22-årige Nicolai har omsat for næsten 100 millioner kroner. Og så har han spist den samme frokost hver dag i halvandet år

I 9. klasse fik Nicolai Dahl Petersen en erkendelse: Han ville være økonomisk uafhængig. I dag har han webshoppen Scandinavian Rest. Her fortæller han om aldrig at stille sig tilfreds, tale til sin kæreste, som om hun var en ansat, og bruge så lidt hjernekapacitet som muligt på ligegyldige ting. Såsom frokost.

22-årige Nicolai har omsat for næsten 100 millioner kroner. Og så har han spist den samme frokost hver dag i halvandet år
Offentliggjort

Du arbejder meget. Hvad gør du for at få overskud?

”Styrketræning. Jeg gør det næsten altid midt på dagen, og jeg er så heldig, at der ligger et fitnesscenter lige over for mit kontor i Aarhus. Jeg vil gerne optimere alle facetter af mit liv – inklusiv min fysik. Det er helt sikkert et af mine karaktertræk. Jeg er drevet af udvikling, og det er let at se den udvikling, der fysisk sker med min krop, når jeg styrketræner. Jeg gør det kun en time om dagen, og det er jo ikke forfærdelig lang tid, men det er nok til, at jeg får genstartet min krop og min hjerne. Og så kan jeg godt lide gentagelsen ved den rutine; den disciplin, styrketræningen giver mig, kan jeg læne mig op af, når jeg møder modstand i mit arbejde.”