“Andre gardinfirmaer siger: ’Goddag, hvad skulle det være?’ Vi siger: ’Goddag, nu skal vi fortælle dig, hvad du skal have'"

DAMPEN FRA strygejernet stiger op fra bordet og breder sig ud i rummet. Et stort, orange stykke stof løftes, stryges, foldes og pakkes i plastik. Det ender på hylden ved siden af de andre, og så starter han forfra, denne gang med et hvidt stykke stof. Manden, der svinger strygejernet, hedder Yasser Albalhki, han er fra Syrien, og engang syede han herretøj i hjemlandet. Men så udbrød der krig, han måtte flygte til Danmark, og her i værkstedet, hvor han arbejder, er det ikke jakkesæt, men gardiner, der skal sys.

Fra radioen bag ham spiller arabisk musik, og i baggrunden hviner en symaskine, da hans kollega Abdulaziz Cheiko træder på pedalen og får nål og tråd til at accelerere. Vi befinder os i industrikvarteret i Københavns Nordhavn, på gardinfirmaet Arne Aksels nye værksted, hvor gulvet er skrigende pink, og væggene er beklædt med hvidt, imiteret læder. Udenpå hænger røde gardiner og LED-lys, og den særprægede udsmykning får værkstedet til at skille sig ud mellem træskurene i Tunnelfabrikken, en enorm industribygning, der oprindeligt blev opført i 1990’erne for at støbe tunnelelementer til Øresundsforbindelsen, men som i dag huser små kreative virksomheder, håndværkere og kunstnere. Arne Aksels værksted er med andre ord en bygning inde i en bygning, og foran de røde gardiner sidder Jacob Schnack Jørgensen og Arne Aksel Jensen – de to stiftere af gardinvirksomheden, som er opkaldt efter sidstnævnte – og drikker kaffe og får sig en smøg, mens lyset står ind gennem ovenlysvinduerne næsten 30 meter over dem.

Som de sidder dér, ligner de et usædvanligt umage iværksætterpar, ikke mindst fordi der er hele 30 år mellem den 27-årige tidligere arkitekt- og ingeniørstuderende og den 57-årige designer. Men sammen har Jacob Schnack Jørgensen og Arne Aksel Jensen startet en virksomhed, der skal forvandle gardinet fra et anonymt stykke stof, som hænger ubemærket over vindueskarmen, til et levende og farverigt designobjekt, der løber fra væg-til-væg og kan ændre hele udtrykket i den lejlighed, det hotelværelse eller det kontor, hvor det hænger.

”I bund og grund er gardiner jo et kedeligt, småborgerligt produkt,” siger Arne Aksel Jensen, mens symaskinen indenfor går i gang på ny. ”Men ved at lege med designet, stoffet og farverne, føler vi, at det kan få nyt liv og blive interessant. Når vi kommer ud til kunderne, er de næsten altid overraskede over, hvor meget et gardin kan betyde for et rum.”

Abdulaziz Cheiko stryger et gardin på Arne Aksels værksted i Nordhavn.

JACOB SCHNACK JØRGENSEN var 20 år og lige flyttet til København, da han mødte Arne Aksel Jensen. Sidstnævnte havde kontor over for den restaurant, hvor Jacob Schnack Jørgensen dengang arbejdede, og en dag, da Arne Aksel Jensen stod og manglede en chauffør, fordi han ikke selv har kørekort, gik han over til restauranten og spurgte, om en af de ansatte kunne hjælpe ham med et ærinde. Det kunne Jacob Schnack Jørgensen, siden blev de venner, og i de næste fem-seks år, når han ikke rejste eller læste i udlandet, arbejdede Jacob Schnack Jørgensen med både løst og fast for designerens daværende virksomhed, Cover, som blandt andet solgte udskiftelige betræk til sofaer.

”Forretningen løb lige akkurat rundt, men man kunne hverken leve eller dø af det, og da den så gik nedenom og hjem, kom Jacob en dag og sagde til mig: ’Jeg tror, vi skal starte et gardinfirma,’” fortæller Arne Aksel Jensen.

Jacob Schnack Jørgensen havde læst arkitektur i Østrig, Schweiz og Australien og været i praktik hos den danske arkitekt Sigurd Larsen i Berlin, men følte ikke, at han var landet på den rette hylde. Derfor droppede han studierne og vendte hjem til København for at finde et nyt projekt.

”I Arnes gamle virksomhed var vi med til at indrette blandt andet natklubber, som vi også lavede gardiner til. Jeg tænkte, at det var et produkt med et uudnyttet potentiale, fordi jeg kunne se, at der stort set ikke fandtes virksomheder, som lavede gardiner, hvor der rent faktisk var tænkt over designet. Med andre ord har der de seneste mange årtier ikke været den store udvikling i selve produktet. Men i modeindustrien er der jo en fuldstændig vanvittig kreativitet og konstant udvikling i brugen af tekstiler, og det er noget, vi ønsker at overføre til måden, vi ’beklæder’ vores rum på,” siger Jacob Schnack Jørgensen.

Arne Aksel blev stiftet i 2017. Til at begynde med klippede og syede Arne Aksel Jensen og Jacob Schnack Jørgensen gardinerne selv i Arne Aksel Jensens lokaler på Nørrebro, der i dag er virksomhedens kontor. De kørte også selv ud i lejede biler og satte gardinerne op, primært hos kunder i restaurationsbranchen, hvor de i forvejen havde et godt netværk. Pengene fra den første opgave på Restaurant Silo i den gamle kornsilo i Nordhavn, som er blevet omdannet til eksklusive ejerlejligheder, gik til at finansiere den næste, og sådan fortsatte det et stykke tid.

Om aftenen oplyses værkstedet af LED-lys. Hele facaden er beklædt med røde gardiner.

ARNE AKSEL JENSEN har syet hele sit liv. Som barn lavede han kjoler med sin mor, og han har boet i New York, hvor han syede tøj til et lavbudget-filmselskab. I 2006 tog han på ferie i Damaskus, og her blev han så betaget af byen, at han tog direkte hjem og solgte sin lejlighed på Nørrebro og købte et hus i den syriske hovedstad. Her åbnede han et guesthouse, som han drev i fire år, inden han igen vendte hjem til København i 2011.

I Syrien lærte han blandt andet om landets lange tradition for skrædderi, et klassisk mandefag i den arabiske verden, og da han og Jacob Schnack Jørgensen nogle år senere skulle ansætte skræddere, så de selv kunne bruge mere tid på design og forretning, fik han en idé:

”Jeg ringede til Københavns Kommune og sagde: ’Jeg vil gerne ansætte en flygtning.’ De blev lidt overraskede, for normalt er det kommunen selv, der opsøger virksomheder og præsenterer dem for muligheden for at have flygtninge som arbejdskraft. Det tog dem lidt tid at finde ud af bureaukratiet, og vi endte med at få én, som de sagde, var helt umulig, men som nu er hos os på tredje år og gør et skidegodt stykke arbejde,” siger Arne Aksel Jensen, der under sit ophold i Syrien lærte lidt arabisk, hvilket især i starten gjorde kommunikationen med de to ansatte nemmere.

Men at have to ’syriske sydrenge’ ansat, som Arne Aksel Jensen kalder dem, har også medført en del interessante møder mellem to meget forskellige arbejdskulturer. På deres første arbejdsdag, da de to nyansatte syrere fik at vide, at de kunne holde fri klokken 17, svarede de: ’Kun halv dag?’ – hjemme i Syrien var de vant til noget længere arbejdsdage – og da Arne Aksel Jensen en dag gav sig til at vaske gulv i værkstedet, var de to syrere næsten i chok, for det havde de aldrig set en chef gøre før. Men ifølge de to stiftere er det en berigelse for virksomheden at have Abdulaziz Cheiko og Yasser Albalhki ansat, samtidig med at de omvendt kan hjælpe de to flygtninge med at finde fodfæste i Danmark.

”De er enormt dygtige håndværkere, de er meget grundige, og de har en helt anden tilgang til deres arbejde, end vi er vant til i Danmark,” siger Arne Aksel Jensen. ”Mange af dem, der kan sy herhjemme, er mere kunstneriske, og jeg tror, det er svært at få en dansker til ’bare’ at sy gardiner. Men som virksomhed er vi meget afhængige af at kunne producere selv, fordi vi laver gardiner på specifikke mål og tilbyder vores erhvervskunder høj fleksibilitet, og der er Aziz og Yasser rygraden i firmaet.”

Gardinerne fra Arne Aksel sys i en lang række farver og forskellige tekstiler, fra genbrugsuld til kunststof.

DE FØRSTE ÅR designede og producerede Arne Aksel primært gardiner til virksomheder og løste store kontoropgaver, lavede tekstilløsninger til kunstinstallationer og til modeshows. Af og til var der også kunder, som ville have nye gardiner i deres nye herskabslejlighed på Østerbro, men ellers er det først det seneste års tid, at Arne Aksel i højere grad har bevæget sig ind på det private marked – blandt andet med en webshop, hvor kunder selv kan måle op og bestille skræddersyede gardiner, som bliver leveret og sat op. Senest er sortimentet blevet udvidet med duge og muleposer, og flere nye tekstilprodukter er på vej.

”Vi er ikke startet med den helt store masterplan,” siger Jacob Schnack Jørgensen.

”Det er fra projekt til projekt for virksomheder af forskellig karakter – nogle af dem i samarbejde med designere og arkitekter – at vi har kunnet se et potentiale i det, vi laver. Nu arbejder vi på at udvikle vores relativt krævende setup med in-house produktion og montageservice, så vi i højere grad kan tilbyde vores produkter til private.”

Arne Aksels gardiner er ikke produceret af typisk gardinstof, men af møbel- og modetekstiler i alt fra let, farverigt kunststof til kraftig genbrugsuld, blandt andet fra den anerkendte danske tekstilproducent Kvadrat. De eksperimenterer med materialer og teksturer, og man fornemmer en legesyge hos de to stiftere, hvilket også er en af grundene til, at de ved siden af gardinproduktionen laver forskellige designsamarbejder med kunstnere og andre virksomheder. For nylig har de fx lanceret en serie af vægtæpper med forskellige motiver sammen med den københavnske kunst-, design- og blomsterbutik Tableau, og inden længe løfter de sløret for endnu et kreativt samarbejde med den argentinske kunstner Andrés Reisinger og den danske gallerist Peter Amby.

”Gardiner er selvfølgelig vores primære produkt, men det er vigtigt for os at kunne udfolde os kreativt og give os selv lov til at tænke i nye baner og produkter. Vi ser ikke os selv som blot en gardinproducent, men en virksomhed, der skaber stemninger gennem tekstiler. For os er det dét, indretning handler om, og samtidig synes vi bare, at det også er sjovt at lave ting, som stikker lidt ud fra tid til anden,” siger Jacob Schnack Jørgensen, der også fortæller, at Arne Aksel er i dialog med investorer, som skal hjælpe med at få virksomheden til at vokse yderligere de kommende år.

At Arne Aksel ikke blot er endnu en ’kedelig gardinproducent’, kommer ifølge Arne Aksel Jensen også til udtryk i deres tilgang til arbejdet, når de tager ud og besøger kunder i forbindelse med større tekstilopgaver.

”De andre gardinfirmaer kommer og siger: ’Goddag, hvad skulle det være?’ Vi kommer og siger: ’Goddag, nu skal vi fortælle dig, hvad du skal have.’ Vi oplever, at kunderne gerne vil have en retning. Det er ikke så tit, man køber gardiner, og det er begrænset, hvor meget folk egentlig ved om dem og de muligheder, der er,” siger han.

”Selvfølgelig har gardinet først og fremmest en praktisk funktion, men for os er det en visuel oplevelse. Det ændrer lyset, der kommer ind i et rum, det skaber stemning, og det forbedrer akustikken. Hvis du sidder bag et tyndt lysegult gardin på en kedelig gråvejrsdag, er det lige før, du kan drømme dig væk til sommer og sol. Hvis du bruger penge på en dyr stol, så har du en dyr – og forhåbentlig flot – stol, men hvis du bruger penge på et gardin, kan du ændre hele atmosfæren i dit hjem.”