“Min største bommert er, at jeg aldrig har fucket op på mit arbejde”
34-årige Lasse Nørby Rasmussen bliver kaldt ind, når en startup-virksomhed skal bygges op. Tidligere har han været med til at skalere en tysk virksomhed op til en omsætning på 25 millioner kroner på blot seks måneder, og så har han haft fingrene dybt nede i Danske Banks investerings-app, June. I dag arbejder han i det nystartede pensionsselskab Heap, der vil gøre pension for selvstændige, freelancere og ansatte i små virksomheder tilgængeligt, bæredygtigt og fleksibelt.
“Man skal først og fremmest tænke over to ting: Selve produktet og derefter kulturen i virksomheden.
Det kan godt være, at man har en god idé på papiret, som ser ud til at være lovende, og der er kunder, der siger, at de gerne vil have det, men det er ikke det samme som at finde ud af præcis, hvordan man rammer den i røven. Man skal jo lave noget, som folk gerne vil have. Det er det, man kalder product market fit. Man bliver nødt til at prøve sit produkt af og hele tiden at lære mere og udvikle. Igen og igen og igen og igen.
Annonse
Det andet, der er vigtigt i en startup, er kulturen på arbejdspladsen. Det betyder meget mere, end man tror. Når man har med mennesker at gøre, så handler det om at bygge et fedt sted at være, gøre det attraktivt, have et godt sammenhold og stole på hinanden. Det nytter ikke noget bare at gå i gang med at knokle derudaf. Man skal skabe de rigtige rammer for at kunne skabe et godt produkt.”
Om Heap
Heap er en pensionsordning målrettet freelancere, selvstændige, og folk i små virksomheder, der ikke har en pension gennem deres arbejdsplads. Indbetalingerne er fleksible og investeringerne bæredygtige.
Hvordan er du kommet ind i Heap?
“Jeg var ansat i Danske Banks Mobilelife-afdeling, hvor jeg bl.a. var med til at bygge investerings-appen June op, men jeg savnede iværksætterlivet. Jeg havde tidligere arbejdet i startups, både herhjemme og i Tyskland, og jeg ville gerne være med til at bygge noget op igen. Heldet ville, at jeg kom i kontakt med min gamle arbejdsplads Rainmaking, der er en slags iværksætterfabrik, som bygger startups i samarbejde med store etablerede virksomheder. De havde fundet ud af, at der var et hul i pensionsmarkedet og havde lavet en ramme omkring, hvad Heap cirka skulle være. Jeg blev så ansat i januar som en del af et hold på fem, der har bygget Heap op. Så vi er stadig en forholdsvis ny virksomhed.”
Der findes allerede en del pensionsordninger. Hvad gør Heap anderledes?
“Først og fremmest vil vi gøre det nemt at komme til pension, for i dag er det som freelancer og selvstændig svært overhovedet at få en pension. Det er også ret dyrt.
Hvis du søger på ’kom i gang med pension’, kan du nærmest ikke finde noget, for i dag foregår pension som regel i arbejdsgiverregi, da vi har en stærk lønmodtagerkultur i Danmark. Der er bare flere og flere folk, der bliver freelancere, selvstændige og har et lidt anderledes arbejdsliv, som ikke automatisk får en pensionsordning. Det er dem, vi prøver at hjælpe, så de også kan få et økonomisk fundament for deres fremtid. Og oveni er vores pension bæredygtig.”
Annonse
Hvad gør jeres pension bæredygtig?
“For det første screener vi investeringerne, så man ikke fx investerer i våben, børnearbejde, fossile brændsler, tobak etc. Dernæst kigger vi også meget på at støtte op om menneskerettigheder og arbejdstagerforhold i overensstemmelse med FN’s Global Compact initiativ. Og vi investerer selvfølgelig også i virksomheder, der skubber til den grønne omstilling som fx Ørsted og Vestas.”
Hvem er jeres konkurrenter?
“Der er selvfølgelig de ’gamle’ pensionsselskaber som fx Danica og PFA, som er på markedet, men jeg ser dem mindre som konkurrenter, fordi de tager sig mere af virksomhedskunder. Derudover er der Pension for Selvstændige, og så har vi de lidt nyere startups, som fx Grandhood, der er ved at komme ind på vores del af markedet. Der er også Pensure og Matter.
Alle er ved at finde ud af, hvor de ligger henne i markedet, og der er efterhånden ret mange om buddet, men jeg synes, at det er godt, for så er der flere til at råbe op om emnet. Og det er jo også et kæmpe marked.
Ifølge Danmark Statistik er der ca. 800.000 freelancere og selvstændige i Danmark. Tallet er muligvis højt sat, for det omfatter nok også en del hobbyvirksomheder, men der er nok et par hundredetusind, og mange af dem har ikke en pensionsordning.”
Hvorfor kommer folk ikke i gang med deres pension?
Annonse
“For det første er det abstrakt for mange, hvis pensionen først skal bruges langt ude i fremtiden. For det andet er det en periode af dit liv, som du måske ikke kan lide at tænke på. Det tror jeg, er meget menneskeligt. Vi tænker bare mere på det, der er lige nu.
Jeg tror også, at det er svært at forstå pension. Der har været mange reformer, og mit indtryk er, at mange er i tvivl om, hvad pengene egentlig investeres i. Derudover bliver der ofte brugt et sprog, som kun jurister og skatterådgivere kan forstå.
Noget andet er indbetalingerne. Flere og flere begynder at leve mere fleksibelt og ved ikke altid, hvad de tjener i næste måned. I sådan en situation har man måske ikke lyst til bare at skrive sig op til det gammeldags system, hvor indbetalingerne er faste hver måned. Det forsøger vi også at gøre op med, så hos os kan man indbetale det, man vil, når man vil.”
Hvordan kan man se, hvad man betaler til?
“Jeg tror, at vi er nogle af de eneste, der har priser på vores hjemmeside. Det er fuldstændigt transparent, hvad man betaler i administration til os og til at få udviklet Heap, og så hvad man betaler i investeringsomkostninger, og hvad der bliver investeret i.”
Hvad er det vildeste, du har oplevet arbejdsmæssigt?
“Min tid hos Rocket Internet i Berlin (virksomhed der opfostrer og investerer i startups, red.) var ret fed. Jeg arbejdede for Foodora, som er et madudbringnings-startup lidt a la Wolt, og det skalerede helt vildt. Jeg var ansvarlig for deres virksomhedskunder og fik på et halvt år bygget det op fra 0 til over 500 store kunder som McKinsey, Airbnb og Facebook. Vi kom ud i 14 lande og var 30 ansatte. På under seks måneder ramte omsætningen 25 millioner kroner Det var crazy og helt vildt sjovt, men også meget udfordrende.
Vi mødte ind fra klokken otte om morgenen til omkring klokken ti eller elleve om aftenen, og så kunne man lige tage et opkald på vej hjem. Her er den danske kultur heldigvis anderledes. Det kan godt være, at vi arbejder meget herhjemme, men vi er ikke på kontoret så længe og arbejder derhjemme om aftenen. Det er mere fleksibelt.
Efter Rocket skiftede jeg til Deloitte Digital Ventures i Tyskland og byggede startups for store virksomheder som fx Volkswagen, som jeg var med til at lave et innovation studio for (afdeling, som udvikler Volkswagens digitale services, red.).
Min tid i Tyskland var præget af meget arbejde og efter nogle år i Berlin, synes jeg ikke, at jeg havde fået opbygget så meget på det personlige plan. Det hele var bare arbejde. Så derfor tog jeg hjem igen og fik job i Danske Bank, hvor jeg var med til at bygge June.”
Hvad kan du godt lide ved at være iværksætter?
“Jeg er en rimelig risikoavers person og kan godt lide stabilitet, men iværksætterlivet drager mig, fordi det giver sug i maven og mulighed for at lære ting hele tiden.
Mange iværksættere værdsætter fleksibiliteten – og det gør jeg også – men man skal huske, at en startup også tager meget af ens tankevirksomhed. Det kan godt være, at man ikke sidder og kigger ned i computeren og taster dagen lang, men tankerne kører omkring firmaet det meste af tiden. Og det gør de måske ikke i samme grad, når man arbejder i en stor virksomhed.”
Lasse Nørby Rasmussen
34 år. Co-founder og Chief Product Officer i pensionsvirksomheden Heap. Uddannet cand.merc.smc fra CBS. Har tidligere bl.a. arbejdet hos Rainmaking, Rocket Internet i Berlin, Deloitte Digital Ventures og Danske Bank. Bor på Nørrebro.
Hvad er din bedste vane?
“Jeg snakker meget med folk og forsøger at få input fra alle de mennesker, jeg møder. Det får jeg meget ud af, og det er jo faktisk ret nemt at gøre. Der er bare mange, der ikke er så gode til rent faktisk at få det gjort.
Jeg har også nogle typiske vaner som crossfit, og så mediterer jeg hver dag. Det hjælper mig i en hverdag, som er all over the place. Jeg mediterer altid ca. 10 minutter, inden jeg går i seng og nogle gange også om morgenen. Jeg holder meget af appen Headspace, fordi den altid har noget indhold, som jeg kan bruge afhængigt af, hvordan jeg har det og hvilken situation jeg er i. Meditationerne tager udgangspunktet i det moderne liv, så man føler ikke, at man skal være buddhist eller hindu for at være med.”
Hvad er det værste, du ved?
“Hensigtserklæringer. Jeg har en aversion mod konsulenttyper og folk, der bare snakker. Og jeg har altså selv været konsulent. Det der med at lave en masse Powerpoint-slides og sige, at det kunne være fedt, hvis man gjorde sådan og sådan. Man skal jo prøve at gøre det og ikke bare snakke om det, for så spilder man tiden og kommer ingen vegne. Problemet er jo oftest, at man ikke ved, hvordan man skal gøre noget helt konkret. Der er meget snak, og det er også fint og hyggeligt, men man skal jo ud over stepperne.”
Hvad har været din største bommert?
“Jeg er klodset og laver dumme ting hele tiden, såsom at ridse min fars splinternye bil. Men jeg tror, at min største bommert er, at jeg aldrig virkelig har fucket op på mit arbejde. Det lyder måske ikke så skidt, men det gør, at jeg er bange for at lave fejl og holder mig nogle gange tilbage i stedet for at være lidt mere fandenivoldsk. Og nu bliver en kommende bommert bare en større og større omkostning, jo ældre man bliver.”
Er der nogle myter om iværksætteri, der ikke holder?
“Den gængse tanke om, at det er glam at være iværksætter, holder ikke stik. Ja, det er fedt, men det er også hårdt, for der er bare meget pres på.
Man hører altid de fede historier med folk, som bliver succesfulde, men der er rigtig mange startup-virksomheder, som ikke klarer den. Den skyggeside ser man ikke så meget, og det gør, at iværksætter-livet bliver sat op på en piedestal. Man skal vide, når man går ind i den her verden, at det ikke er alle, der bliver den næste Tommy Ahlers eller Jesper Buch. Der er mange, som knækker nakken.
Derudover synes jeg heller ikke, at man skal underkende alle de virksomheder, der har et fint business kørende, men som ikke stræber efter at blive et unicorn (en privat virksomhed, der er værdisat til over en milliard dollars, red.) eller den næste store San Francisco-bombe. Der er mange, der løsner reelle problemer for folk, har ti ansatte og det kører fint. Dem skal man ikke glemme.”
Hvad er det vigtigste, du har lært?
“At jeg skal blive ved med at lære. Jeg har læst masser af bøger om iværksætteri, og mange taler om fixed og eksponentialmind. Jeg er blevet meget opmærksom på, hvad jeg gør, og hvad jeg kan gøre bedre, så jeg får et learning mindset ind under huden. Og jeg skal først og fremmest lære at acceptere, at det er okay ikke at vide alt hele tiden.
Og så har jeg lært, at jeg skal væk fra min tyske arbejdsmaskine-mentalitet. For mig er det vigtigt at have noget fritid. Jeg har prøvet det modsatte, og det er ikke fedt. Når man har fri, regenerer man og får inspiration. Det nytter ikke noget med den der work hard-tilgang.”
Lasse Nørby Rasmussens kulturforbrug
Podcast:
’The NFX Podcast’. “Brugbare historier fra startupverden.”
Bog:
’Et lille liv’ af Hanya Yanagihara. “En oldie but goodie”
Tv-serie:
’Pose’ på Netflix. “Et indblik i transmiljøet og dens bevægelse.”
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.