Michael Nellemann har været hofchef for Prins Henrik og haft adskillige direktørjobs. Nu driver han en boghandel: ”Jeg havde uniform, sabel og chauffør, og nu står jeg og pakker gaver ind”

Hvis der er én person, som har tilhørt toppen af dansk kulturelites kransekage, er det om nogen Michael Nellemann.

Han har både ejet og solgt et auktionshus, været kultur- og presseråd på den danske ambassade i Frankrig, været museumsdirektør og bestyrelsesformand, fondsdirektør for en stor dansk kulturfond og været hofchef for H.K.H. Prins Henrik.

Han har gennem sin karriere trinvist arbejdet sig op i kunst- og kulturbranchen, som har stjålet hans fascination siden ungdomsårene. Alligevel var en spirende tvivl begyndt at fylde i ham, da hans 50-års fødselsdag begyndte at nærme sig nogle år tilbage. Skulle han bruge de næste 20 år på fortsat at løbe så stærkt og hele tiden at stræbe efter mere?

Drømmen om at eje en boghandel havde længe rumsteret i hovedet på ham. Eller den havde nærmere udfoldet sig som en romantisk strøtanke, hvor han som en ældre mand havde et antikvariat, og hvor skiltet på døren konstant viste lukket. Alt imens han sad i baglokalet og kværnede tykke bøger.

Så da den ikoniske boghandel på Tullinsgade på Vesterbro i København, Thiemers Magasin, blev sat til salg, føltes tænkepausedrømmen pludseligt ikke så fjern. Ejeren ville skrive en bog og skulle derfor af med forretningen, men det var dog ikke lykkes at finde den rette til at overtage boghandlen, for hidtil var det mest juicebarer og tøjforretninger, der havde budt sig til. Hun foretrak nemlig at sælge forretningen til en, der ville fortsætte med at drive en boghandel.

Så en forårsdag i 2020 efter Michael Nellemann havde været i Thiemers Magasin forlod han den legendariske boghandel med ikke bare en pose bøger, men også en åbenbaring; han skulle være boghandler i Thiemers Magasin.

Den 1. august samme år overtog han den ikoniske boghandel, og dermed blev jobbet som administrerende direktør i Det Obelske Familiefond det sidste i rækken med fuldt bookede kalendere og de stramme slipseknuder, som de senere år havde føltes mere lænkende, end hvad godt var.

Siden er lønchecken godt nok blevet mindre og skiturene med alle fem børn færre, men til gengæld kommer hans sønner også forbi næsten hver dag. Og som han selv siger:

”Det gør de altså ikke på Amalienborg, eller når man er fondsdirektør bag glasvægge og forkontor.”

Hvilke overvejelser gjorde du dig, inden du sagde ja til at overtage boghandlen?

”Jeg ville selv styre min kalender og selv styre, hvem jeg havde lyst til at mødes med. Jeg ville gerne kunne tillade mig at sige nej. Det fyldte meget i mine overvejelser og var en stor faktor for, at jeg valgte at skifte spor. I mange år har jeg mødt ind om morgenen for at læse notater om det, jeg skal skulle tale om klokken 11, 12, 14 og 17, så jeg var godt forberedt. Jeg har også selv skrevet masser af disse notater til andre.

Jeg har haft et travlt og meget styret arbejdsliv, hvor alt var sat i rammer. Især som hofchef. For kan de statslige overhoveder den 11. november 2023, så kan du også på den dag.

Jeg begyndte at spørge mig selv, hvad det egentlig var, jeg brugte min tid på, og hvordan jeg allerhelst ville bruge den. Jeg brugte en del tid på at forestille mig, hvordan min tilværelse også kunne være, og da Thiemers Magasin kom til salg, vakte det en god følelse i mig.

Jeg har selv købt et væld af bøger i Thiemers Magasin gennem tiden, og det fik mig til at tænke, at det måske var det, jeg skulle. At jeg skulle drive en boghandel, var på ingen måde resultatet af en langsigtet karriereplanlægning. Det har de andre jobs heller ikke været, men mine tidligere jobskifter har måske fulgt en mere naturlig sti og er blevet større og tungere i forhold til både ansvarsområderne og lønningerne.

Denne gang har jeg egentlig hverken taget et skridt frem eller tilbage, men snarere tre skridt i en helt anden retning. Og det bekommer mig godt.”

Michael Nellemann

Født i 1969. Bor på Frederiksberg. Har fem børn. Uddannet civiløkonom fra CBS. Tidligere jobs: Stifter og direktør i Museumsbygningen Kunstauktioner, Kultur- og Presseråd på den danske ambassade i Frankrig, museumsdirektør for Nivaagaards Malerisamling, hofchef for H.K.H. Prins Henrik, administrerende direktør Den Obelske Familiefond samt bestyrelsesformand for Rungstedlundfonden og Danmarkshuset Paris. Har siden august 2020 ejet boghandlen Thiemers Magasin, hvor han også har åbnet en café.

Havde du nogen betænkeligheder ved at skifte spor så drastisk?

”Nej. Egentlig ikke. Min familie og mine venner har ofte stillet mig samme spørgsmål. Før havde jeg uniform, sabel og chauffør, og nu står jeg og pakker gaver ind.

Jeg tror, det er sundt at blive omplantet en gang imellem. Det er det for planter, men det er det også for mennesker. Godt nok er jeg blevet inden for kulturlivet, men der har jeg skiftet spor mange gange. Er det besværligt? Ja, det er det nok – men det er også virkeligt givende.”

Hvis du ikke må sige boghandlen, hvad har så været det fedeste job, du har haft?

”Jeg kan ikke fremhæve et frem for et andet. Når man har været 11 år i Paris som kultur- og presseråd, er det nærmest umuligt at slå. Men det var også skønt at være på Nivaagaards Malerisamling , som har en fantastisk kunstsamling, der lige så godt kunne ligge i London, Amsterdam, New York eller Paris. I stedet ligger den lidt diskret på en mark i Nivå , og det synes jeg var stort at kunne være en del af.

Jeg har også været glad for mit job i Kongehuset, fordi det var lærerigt og givende på alle tænkelige måder. Det var også sjovt at være selvstændig kunsthandler. Det er svært for mig at rangere mine jobs.”

Hvad drømte du om at blive som ung?

”Jeg havde en skabertrang og havde lyst til at sætte ting i gang og se det hele udfolde sig. Jeg er vokset op i Herning, hvor det ikke er folk fremmet at kaste kunsten ind i en erhvervsvirksomhed med fuld skrue eller generelt få ting til at ske, som ikke burde kunne lade sig gøre.

Jeg startede med at læse SPRØK (Sprog og Økonomi, red.) på CBS. Allerede dengang startede min passion for kunst, og jeg så mig selv sidde på CBS og læse fag som fx International Business, mens jeg i virkeligheden læste kultursiderne i aviserne først. Jeg fik lyst til at gøre noget mere ud af min interesse for kunst, så jeg begyndte at læse kunsthistorie. Planen var, at jeg bare ville læse et semester eller to og så vende tilbage på CBS og gøre det færdigt. Men kunsthistorie-studiet fangede mig, så jeg blev hængende der.

Jeg fik et studiejob i et kunstauktionshus, som sidenhen blev et fuldtidsjob. Det var lærerigt, sjovt og spændende. Sidenhen startede jeg mit eget auktionsfirma med en aktiv partner og to investorer, som vi 10 år senere solgte til Lauritz.com.”

Kunne du finde på at skifte karrierevej igen?

”Næsten hver gang, jeg er landet i et nyt job, har jeg tænkt, at jeg skulle være der resten af mit arbejdsliv. Alligevel er jeg endt med at skifte job nogle gange. Jeg har oftest en grundfornemmelse af, at jeg er landet på den rette hylde, og den følelse har jeg også i boghandlen. Jeg er meget glad for at være her og har slet ikke lyst til at lave noget andet.”

Hvordan reagerede dine omgivelser på dit karriereskifte?

”Selvom folk synes, det var specielt, har de også fundet det sjovt og bakket mig op. Min store vennekreds har aldrig købt så mange bøger, som de gør nu. Jeg kender en masse mennesker gennem mine tidligere jobs, og de har alle været ekstremt støttende. Det er klart, at de synes, at skiftet er stort og måske lidt pudsigt, men de anerkender, at jeg har turdet tage springet.”

Hvordan var det at komme ned i gear, smide slipset og droppe de fuldt bookede kalendere?

”Jeg mærkede en stor lettelse, men helt lavpraktisk har der været en masse lærdom i at skulle drive en lille forretning.

Hvor der i mine tidligere virksomheder har været masser af folk omkring mig til at gøre de forskellige ting, har jeg nu skulle stå for alt selv. Her er jo ingen kommunikationsafdeling, økonomiafdeling eller HR kontor. Jeg gør det hele selv. Og så har jeg lært, hvor vigtig litteraturen er for folk. Hvis nogen skal skilles, har de godt af at læse én type bog, hvis nogen har fået børn, skal de bruge en anden bog, eller hvis nogen har en samfundsmæssig mærkesag som for eksempel klimaet, skal de bruge en helt tredje bog. Vi ordinerer mere bøger til folk, end vi anbefaler dem. Bogdoktoren kalder en af mine venner mig.

Vi finder ud af, hvor skoen trykker, og så finder vi en bog ud fra det. Det, synes jeg, er utrolig skønt. I mine tidligere jobs har jeg taget mange rationelle beslutninger, jeg har analyseret og tænkt og forholdt mig til strategier og målsætninger, men som boghandler er mine beslutninger mere intuitive. ”

Hvor mange bøger læser du om måneden?

"Jeg læser cirka et par stykker om ugen, så det ligger nok et sted mellem seks og otte bøger på en måned. Det er en mellemting mellem fornøjelse og arbejde. For nylig læste jeg en fremragende bog, der hedder 'Det ottende liv'. Den er over 1.000 sider, så lige der kunne jeg selvfølgelig ikke læse to på en uge.”

Hvad har du taget med fra dine tidligere jobs ind i det at drive en boghandel?

”Jeg vil mene, at jeg har fået en stor menneskekundskab gennem årene. Når man arbejder med kunst og kultur, har folk meget på sinde. Jeg har talt med mange mennesker om vigtige ting. Min lyst til at tale med mennesker og forstå dem har været meget brugbar.”

Havde du betænkeligheder ved at gå ind i branche, hvor bøgerne på sigt muligvis vil forsvinde?

”Det var en overvejelse, jeg havde, men jeg er afklaret med, at det er en afgrænset målgruppe, og en forretning, der egentlig bare skal løbe rundt. Jeg gør mig ikke nogen illusioner om, at jeg er ved at skabe en stor forretning. Når folk spørger, om det går godt, kan jeg med et rent hjerte sige ’ja’, selvom der ikke er lige så mange nuller bag tallene i forhold til, hvad jeg tidligere har siddet med.”

Hvordan har du det med at reducere din økonomi og arbejde for en mindre løn end tidligere?

”Det er okay, vil jeg sige. Jeg er afklaret med, at tallene er blevet mindre, og jeg tror også, at mine fem børn er afklaret med, at de skiferier, hvor vi alle tog afsted sammen, var noget, vi kunne gøre i mit gamle liv.

Det gør ikke noget, at økonomien er mindre, og jeg vil da sige, at jeg da har lagt mit liv lidt om. Jeg slog nok lidt flere improviserede slag med halen før, og det var en omstilling i starten. Nu lever jeg ganske fint i det.”

Har du nogensinde fortrudt dit karriereskifte?

”Nej, aldrig. Jeg har ikke fortrudt et sekund. Faktisk har jeg været glad fra første dag, og jeg er kun blevet gladere. I starten var jeg spændt på, om det kunne bære, men det var også, fordi jeg aldrig havde prøvet det før. Men hverken indholdsmæssigt eller forretningsmæssigt har jeg fortrudt det.”

Hvad har været det bedste?

”Det bedste har været at få en fri kalender og stå i gadeplan og møde folk på intuitiv vis hver dag i stedet for at være strategisk og politisk styret.”

Hvad har været det sværeste?

”At lære at begrænse mig. Jeg bliver begejstret og entusiastisk og lader idéerne løbe af med mig. Både i forhold til hvilke bøger, vi skal have på hyldeene, men også hvad der fysisk kan lade sig gøre på arealet.”

Har du et råd til andre, der står over for et stort karriereskifte?

”Jeg har lyst til at sige, at man bare skal tage springet. Men det afhænger også af, hvor sulten man er. Er man et ungt menneske, der stadig er sulten efter at nå til tops, ved jeg ikke, om man skal forfølge sin sult eller sin lyst. Mit primære råd vil nok være, at man skal mærke efter og tage springet, hvis man har mod på det. Man skal i hvert fald ikke holde sig tilbage af hensyn til prestige, indflydelse eller økonomi.

Jeg tror, de fleste mennesker omkring en vil værdsætte, at man tør tage et spring og forfølge noget, man har lyst til. Jeg vil dog også sige, at jeg er glad for, at jeg ikke gjorde det her, da jeg var 25 år gammel, for jeg har tilegnet mig en masse god erfaring fra mine forskellige jobs. Jeg har lært og oplevet meget i min karriere, som har givet mig en masse viden. Det kan være hårdt at skifte branche, men det er også noget, man lærer utroligt meget af.”