MAN KAN SIGE meget om et menneske eller en virksomhed ud fra, hvordan deres toilet er indrettet. For hvordan forholder man sig til denne private, halvulækre stund, man skal tilbringe på brættet? Har man forsømt at gøre det komfortabelt, fordi det bare skal gå hurtigt? Med tarveligt ét-lags papir og gamle afføringsrester i kummen?
Eller er det en situation, man skal sanitære sig ud af? Hvor vinduet altid står åbent, men hvor der stadig hænger en kvalmende dunst af giftige rengøringsmidler i luften?
Eller er der, som på Mortada Haddads kontor, blevet gjort anderledes hyggeligt? Varmt, duftpinde, rene, bløde håndklæder til at tørre hænderne og stearinlys til at fuldende indtrykket? Såfremt man havner på sådan et toilet, ved man, at ejermanden er et menneske med en vis forfængelighed. En, der har meninger og præferencer om de fleste aspekter af tilværelsen og med driftighed og overskud til at gøre planer til virkelighed.
Sådan er Mortada Haddad. Da jeg træder ind på hans kontor, hvor der sidder en god håndfuld mennesker og arbejder, er der stille som til en skriftlig eksamen. Kun tastaturknapperne afgiver en lyd, idet Haddad, iklædt en varm, sort striktrøje og med håret kort i siderne og kækt krøllende på toppen, byder velkommen.
MORTADA HADDAD ER født i Iran, hvor hans forældre mødte hinanden, efter at de var flygtet fra Saddam Husseins regime. Deres bekendtskabskredse havde ført dem sammen, fordi de begge – ifølge Haddads egen udlægning – var de klogeste i nabolaget. (I dag er moren robotkirurg og overlæge, og faren er farmaceut, så noget kunne tyde på, at den er god nok).
Som helt lille flyttede han sammen med sin storebror, Ahmad Haddad, og forældrene til Danmark. Først til Odense og derefter til Rovsingsgade på Nørrebro i København.
”Folk hænger jo ud i ghettoen, for mange af forældrene kommer fra krig og belastede baggrunde, så ikke alle er så stærke, når det kommer til ressourcer og overskud. Nogle af de unge drenge prøver at trække en hen imod hash og kriminalitet, men det sagde mig aldrig så meget,” fortæller han om sin barndom.
Hvad der i stedet sagde ham noget, var computerspil som World of Warcraft og Diablo. Og så læste han alt hvad faglitteraturen havde at byde på inden for psykologi. Haddad ville stige i de sociale og økonomiske lag.
Han begyndte at læse til revisor. Eller rettere: Han arbejdede fuld tid som revisorelev og læste ved siden af. Men sådan stod det kun på et års tid. Han nåede at arbejde et halvt år i PWC og et halvt år i Nordea, inden han fandt ud af, at den hierarkiske orden inden for revisorverdenen ikke var for ham:
”Jeg kunne ligesom se, hvordan de næste 10 trin i min karriere så ud. Hvis jeg gik til kundemøder og kom med noget rådgivning, fik jeg at vide, at jeg var på et for lavt trin til at komme med de udtalelser. Man brugte hele tiden trinnene til at definere ens opgaver, og hvad man måtte sige.”
SAMTIDIG VAR HANS bror vendt hjem fra et studieophold i England, hvor han havde læst til elektroingeniør på York University. ”Et teknisk mastermind” betegner Mortada Haddad sin bror som, og jobtilbuddene væltede ind hos ham. Mens Ahmad Haddad følte sig tryg ved kodning og hjemmesideopbygning, var det anderledes, når det gjaldt honorarforhandling. En introvert skikkelse, var han – modsat sin bror.
Mortada Haddad ville gerne hjælpe med at forhandle løn, og han ville gerne hjælpe med, hvordan en eventuel hjemmeside skulle layoutes. De havde hver især, hvad den anden manglede. Ahmad kunne kreere et teknisk produkt af høj kvalitet, og Mortada kunne få det til at fremstå attraktivt og få det solgt ud til i verden. En klassisk dynamisk duo, og de kastede sig hurtigt ud i at være selvstændige.
”Vi søgte efter kunder i vores netværk, køreskoler og pizzeriaer fx, vi kunne bygge hjemmesider for, men de ville kun betale fem tusinde kroner for vores ydelser. Og derudover ringede de altid til os, hvis de havde den mindste ændring til hjemmesiden, og den direkte kundekontakt irriterede os bare. Vi ville hellere skabe en platform som Den Blå Avis, eBay, Amazon eller dating.dk.”
De lagde sig fast på, at deres platform skulle tjene en social funktion. Mortada Haddad kalder sig selv en ekspert ud i psykologi og sociale interaktioner. ”Jeg har læst og lyttet til over 500 bøger og podcasts om psykologi,” siger han. De ville lave en datingtjeneste.
Haddad-brødrene havde tidligere lavet forretninger i Mellemøsten, og der oplevede de, at man kunne tage en anderledes, noget højere betaling for ens arbejde, så datingforretningen skulle forankres netop der. Storebror Ahmad fik kodet en datinghjemmeside på arabisk, og så købte de nogle e-maillister, de kunne sende reklamer ud til.
”Og det eksploderede på ingen tid. Det første år omsatte vi for omkring tre millioner kroner. Det gik så stærkt.”
Som 20-årig – blot et år inde i erhvervskarrieren – var Mortada Haddad, den irakiske indvandrer fra Rovsingsgade, blevet millionær.
SPOL TIDEN FREM til i dag, hvor brødrene Haddad har lavet seks datingapps, der alle fokuserer på Mellemøsten. Med Mortada Haddads egne ord har de ”likvideret” al konkurrence, og de har i alt 20 millioner brugere.
”At drive en dating-app er ligesom at drive en klub. Det handler om, hvem man lukker ind. Godkendelses- og sikkerhedsprocedurene på vores apps sørger for, at der kommer mange gode mennesker ind. Hvis man skifter sin lokation på Tinder til fx Emiraterne, vil halvdelen af profilerne være falske, 20 procent er mænd, der foregiver, at de er kvinder, 20 procent vil være prostituerede, og 10 procent vil være rigtige brugere. På vores apps er 95 procent rigtige brugere.”
Egentlig er der ikke så meget forskel på dating i Mellemøsten og i Vesten, forklarer han. Og så alligevel. Sproget på appen skal være inden for arabisk lov og kultur, så ordet ’kærester’ bliver ikke brugt på deres datingapps. I stedet vælger brugeren, om vedkommende søger venskab, ægteskab eller midlertidigt ægteskab – ”det, vi i Danmark kalder kærester,” forklarer han.
Der er strengere krav til billederne. Ingen nøgenhed eller vulgaritet, og man fornærmer ikke kongedømmet i Saudi Arabien. Derudover forklarer Mortada Haddad, at folk i Mellemøsten vægter de korte fysiske afstande mellem partnerne mindre, end folk i Vesten gør.
”I Vesten er det selvfølgelig mere socialt accepteret, at man dater for at date, men det sker også i Mellemøsten. Der er meget flirteri og kæresteri, der foregår bag gardinerne. Rent psykologisk søger vi alle det samme.”
Men selv om dating i Mellemøsten ikke er synderligt anderledes end i Vesten – udover de åbenlyse undtagelser – er der stor forskel på, hvor mange der benytter sig af datingapps i de forskellige verdensdele.
Haddad fortæller, at cirka hver anden dansker i en singleperiode har benyttet sig af en datingapp. Når det gælder Mellemøsten, anslår han, at kun ”et par procenter, måske fem procent” har prøvet at date via en app.
”Men markedet vokser. Det bliver mere socialt accepteret, og den arabiske verden moderniseres. Markedet er rigtig interessant, fordi det udvikler sig sådan.”
MORTADA HADDAD HAR i hele sit voksne liv arbejdet med dating. Med kærlighed og relationer, og han har fortæret så meget litteratur om emnet, at det i hvert fald er en halv bachelors sum ECTS-point værd. Hans arbejde har fået folk gift og skilt, forelsket og forarget. Med hvad har han selv lært om kærligheden?
”Jeg tror, det vigtigste ved dating og kærlighed er, at man skal starte med at date sig selv, så man kan lære sig selv bedre at kende. Jeg tror meget på, at ægte, lykkelig kærlighed kun kan opstå mellem to 100 procent uafhængige mennesker,” fortæller han og fortsætter:
”Man kan kun være uafhængig, hvis man accepterer og kan lide ikke bare sine plusser, men også sine minusser. Kan man det, vil ens partner ikke fixe en. De vil tværtimod tilføje værdi, så det bliver sjovere at stå op om morgenen, være længe ude om aftenen, spise på restaurant eller derhjemme foran fjernsynet.”
