Nicolai blev virksomhedsejer som 13-årig. I dag skaber han produkter (ikke vielsesringe), som folk frier til deres kærester med

Da Nicolai Mazur var 13 år gammel, begyndte han at sælge bolcher, som han producerede i sine forældres køkken. I dag er han 27 år gammel og stifter af virksomheden Dately, der sælger datebokse. Her fortæller han om den ukuelige trang til at tjekke salgstal, og om hvordan Johan Bülow var med til at lægge grundstenene for hans karriere.

Nicolai blev virksomhedsejer som 13-årig. I dag skaber han produkter (ikke vielsesringe), som folk frier til deres kærester med
Offentliggjort

Hvad holder dig vågen om natten?

”Jeg kan godt have svært ved at sove, hvis jeg har fået en god ide. Så bliver jeg først nødt til at få tænkt ideen færdig og skrevet den ned i min notesbog. Ellers kører hjernen bare med tankemylder. Og ellers kan bekymringer om økonomi og store beslutninger, der skal træffes, selvfølgelig godt holde mig vågen. ”

Hvornår står du op om morgenen?

”Sandheden er, at jeg ikke er et morgenmenneske, der vågner klokken seks og løber en tur, selvom jeg ville ønske det. Mit ur ringer lidt i otte. Så snoozer jeg, indtil jeg får travlt, og tonser ud i badet for at kunne nå at være på Dately-kontoret klokken ni.

Jeg er nået til den erkendelse, at mine arbejdstimer ligger lidt anderledes end mange andres, og at man ikke behøver at være den, der kommer først og går sidst, bare fordi man er chef.”

Hvad var din skærmtid på din iPhone i sidste uge?

”Den var på 22 timer. Mine mest brugte apps var Instragram, Slack og Safari. Og Shopify, hvor jeg sidder og tjekker salgstallene. Det er på mange måder min dårligste vane, at jeg tjekker de tal så meget. Det er det første og det sidste, jeg gør i løbet af en dag, og jeg tror sgu ikke, det er sundt at være så optaget af tallene.

Jeg er helt sikkert blevet mere robust når det kommer til, hvor meget tallene påvirker mit humør nu, sammenlignet med dengang jeg startede virksomheden. Men det er selvfølgelig noget, der påvirker mig, så jeg har faktisk forsøgt at lave en regel for mig selv om, at når jeg er gået fra kontoret, må jeg først tjekke tallene igen, lige inden jeg går i seng. Så kan jeg komme til at gå og glæde mig til at skulle i seng.”

Hvordan fejrede du sidst en succes?

”På kontoret har vi en række flasker champagne stående, der har hver deres seddel på, hvor der står forskellige mål. Vi har en tradition med, at vi åbner en flaske champagne, hver gang vi har nået det mål, der står på den pågældende flaske.

Den sidste flaske, vi åbnede, var en Magnum, da vi forleden nåede vores mål om at have 10 forhandlere. Ved at åbne flasken og skåle sammen bliver det mere synligt på et helt lavpraktisk plan, hvad det er, vi jagter.”

Har der været en bedrift, du har været ekstra stolt af?

”Vi havde på et tidspunkt en kunde, der brugte vores adventskalender til at fri til sin kæreste. Det er ret vildt, at vi har lavet et produkt, der har været med til skabe rammerne for en af de største oplevelser i nogens liv.”

Hvem er din vigtigste medarbejder?

”Dately består af det sejeste team på fem medarbejdere, og jeg tror simpelthen ikke, at jeg kunne undvære en eneste af dem. Alle har rigtigt meget ansvar inden for hver deres område, så ligningen ville ikke gå op, hvis vi fjernede nogen. Det sværeste, jeg har skullet foretage mig, mens jeg har haft Dately, har været at skullet opsige nogen. Det er aldrig sjovt.”

Hvad er dit vigtigste arbejdsredskab?

”Det er min kreativitet. Det er den, der har udtænkt ideen til Dately.”

Hvornår tager du fejl?

”Det gør jeg hele tiden. Tror jeg. Når man stikker næsen frem, og har en lidt naiv tilgang til tingene, kommer man til at tage rigtig meget fejl, men heldigvis er det også noget, man lærer af. Vi kalder det faktisk ikke så meget fejl hos os, men learning. Hvis man laver et fuck-up, er det vigtigt ikke at slå sig selv i hovedet. Det vigtige er at se, hvad man kan gøre anderledes næste gang.”

Hvornår ville du ønske, at du havde mindre ansvar?

”Det ville jeg, når tingene er lidt svære, og når der skal træffes store beslutninger, hvor man ikke nødvendigvis har det store overblik eller tid til at konsekvensberegne. Der kan jeg godt have lyst til at sige, at det må der sgu være en anden, der tager sig af.”

Er der nogen fordomme forbundet med at være en leder i din relativt unge alder?

”Jeg synes faktisk ikke, at jeg har oplevet det store. Der er kun én oplevelse, jeg kan komme i tanke om. Den skete, da jeg var i starten af tyverne og havde et konsulentfirma. Vi skulle ud at lave en workshop om influencermarketing for en stor bank, hvor jeg fik sparring fra en CEO-type, der sagde til mig, at den her bank ikke ville tage imod rådgivning fra et eller andet 21-årigt hot shot. Der kan jeg huske, at jeg tænkte, at nu skal jeg bare vise dig.”

Føler du, at dit valg om at blive selvstændig i så tidlig en alder, har gjort, at du har misset nogle centrale elementer ved ungdommen?

”Vi har et godt fællesskab på kontoret. Men man kan sige, at jeg har jo ikke taget en videregående uddannelse, og jeg stiftede min første virksomhed, da jeg var 13 år, så jeg har altid lavet noget andet end mine venner.

Da de begyndte at studere, kunne jeg godt mærke, at jeg ikke var en del af et fællesskab på samme måde, som de var. Jeg ved ikke, om jeg følte mig ensom, men jeg kunne godt mærke, at jeg ikke fik tilfredsstillet min trang til at møde nye mennesker i samme grad, som de gjorde.”

Hvad er det vigtigste telefonopkald, du har foretaget dig?

”Da jeg gik i ottendeklasse, skulle jeg i erhvervspraktik. Jeg havde på det tidspunkt stiftet min egen bolchevirksomhed hjemme i mine forældres køkken, så det eneste, jeg havde lyst til, var at komme i praktik hos Johan Bülow, der jo var en kæmpe inspirationskilde for mig.

Jeg kontaktede ham, og kort tid efter ringede han til mig og spurgte, om jeg ikke lige kunne komme forbi, så vi kunne få styr på alt det praktiske. Den uge lærte mig nogle virkeligt basale færdigheder omkring det at drive sin egen forretning, og jeg har siden brugt Johan som en mentor og til sparring i min karriere.”