“Andre gardinfirmaer siger: ’Goddag, hvad skulle det være?’ Vi siger: ’Goddag, nu skal vi fortælle dig, hvad du skal have'"

DAMPEN FRA strygejernet stiger op fra bordet og breder sig ud i rummet. Et stort, orange stykke stof løftes, stryges, foldes og pakkes i plastik. Det ender på hylden ved siden af de andre, og så starter han forfra, denne gang med et hvidt stykke stof. Manden, der svinger strygejernet, hedder Yasser Albalhki, han er fra Syrien, og engang syede han herretøj i hjemlandet. Men så udbrød der krig, han måtte flygte til Danmark, og her i værkstedet, hvor han arbejder, er det ikke jakkesæt, men gardiner, der skal sys.

Fra radioen bag ham spiller arabisk musik, og i baggrunden hviner en symaskine, da hans kollega Abdulaziz Cheiko træder på pedalen og får nål og tråd til at accelerere. Vi befinder os i industrikvarteret i Københavns Nordhavn, på gardinfirmaet Arne Aksels nye værksted, hvor gulvet er skrigende pink, og væggene er beklædt med hvidt, imiteret læder. Udenpå hænger røde gardiner og LED-lys, og den særprægede udsmykning får værkstedet til at skille sig ud mellem træskurene i Tunnelfabrikken, en enorm industribygning, der oprindeligt blev opført i 1990’erne for at støbe tunnelelementer til Øresundsforbindelsen, men som i dag huser små kreative virksomheder, håndværkere og kunstnere. Arne Aksels værksted er med andre ord en bygning inde i en bygning, og foran de røde gardiner sidder Jacob Schnack Jørgensen og Arne Aksel Jensen – de to stiftere af gardinvirksomheden, som er opkaldt efter sidstnævnte – og drikker kaffe og får sig en smøg, mens lyset står ind gennem ovenlysvinduerne næsten 30 meter over dem.