”Pak det røde power-slips væk, når du skal til jobsamtale”

Når drømmejobbet kun er en samtale væk, skal alt spille. Dit håndtryk skal være fast og selvsikkert, dine svar skarpe og velleverede og du skal se pæn og præsentabel ud.

Men hvad skal du have på? Og hvad udstråler dit tøj? Moderedaktør Frederik Lentz Andersen guider til, hvad du skal tage på, når du skal score drømmejobbet.

”Hvis du søger job inden for den finansielle sektor eller i politik, er der et kodeks for, at man har jakkesæt på. Det skal være mørkeblåt eller en seriøs grå - det er fra mellemgrå til helt mørkegrå. Du har hvid eller blå skjorte på til og enten et neutralt slips eller bare den øverste knap stående åben. Jeg tror egentlig, det var Ronald Reagan, der indførte det røde power-slips. Den tungeste mand ved bordet havde det røde power-slips på for at skille sig ud og vise dominans. Donald Trump gør det også – men det skal du undgå.

Jakkesæt er en let afkodelig uniform, der er seriøs og ens for alle. Derfor tror jeg, hvis du skal til jobsamtale ved et seriøst job inden for et bestemt niveau, så forventes det, at du møder op i jakkesæt. Er du tvivl om, hvad du skal vælge: jo mere simpelt jo bedre. To-knapsjakke og et revers, der ikke optager for meget opmærksomhed eller larmer for meget. Dermed mener jeg, at det ikke skal være alt for bredt eller alt for smalt, så du ikke sender et signal om, at du har taget et eller andet modestandpunkt.”

”Det er jo noget med, hvad niveauet af jobbet er, du ansøger om. Skal du til jobsamtale i en virksomhed, hvor du skal arbejde indenfor et kreativt felt, eller du skal stå i butik, kan du sagtens møde op i sneakers, jeans og en skjorte med ærmerne rullet op, så længe tøjet er rent og velsiddende.

Ellers kan du også gå til samtale i et par lærredsbukser, der er kakifarvede, mørkeblå, mørkegrønne eller mørkebrune og så have en rundhalset mørkeblå eller grå striktrøje og en hvid T-shirt under. Det er pænt og præsentabelt og falder ind under skandinavisk minimalisme. Der går du i hvert fald aldrig fejl i byen. Det kan de fleste forholde sig til, og det er også under kategorien ’ikke farligt’. Det distraherer ikke unødigt og tager fokus fra det, du gerne vil sige til din jobsamtale.”

”Helt klart underdressed – hvis altså underdressed forstås på den måde, at man kommer ind i en pæn rundhalset merinouldtrøje og et par pæne bukser, så er det helt klart bedre end at komme ind i dobbeltradet jakkesæt og seler. ”

”Jeg arbejdede engang i en butik, hvor jeg stod og solgte jakkesæt i London for tyve år siden, og der fik vi altid at vide, at man kunne afkode folk på deres sko og ure. Det gjorde mig opmærksom på, at skoene er vigtige. Er det en seriøs virksomhed og et seriøst job, man gerne vil bestride, så synes jeg, man har sorte lædersnøresko på. De kan egentlig også godt være mørkebrune – men i England har man et ordsprog om ’no brown in town’, fordi man ikke har brune sko på, når man arbejder i city. Det fortæller, at for de ultrakonservative er det sorte lædersnøresko, som er en klassisk beklædning til jakkesæt.

Hvis du skal være mere afslappet, så er det clean, hvide sneakers. Det er klassiske sneakers, der i sin grundform er bygget efter en traditionel hvid tennissko, men som er lidt mere ren og pæn i udtrykket. Sådan en sko er også tilforladelig til jakkesæt.”

”En rigtig god tommelfingerregel er at skrue ned. Man skal selvfølgelig ikke lave om på sig selv eller forgive at være noget, man ikke er. Men det er altså en god tommelfingerregel, at man ikke tiltrækker et unødigt fokus eller tager fokus fra det, der er vigtigt, og det er jo, at de skal finde ud af, hvad du kan give til arbejdspladsen, og hvem du er.

Hvis jeg skal tale ud fra mig selv, så har jeg jo alle mulige ringe i ørene og smykker på, og det tror jeg, at for ikke at sende et forkert signal eller tiltrække unødig opmærksomhed, så ville jeg vælge at tage dem af til en jobsamtale. Så kan man altid, når man lærer folk bedre at kende og bliver ansat, fornemme om man kan poppe øreringene i igen.

Jeg har også selv masser af tatoveringer, men jeg har valgt, at de alle sammen skal være et sted, hvor de kan dækkes med en T-shirt eller en skjorte med oprullede ærmer. Nu tvivler jeg også på, at dem, der har tatoveringer på hals, nakke, ansigt og hænder, går med forhåbninger om at blive ansat i en bank alligevel. Men jeg synes, det er en god idé at skrue ned for sådan nogle ting.”

”Man skal helt undgå alle former for print til en jobsamtale. Og alt, hvad der hedder statement T-shirts! Du aner ikke, hvilken humor eller politisk overbevisning den person, du skal til jobsamtale hos, har. Nu er vi i 2019, og det er simpelthen så mange ting, som støder folk på den ene eller den anden måde – det kan være noget kulturelt eller religiøst. Alt muligt forskelligt.

Det kan selvfølgelig godt være, at det kan være vigtigt for dig som person at sige, ”det giver god mening, at de ved, at jeg er en farverig person”. Der er også nogen, der har den holdning, at de husker en bedre, hvis man kommer ind i colorblocking, neonfarver og hawaiiprintede skjorter, men jeg tror, at ni ud af ti gange, vil det efterlade et skævt indtryk, fordi der er en risiko for, at de tænker ”hvorfor var det her vigtigt?”.

Men det kan jo også selvfølgelig også være, at du rammer totalt plet, og de tænker ”ej hvor var det skægt, at han kom ind i badeshorts og hawaiiskjorte”.”