Jakob Engel-Schmidts guide til det gode netværk: ”Det er verdens mindste investering, men det kan vise sig at være en af de vigtigste investeringer i ens tilværelse”

”Jeg har skrevet to jobansøgninger i mit liv, efter jeg blev færdiguddannet. Begge var til job, hvor jeg havde talt med virksomheden på forhånd, men formalia var, at jeg skulle sende en ansøgning. Det gør mig ikke dygtigere end alle mulige andre, men det er et udtryk for, hvordan jeg har arbejdet med mit netværk, siden jeg var en ung mand.

Jeg har arbejdet med mange forskellige ting, og det har ofte været i kraft af mit netværk. Jeg er en type, der går ind i folk med træsko på, og jeg er ikke særligt genert. Det kan man godt slå sig lidt på nogle gange, for det er ikke alle, der nødvendigvis synes, det er fedt at få stukket en klør fem i hovedet: ’Hej, jeg hedder Jakob, hvem er du, og hvordan passer du ind her?’ Når man netværker, skal man kaste sin egen usikkerhed over bord. Jeg var en genert mand, da jeg var yngre, men det har jeg lagt fra mig.

Sammen med dygtige folk fra Radikale Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti er jeg med i et netværk, der handler om politik, interessevaretagelse og forretning. Men der er også folk med fra fagbevægelsen, store virksomheder, pensionskasser og NGO’er. Vi gør, hvad vi kan for at fylde netværket med folk med fra forskellige brancher, og med forskellig politisk overbevisning. Det gør, at alle perspektiver kan blive belyst fra flere vinkler. Da jeg arbejdede som public affairs-rådgiver i Rud Pedersen, var det ikke i det netværk, jeg skaffede mest forretning, men det var der, jeg lærte mest om, hvad der foregår. Hvilke mega- og mikrotrends, der er på vej. Hvordan man ser på aktuelle samfundsproblemer forskellige steder i samfundet. Netværket gør mit faglige kompas skarpere.

I den akademiske verden taler vi om de løse forbindelser. Og det er dem, vi danskere er dårligst til at dyrke, fordi det er lidt usikkert. Folk er bange for at blive afvist eller bevæge sig ud i noget, de ikke kan gennemskue enden på. En løs forbindelse er, hvis du og jeg efter vores interview i dag går ud og drikker en kop kaffe, og du spørger mig om, hvordan jeg fik mit nye arbejde i Lars Løkkes Politiske Mødested, eller hvis jeg giver dig nogle råd til, hvordan du på din redaktion øger din værdi. Samtidig får jeg lidt ud af dit syn på, hvordan nye medier udvikler sig, hvordan Euroman udvikler sin platform og hvordan du oplever, at jeres målgruppe reagerer på jeres udvikling. Det er godt netværk. På den måde kan vi to hjælpe hinanden ved hjælp af en løs forbindelse.

Jakob Engel-Schmidts guide til dig, der gerne vil udvide dit netværk

”Man bliver nødt til selv at være opsøgende, hvis man er på jagt efter nogen at netværke med. Det starter med selverkendelsen, og det kniber faktisk for mange. Det er ligesom, hvis man er dårlig til engelsk eller statistik. Man skal erkende, at man har brug for at styrke sit netværk.

Nogle starter med at betale en masse penge til professionelle netværksgrupper. Det kan jeg ikke anbefale. Det er altid sådan nogle juhu-ting, hvor der står en med lidt for meget krudt i røven og fremlægger, og dem, der er der, bliver betalt af deres arbejde for at være der, så de gider ikke rigtig engagere sig i det. Som førstegangsnetværker skal man tage det stille og roligt.

Det bedste, man kan gøre, er, at man via sit studie, arbejde eller de foreninger, man kommer i, finder folk, der er i samme situation som en selv. Man skal italesætte, at man gerne vil styrke sit netværk. Hvis man blot er et par stykker, kan man begynde at invitere personer, der er i periferien af ens bekendtskabskreds, altså de løse forbindelser. Folk, man måske har mødt en enkelt gang eller tre. Man kan ringe og fortælle, at man er i gang med at skabe en netværksgruppe med folk indenfor forskellige brancher. I mødes seks gange om året, og det koster en 50’er at være med, og så er der en sandwich og et oplæg. Hvis man gider at bruge to timer på det to gange om måneden, så har man indenfor et halvt år skabt et netværk med de første 50 spændende mennesker. Det er verdens mindste investering, men det kan vise sig at være en af de vigtigste investeringer i ens tilværelse.”

Fremtidige ansættelser er så afhængige af ens netværk. Både i forhold til hvilket job og hvilken løn, man får, men ens arbejde handler også om, hvad man er i stand til at finde ud af, og hvad man er i stand til at perspektivere til og inddrage fra andre dele af samfundet. Der er i dit netværk afgørende. Nogen har den fejlagtige oplevelse, at hvis man bare har et godt netværk, så kommer jobbene af sig selv. Det handler om hele tiden at investere i netværket. Så investerer andre også i dig.

Jeg bliver ringet op flere gange om ugen af mennesker i mit netværk, der lige har brug for at vide, hvordan man ser på dette og hint på Christiansborg. Det kan være alt fra virksomheder til kommuner. Det er ikke altid, jeg har ret eller kan hjælpe, men jeg vil altid gerne vende de problemer, folk har. Man skal aldrig være bange for at give. Den, der giver mindst, modtager mindst.

Det at netværke er meget transaktionsorienteret, og det er der nogle folk, der ikke bryder sig om. Særligt i kunstneriske og kreative kredse, har jeg lagt mærke til, at det er ilde set. Folk har en tendens til at netværke med mennesker, der ligner dem selv. Så netværker man med ekkokammeret. Jeg har haft en del kunder på kulturområdet i Rud Pedersen, og der har det været en gennemgående ting. Men der er også nogle af de mere hårdkogte businesstyper fra CBS, der er lidt for dygtige til kun at tale med hinanden om investeringer. Danskere kan godt lide tryghed og at undgå usikkerhed. Vi vil gerne have en idé om, hvem det er, vi møder.

Man får mest ud af sit netværk, hvis man befolker det med mennesker, der har en bred baggrund indenfor uddannelse, opfattelse af identitet, job og politiske holdninger. Mennesker, der kan udfordre ens grundlæggende antagelser om verden og bidrage med perspektiver, man aldrig selv havde tænkt på.

Journalister er dem, der er allerværst til kun at mødes med folk som dem selv. Jeg er nogle gange blevet inviteret ud til journalistnetværk for at sige et eller andet, og så har jeg spurgt: ’Hvorfor er der kun journalister til stede?’ ’Jamen, det er da, fordi vi har fælles interesser.’ Ja, selvfølgelig har I det, men I har også verdens dårligste arbejdsvilkår med mindre, I er over 40 år, I er underbetalte, I arbejder på skæve tidspunkter, og jeres arbejdsgiver udnytter det faktum, at der er for mange journalister til for få job. Forleden slog et af de store dagblade et jobopslag op, hvor månedslønnen var på niveau med dagpengesatsen. Jeg fatter ikke, at man finder sig i det.

I skal til at netværke med nogle folk, der ved noget om, hvordan man organiserer sig. Hiv nogen med fra 3F og Blik- og Rørarbejderforbundet. Folk, der ved hvordan man presser sin arbejdsgiver til at tjene nogle flere penge. Det kunne måske også være fedt for jer at begynde at tænke fremtidig teknologi ind. Hvorfor ikke tale med de IT-selskaber herhjemme, der gør det allerbedst? Det er da et fedt netværk at dukke op i. I stedet sidder man og netværker med en masse, der har de samme udfordringer som en selv. Når I har en fagforening, der er så – med al respekt – tandløs, kunne det jo være, man selv skulle gøre noget ved det.

Jakob Engel-Schmidt

37 år, født og opvokset i Birkerød. Sekretariatsleder i Lars Løkke Rasmussens nystartede parti Moderaterne. Uddannet cand.merc i international business fra Handelshøjskolen og desuden reserveofficer i Forsvaret. Har tidligere været landsformand i Venstres Ungdom og medlem af Venstres forretningsudvalg og hovedbestyrelse. Sad i Folketinget for Venstre i to omgange mellem 2013 og 2017. Blev siden direktør for Niels Brocks erhvervsuddannelse, men mistede stillingen, da det kom frem, at han havde fået frataget kørekortet for at have kørt med kokain i blodet. Forlod senest en stilling som Public Affairs Director i Rud Pedersen for at blive sekretariatsleder i Det Politiske Mødested med Lars Løkke Rasmussen.

Det er vigtigt at kende forskellen på at være venner og at være i netværk. Venner, det er dem du inviterer hjem til julefrokost i din lejlighed, og som er ligeglade, når flæskestegen er brændt på. Netværk er dem, du ser fire til seks gange om året i jeres respektive virksomheder, hvor der er inviteret en oplægsholder. I kan ringe til hinanden, men du ved ikke, om deres hund er død af cancer, eller om barnet er den mest populære på fodboldholdet. Man kan sagtens blive venner med folk i sit netværk. Det er jeg også. Så skal man bare huske, at når man er venner med folk, skal man behandle folk som venner. Netværket kommer sidst i et venskab. For ellers er man et røvhul over for sine kammerater.

Jeg kan godt lide at pleje mine altankasser. Jeg har både tomater og jordbær og krydderurter. Men der er grænser for, hvor meget der kan vokse i de altankasser. Og det er det samme i et netværk. Man kan ikke deltage i endeløse netværk, for hvis du har et netværk, skal du pleje det. Ellers får du et dårligt ry.

Omvendt er det okay at forlade et netværk, hvis man er i et netværk, man ikke føler, man får noget ud af. Man kan sige: ’Prøv at høre, vi har talt sammen i fire år, men jeg føler, jeg er på vej et andet sted hen, så jeg vil gerne sige tak for denne gang. Det betyder jo ikke, at vi ikke kan ringes sammen og ses, men I skal vide, at mit engagement falder.’ Mange lurepasser lidt, fordi de stadig gerne vil have nytte af netværkets goder, men den går ikke.”