Fritz Hansen-direktøren Josef Kaiser har et så stort fokus på teamwork, at han selv mener, at han næsten er overflødig. Det skal man ikke lade sig narre af

”DU KAN BARE kalde mig Jo,” siger Josef Kaiser og nikker venligt. Han udtaler det på engelsk, hvilket får det til at lyde som ’Joe’. Det er ikke lige det, man forventer, når man hilser på topchefen for en international designvirksomhed, der omsætter for over 600 millioner kroner om året. Men det er måske sigende for en mand, der foretrækker ikke at sidde for bordenden under møder med medarbejdere og insisterer på den uformelle forkortelse Jo, selvom hans fulde navn lyder som noget fra en dannelsesroman af Stefan Zweig.

Josef Kaiser står skarpt i et koboltblåt jakkesæt med strøget silkeklud i brystlommen, åbenstående skjorte og ankelstøvler i læder. Han ligner ikke en Joe, heller ikke på afstand, men man må give ham, at han forstår at være chef uden at skilte for meget med det. Hans briller er det eneste, der afslører, at han har en ingeniøruddannelse. Dét, og så hans Garmin Fenix 5-sportsur, som han bruger hver dag, selvom han har et dyrt IWC liggende hjemme i skuffen.