Søren Gleie er medstifter af Danmarks femtestørste spil-virksomhed: ”Vi manglede et avanceret virtuelt fodboldspil, og derfor besluttede vi os for at lave vores eget”

Hvornår opstod din interesse for computerspil?

”Første gang, jeg så en computer, var hjemme hos min mormor, da jeg var 4-5 år gammel, og på det tidspunkt var det ikke særligt almindeligt at have en computer stående i sit hjem.

Min mormor var ret alternativ, og hun var blandt andet en af Danmarks første yogalærere, og så brugte hun al sin fritid på at køre på motorcykel. Hun havde en Commodore 64, og hun brugte den til at lave databaser over travheste, som hun spillede en hel del på dengang.

Da jeg opdagede de muligheder, der lå i en computer, blev jeg forgabt i det virtuelle univers. De første spil, jeg spillede, var Pac-Man og Duck Hunt, og jeg kunne sidde klistret til skærmen i op til flere timer ad gangen. Min mor har senere fortalt, at noget af det første, jeg spurgte om, da jeg havde prøvet nogle af de spil, der lå på computeren, var, om man kunne skabe sine egne spil.

Konkurrencegenet har altid levet i mig, og alt hvad man har kunne konkurrere i, har interesseret mig. Dengang var det underordnet, om det var fodbold eller Pac-Man, så længe der blev fundet en vinder, når kampen eller spillet var ovre.”

Hvordan opstod Trophy Games?

”Da jeg var 20 år, startede jeg og en af mine barndomsvenner på RUC. Vi flyttede i et kollegie sammen, der lå i Tølløse, som er vores barndomsby. Her brugte vi de fleste af døgnets timer på at spille computer, da vi begge delte passionen for gaming.

Efter det første år på RUC, brugte vi det meste af sommerferien på at spille et fodboldmanagerspil, der hed ’Hattrick’. Ingen af os var specielt imponeret over det, og spillet var både for nemt, og så var der for få indlagte features til, at det blev ved med at være spændende at spille. Derfor besluttede vi os for, at vi ville lave vores eget fodboldmanagerspil.

På det tidspunkt havde vi ingen tekniske forudsætninger for at lave et computerspil, så det første, vi måtte igennem, var at lære at kode.

Vi brugte det meste af sommeren på at finde ud af, hvordan man indsamlede data, og hvilke data man skulle bruge for at lave et godt fodboldspil. Vores læring fik vi gennem lånte bøger fra det lokale bibliotek, og vi kørte bunkevis af bøger igennem den sommer. Efter at have brugt et år på at udvikle havde vi en prototype af spillet klar, som vi valgte at kalde ´Trophy Manager´, hvilket også blev navnet på det originale spil, da det udkom nogle år senere. På det tidspunkt havde vi brug for 20-25 stykker, der ville spille spillet igennem, for at se om det fungerede, som det skulle. Vi postede derfor spillet i et par fanfora for fodboldspilsinteresserede, og på den måde gjorde vi det muligt at tilgå spillet gratis.

Til vores overraskelse blev vi blæst fuldstændig bag over af interessen, og efter en uge havde vi 5000 downloads i Danmark, hvilket betød, at vores side crashede på grund af den voldsomme trafik.

Selvom projektet stadig foregik på hobbyniveau, blev det efter de mange downloads tydeligt for os, at vi havde brug for ekstra hænder for at kunne følge med til den store interesse.

Vi valgte derfor at efterspørge kompetente medarbejdere i et iværksætterforum på nettet, som kunne hjælpe os. Vores opslag tiltrak ikke meget opmærksomhed, men vi fik en enkelt henvendelse fra et investorfirma, som Karsten Ree og Johnny Laursen havde skabt. Efter utallige møder valgte de at investere 1,4 millioner kroner, og det betød, at vi for alvor kunne komme i gang med at skabe en spilvirksomhed, som var det, vi drømte om.”

Hvornår tager du fejl?

”Det gør jeg hele tiden. De fejl, jeg typisk laver, omhandler ofte den langsigtede planlægning. Spilbranchen udvikler sig hele tiden, og mange af de idéer vi har, kan ofte ikke lade sig gøre et halvt år senere, fordi branchen udvikler sig konstant.

Vores bestyrelse er en stor hjælp for mig, fordi de på mange måder fungerer som et sikkerhedsnet for, at det ikke går rigtig galt. De er krævende, og når vi præsenterer nye idéer, skal der ligge et stærkt data- og vidensgrundlag før, at de siger ’ja-tak’ til den fremsatte idé. Omvendt ved jeg også, at min idé er god, når jeg har fået deres accept til at gennemføre den.”

Er der nogle tidspunkter, hvor du ville ønske, at du havde mindre ansvar?

”Jeg kan ikke leve uden ansvar, men springet, fra at lede en lille virksomhed, der lavede virtuelle fodboldspil og var drevet af fem mennesker, til at have 50 medarbejdere ansat, har været stort.

Undervejs i vores virksomhedstransformation har jeg skullet lære at give andre lov til at påtage sig opgaver, som jeg selv tidligere har haft, og det var svært, fordi jeg havde kæmpet og knoklet så meget for, at vi skulle blive en reel virksomhed. Til gengæld var det vigtig læring at give plads til mine medarbejdere, og havde jeg ikke gjort det, var virksomheden aldrig blevet større, end da det var mig selv, der klarede alting.”

Hvad holder dig vågen om natten?

”Jeg er generelt en type, der overtænker meget, og jeg kan sagtens tænke den samme ting igennem syv eller ti gange. Når jeg sover dårligst, er det oftest, fordi jeg bekymrer mig om ting, jeg ikke selv har kontrol over.

Hvis jeg vågner om natten og skal på toilettet, sker det ofte, at jeg først kommer i tanke om en enkel ting, og så er der tusinde andre ting, der melder sig efterfølgende. Det har hængt ved lige siden, at vi startede.

Det hjælper meget på min nattesøvn, at virksomheden har vokset, fordi vi er flere til at tage ansvar for tingene, og det gør, at jeg i højere grad kan slappe af, fordi jeg har tillid til mine medarbejdere. Det sker dog stadig som minimum en gang hver anden uge, at det påvirker min søvn, hvilket dog er markant mindre end tidligere, hvor det var op til flere gange om ugen.”

Hvad er det vigtigste telefonopkald, du har lavet?

”Da vi valgte at blive børsnoteret, skabte det en helt ny æra i vores historie. Interessen steg markant for vores produkter, og det gør også, at vi i dag som virksomhed har en helt anden størrelse end tidligere.”

Hvornår fejrede du sidste en succes?

”Vi har altid været gode til at fejre de sejrer, vi har fået, og vores motto har lidt altid været, at der ikke er nogen succeser, der er for små til at blive fejret. Mottoet har tit været en undskyldning for at købe lidt øl eller champagne. Vi har altid kunne hive et eller andet tal ud, der var steget nok til, at det var acceptabelt at hygge sig, og det har vi haft behov for, når vi har arbejdet så meget, som vi har.

Vi, der var med til at starte virksomheden, har arbejdet så meget, at vores sociale liv i store perioder har været bundet op på arbejdspladsen, og gennem årene er mange af mine nærmeste kollegaer blevet mine bedste venner.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Computerspil og E-sport