”At lege og at være voksen bør ikke være to modsætningsforhold”

”Vi stopper ikke med at lege, fordi vi bliver voksne. Vi bliver voksne, fordi vi stopper med at lege.”

Sådan sagde den irske dramatiker George Bernard Shaw, og selvom det er 150 år siden, og legen havde ganske andre vilkår dengang, så er det stadig noget så sandt. 

Leg er den ubegrænsede fantasi og regler, vi selv bestemmer – ”det er bare noget, vi leger” – men det er desværre også noget, vi som mennesker har en tendens til at vokse fra, så vi kan skynde os at blive voksne og ansvarlige og betale skat og få hovedpine og optage flekslån. 

Vores børn leger alt for lidt. Sidste år kunne organisationen Levende Legekultur fortælle om en stor undersøgelse med den triste konklusion, at næsten halvdelen af de danske børn aldrig længere leger fysisk sammen med deres venner uden for skole og fritidsordning.

Og da Trivselskommissionen i begyndelsen af i år kom med sine anbefalinger for øget trivsel hos børn, var hovedpunkterne en friere og mere selvstændig barndom, hvor skærme bør være noget, vi sender til storskrald. 

Jeg hader skærme og tablets og telefoner og det, de gør ved os. Det er desværre allerede en gammel sang, men heldigvis virker det som om, at flere og flere stemmer i: Vi har skabt et monster af afhængighed af dopaminmikrodoser, og vi har endda selv lukket det ind ad fordøren i både undervisningen i skolen og som afslapning derhjemme, når vi selv og børnene skal koble af. 

Og vi er simpelthen nødt til at gøre noget ved det. For det er ikke noget liv at glo ind i en skærm, når vi udmærket ved, at ægte glæde opstår i relation med andre mennesker i den virkelige verden.

En af legens fremmeste advokater er Mads Geertsen, der står bag figuren Onkel Reje. 

Alle børn kender ham, det samme gør deres forældre, for Onkel Reje er ganske enkelt sjov på tværs af generationer. Og har du ikke børn, er der stor sandsynlighed for, at du alligevel kender Onkel Reje, for der er både klangbund og holdninger bag det store fuldskæg, og i denne måneds magasin tegner vi et portræt af Mads Geertsen og alt det, han har været igennem og alt det, han stadig vil kæmpe for. 

Børn leger. Og så vokser de op og bliver voksne og glemmer det. Men at lege og at være voksen bør ikke være to modsætningsforhold. En legende voksen er i mine øjne et nysgerrigt menneske, der ikke lader sig begrænse af konventioner. Når vi dyrker sport, leger vi. Når vi lærer, leger vi. Når vi går mod samfundets ensretning, leger vi. 

Jeg bilder mig ind, at du, kære læser, følger med i Euroman, fordi du er videnbegærlig og vil lære noget om verden og de mennesker, der stikker ud. Kald det læsning, kald det læring. Eller kald det leg. 

Jeg håber, at interviewet med Mads Geertsen – og resten af Euroman – igen i denne måned kan udvide din horisont. 

God fornøjelse med magasinet, der er ude i butikkerne nu. 

Kristoffer Dahy Ernst
Chefredaktør