vi for meget af livet på ting, som vi ikke bryder os om.”

Elias Ehlers

Født 15. december 1986. Opvokset i Holstebro. Vandt DM i standup i 2006. Har optrådt med onemanshowsene ’Fucking Glad’, ’Helt Perfekt’, ’Det dystre skæg’ og ’Far’. Blev i 2015 uddannet som kropsterapeut. Er flyttet tilbage til Vildbjerg i Vestjylland efter at have boet i København i en årrække. Driver egen sin praksis, hvor han tilbyder kropsterapi og ’indre barn’-terapi.

Du kan se mere om Elias Ehlers’ terapi her.