"Jeg har arbejdet for McKinsey og Anders Fogh, og at gå fra det, til at starte i Grød, var et ret vildt skifte"

Bastian Schneider har ofte en anke, når han læser businessportrætter i medierne.

"Det virker som om, at man forventer, at man skal fremstå som en maskine i erhvervslivet. Man skal signalere, at man har styr på det hele, at man har tre børn, som er perfekte, at man løber marathon, alt er godt og minder om Niko Grünfelds perfekte weekend. Det undrer jeg mig over, fordi jeg tror, at man får meget mere ud af at være ærlig i interviews og fortælle om, hvad ens problemer og sårbarheder er."

"Ellers sidder man som ung og håbefuld og læser med og tænker: ’Sådan kan jeg jo aldrig blive, fordi jeg kæmper med nogle issues.’ Det er synd, og det ville hjælpe, hvis man turde åbne mere op, for jeg tror også, at de store direktører har deres at slås med. Det handler om at kunne relatere til hinanden.”

Samtidig er der en gevinst at hente som virksomhed.

"Læserne får langt mere sympati for en virksomhed, hvis man tør vise sine svage sider også. Og det er jo det, man gerne vil have, når man laver interviews. Jeg stiller ikke op til dette interview for at hype Grød, men hvis jeg sad og kun fortalte om, hvor perfekt jeg er og ikke fortalte, at jeg har haft nogle issues, så tror jeg da, at folk bare vil tænke: 'fuck, hvor er han nederen.'"

Schneider har ellers i en alder af bare 33 år mange meritter at fortælle om. CV'et er langt og misundelsesværdigt. Han har været konsulent i McKinsey, politisk rådgiver og partner i Ulveman & Partners, personlig assistent for Anders Fogh Rasmussen, særlig rådgiver for Dan Jørgensen og kan nu kalde sig for Chief Financial Officer i Grød.

Men han er ingen maskine.

Hele familien var rejst med over til USA, hvor den dengang 19-årige Bastian Schneider skulle spille til et meget fint seminar juleaften. Schneider kommer fra en musikalsk familie og spiller selv på cello. For hans far var rejsen også et gensyn med det land, som han havde forladt for mange år siden. Faren var oprindelig amerikaner, men det var ikke et glædeligt gensyn. Alt det, som han var flygtet fra, blussede op inde i ham. Han fik lyst til at drikke.

I løbet af aftenen kom der folk over til Schneider, der viste deres bekymring:

’You dad is really drunk’, sagde de.

"Min søster og jeg svarede: ’Nej, nej, han er bare meget træt’, for det troede vi, at han var."

Det blev dog tydeligere og tydeligere. Da de skulle gennem paskontrollen for at komme hjem, blev faren bedt om at tage skoene af, men væltede, da han forsøgte.

Og så kom afsløringen, mens flyet hang højt oppe i luften, tværs over Atlanten. Faren var alkoholiker og havde været det gennem det meste af Schneiders opvækst, fortalte moren. Ingen af børnene vidste til det.

"Det var et sindssygt chok.”

"Han havde drukket meget kontrolleret, det var på sådan en måde: ’Drik 470 ml rødvin klokken det og det’, og det var også derfor, at vi ikke havde opdaget noget. Men i USA blev han nødt til at drikke vodka, for han kunne ikke få det alkohol, han plejede at drikke, og det gjorde ham så hamrende fuld."

Børnenes klarhed om misbruget fik faren til at stoppe. Hans undskyldning for at blive ved havde hele tiden været, at netop ingen af børnene kendte til det.

"Han vidste, at han havde to muligheder: Han kunne vælge os til eller fra, og han valgte os. Han beskrev det selv som om, at han havde haft en livstruende sygdom, og så blev han kureret ved at blive ædru. Min far var en helt fantastisk mand. Og efter han blev ædru, var der en ro, kærlighed og taknemmelighed over ham, som jeg tror få mennesker opnår i deres liv. På mange måder er det derfor en smuk historie."

Selv om at Schneider ikke anede til farens misbrug gennem opvæksten, havde det alligevel påvirket ham som barn.

"For mig har der været en eller anden form for utryghed. Jeg har simpelthen været bange for, at det hele ville gå galt, og vi ville ende på gaden. Jeg har senere fået fortalt, at når man er lille, opfanger man ret meget, og det, jeg opfangede, var, at der var et eller andet, som ikke kunne sætte en præcis finger på, hvad var, men, som jeg vidste, ikke var godt."

Utrygheden skabte et behov for at være perfekt og følelsen af ikke at være god nok.

"Der er mange, der dealer med alkoholproblemer i deres familie, og jeg tror, at der er nogle klassiske måder at reagere på, og én er, at man som barn tror, at man skal være perfekt for, at verden accepterer en. Det har helt sikkert været mit reaktionsmønster."

"Derfor har jeg i mit arbejdsliv også været sindssygt tændt af at være de vilde steder og været enormt optaget af, hvad folk tænker om mig og vise, at jeg var god nok. Jeg har haft meget selvtillid men sikkert også, hvad man ville kalde lavt selvværd. Det har været en drivkraft, og jeg kan mærke, at det fylder mindre, at jeg skal vælge job efter, hvad andre tænker om det, jo ældre jeg er blevet. Det er helt klart godt for ens liv."

”Det er en svær ting at fortælle om, det her med alkoholisme i familien. Fordi det stadig desværre er et tabu. Og fordi man er bange for, at folk dømmer ens familie og barndom. For det er slet ikke sort og hvidt. Selv om min barndom ikke var perfekt, føler jeg mig også meget heldig og privilegeret over, at jeg fik den familie, jeg fik, og den barndom jeg gjorde.”

Schneider skulle mødes med en veninde for at drikke bajere på Vesterbro en efterårsaften i 2017. Han kendte ikke til Lasse Skjønning Andersen, indehaver og stifter af restaurationskonceptet Grød, men de havde én ting tilfælles. Deres bedste veninde var den samme. Derfor inviterede hun også Andersen med til øl.

"Lasse og jeg havde total god kemi, og vi kunne begge to mærke, at der var noget, vi skulle snakke mere om. Så vi mødtes igen. Jeg ville gerne hjælpe ham med nogle tanker omkring hans virksomhed, men vi begyndte også begge to at tænke på, hvordan det kunne se ud, hvis jeg begyndte at være mere med i Grød."

Schneider var ellers ikke jobsøgende. Han havde et drømmejob som konsulent i McKinsey, alligevel var han fristet af at prøve noget vildt, som han selv beskriver det.

"Hvis man ser på min karriere, var det et ret vildt spring, fordi den har været meget poleret. Der var også nogle personlige ting, der påvirkede mit valg: Min far døde på min tredje arbejdsdag i Grød efter længere tids kræftsygdom. Han døde 3. november, og jeg startede hos Grød 1. november. Da jeg begyndte at snakke med Lasse i efteråret, var min far dødssyg, så der kom en følelse i mit liv, der fik mig til at tænke, at jeg skulle prøve noget nyt. Mit liv var helt kaotisk på det tidspunkt, for udover min fars sygdom var min kæreste og jeg lige gået fra hinanden, og det var enormt svært. Det hele var bare fucked. "

"Jeg tænkte, at 'hvis jeg ikke prøver det her nu, hvornår kommer der så sådan en underlig mulighed igen?' Det var første gang i min karriere, at jeg gjorde noget, der var lidt vildt.”

Han forlod en af de mest prestigiøse konsulentvirksomheder i landet for at sælge grød og få titlen CFO.

”Jeg har arbejdet for Anders Fogh, Dan Jørgensen og har været i politik på et ret højt niveau, og så kom jeg ind i McKinsey, som er det her fuldstændige elitekorps af konsulenter. At gå fra det til at skulle starte i en virksomhed, hvor jeg var den første ansatte på et hovedkontor, der ikke fandtes, og hvor jeg ikke vidste, hvad fanden det var, jeg skulle lave, hvor jeg ikke tjente særligt mange penge, og hvor det hele var totalt rock’n’roll. Det var et ret vildt skifte."

"Nu har jeg vænnet mig til det, men det er stadig virkelig noget andet på alle måder. Overordnet er det jo som at gå fra det etableret erhvervsliv til noget, der mere minder om et start-up, hvor man selv sørger for alting, men hvor der til gengæld også er meget frihed.”

Hvad er den største forskel mellem at arbejde her i Grød og McKinsey?

”I McKinsey rådgiver man erhvervslivet og staten om nogle af de allervigtigste problemstillinger for kæmpe beløb, og i Grød var noget af det første, jeg lavede, at købe en ny labelmaskine for at sørge for, at vores labels så ordentlige ud, i øvrigt vaske lidt op og så ringe til en håndværker, fordi der var et rør, der lækkede. Det var en kæmpe kontrast. Samtidig skulle jeg lære denne branche at kende og var på en måde i lærer hos Lasse – både som leder og som købmand.”

Titlen, som CFO, i virksomheden gav han sig selv i en brandert.

"Lasse og jeg sad og var ret fulde på Café Svjek, og så sagde jeg: ’Hvad fanden skal jeg have af titel?’ Jeg kunne hedde alt muligt – strategichef, bogholder og så syntes jeg bare, at CFO lød enormt sejt. Det er mig, som sidder med tallene, og jeg tror også, at jeg er klart den mest egnede til det af os, fordi jeg kan finde ud af Excel-ark. Men tallene er stadig kun 25 procent af min arbejdstid, jeg laver alt muligt andet."

Var det for at tage afstand til den verden, du kom fra, at du skiftede til Grød?

”Nej, det var det faktisk ikke. Nogle gange kan jeg også godt savne det. Jeg lærte ikke, hvordan man stopper vandrør i McKinsey, Ulveman & Partners eller af Anders Fogh, men der er virkelig mange af de ting, jeg lærte, som jeg bruger i dag. På trods af at Grød på mange måder er rock’n’roll, rundede vi 100 medarbejdere i denne måned, har vækst i omsætningen og en månedlig lønsum på 1 million kroner, så det er også alvor, og jeg bruger mange af de redskaber jeg har lært fra de tidligere jobs."

"Det lyder meget kontrastfyldt at gå fra at være den her prætentiøse konsulent til at være halvpedel i en mindre virksomhed. Men man kan også se det på en anden måde: Jeg har lært mange ting i teorien, som jeg i dag bruger i praksis. Jeg tror, at hvis jeg en dag skal tilbage til at lave mere af det, som jeg gjorde før, så er jeg meget bedre til det, fordi nu har jeg stået med de konkrete udfordringer, hvor jeg tidligere mest var god i teorien”.

Er det mere meningsfyldt det, som du laver i Grød?

”Ja, det føler jeg. For mig handler det meget om følelsen af at være med til at bygge noget op, det giver enormt meget mening. Når man er i denne her kæmpe corporate-verden med store virksomheder, kan man nogle gange godt tænke: ’Hvorfor fanden er det vigtigt, at de tjener en milliard kroner mere?’ Hvor jeg hos os i Grød kan komme helt op at køre over at spare 5.000 kroner på et eller andet."

"Også fordi Grød virkelig er en underlig og inspirerende virksomhed. Lasse, som startede Grød, er først og fremmest visionær. Han er sådan en blanding af en jysk købmand og en socialistisk anarkist fra Sydhavnen, hvilket der faktisk står i vores årsrapport, fordi jeg syntes, at det lød sjovt, men det er meget rigtigt beskrevet, fordi han er en rigtig god købmand, og det er grunden til, at Grød eksisterer, men han har det også enormt svært med penge, og hvad de kan gøre ved mennesker og samfund. Hans far er borgerrepræsentationsmedlem for Enhedslisten og han kommer ude fra Frederikshøj i Sydhavnen, der er en lille haveforening.”

"Grød handler ikke om, at Lasse skal have 100 millioner kroner, så han kan købe en hurtig bil, tværtimod handler det om andre ting, som fællesskab og om at bruge denne virksomhed til at gøre noget, der er fedt – vigtigst af alt at lave god, bæredygtig mad til få penge. Det er noget, som vi arbejder på at blive mere præcise og konkrete på. Samtidig skal vi også tjene penge, vi er ikke mere hellige end det. Men jeg føler, der er mere mening i mit liv, end der har været før. Men det ville være forkert at sige, at mit liv før ikke gav mening. Grundfølelsen er dog mere meningsfyldt.”

Du var selv kun i Mckinsey i ét år og et par måneder. Hvorfor bliver man der ikke så længe? Er det, fordi det slider på én?

”Det er svært at sige noget generelt om – også fordi mange er der længe. Men en af grundene til, at nogen stopper hurtigt er, at det er enormt udfordrende. Det handler dog ligeså meget om, at man lærer og ser så mange ting på kort tid, at man bliver enormt interessant for mange andre virksomheder, hvilket resulterer i en masse tilbud."

Hvad var det hårdeste i McKinsey?

”At alle er sindssygt kloge. Man går fra at tro, at man er klog til, at alle er klogere end dig. Det er virkelig hårdt, selv da vi sad og snakkede til frokost i kantinen, foregik samtalen på et så højt niveau, at man virkelig skal være på og anstrenge sig hele tiden. Det er ikke, fordi jeg ikke har arbejdet med kloge folk før, men der er bare så mange af dem, og det er intenst."

"Jeg plejer at være total Kong Gulerod, men derinde var jeg meget stille. Det var drænende, især i starten, hvor alting er nyt, og man lærer tusind nye ting om dagen. Modellen er også, at man meget hurtigt selv bliver sat til at finde ud af tingene, og så finder man ud af det, selv om man først troede, at det kunne man ikke."

"Der er så mange rygter om McKinsey, men jeg havde en god oplevelse der og prøver ikke at generalisere. I McKinsey rekrutterer man ikke bare efter folk, der er dygtige, men man rekrutterer også efter folk, der er søde og sympatiske – som kollegaer og klienter gider at arbejde sammen med. Der er et kæmpe spænd af forskellige personligheder derinde."

"Selvfølgelig er der mange af de her talkloge CBS’ere (som i øvrigt er enormt søde og dygtigt), men så var der mig fra statskundskab, der spillede cello og er Socialdemokrat, og så var nogle andre, der havde læst filosofi og som mest af alt gik op i beskyttelse af koralrevene Det er et enormt bredt udsnit af mennesker, og jeg håber egentlig også, at jeg kan være med til at bløde myten op om de her fuldstændig sindssyge mennesker, der render rundt og er grådige, for det passer ikke."

"Jeg synes tit, at man taler om McKinsey som et ondt foretagende, der bare arbejder på at tage mest kernevelfærd væk fra folk, og det passer simpelthen ikke – hverken i arbejdsopgaverne eller den type mennesker, som arbejder derinde. Der er mange fede mennesker, der gerne vil gøre en god forskel."

Men der er vel også meget konkurrence derinde?

"Der er rigtigt meget konkurrence derinde. Det er et miljø, hvor man bliver målt og vejret engang i mellem. Da jeg hørte om det, inden jeg startede, tænkte jeg, at det lød frygteligt, men måden, det egentligt er på, er, at man får at vide, hvad man skal gøre bedre, og hvad man gør godt. Det giver dig en større klarhed og tager noget af den usikkerhed væk, som kan være hæmmende."

"Jeg er virkelig stolt over, at jeg formåede at komme ind hos McKinsey, for det er ikke sådan lige. Det er svært at komme til samtale, og det er svært at blive tilbudt et job. Jeg var endt i politik og kommunikationsverdenen, og det var spændende, men jeg følte, at jeg godt kunne tænke mig at lære noget mere om kernedriften af en forretning, og så spekulerede jeg på, hvordan kom man derhen, og der er konsulenthuse bare et godt sted, fordi man får det ind under huden, og de tager dig, selv om man ikke aner noget."

"Jeg vidste virkelig ikke meget om regnskab og strategi, men man lærer en måde at tænke på, så man kan tackle de problemer, og så lærer man meget om tal hurtigt."

"Jeg har også stadig et stærkt netværk med mange af dem fra McKinsey i dag og har nu den fordel, at jeg kan ringe til én, der ved alt om et eller andet område, som jeg kan få brug for at vide noget om. Jeg gik fx en lang tur med en af mine gamle kammerater fra McKinsey forleden og spurgte ham om alle mulige ting. Helt konkret var der nogle ting i forhold til Grøds økonomistyring og vores strategi fremadrettet, hvor jeg kan mærke, at jeg skal begynde at være endnu bedre til at sige, hvor mange penge vi har, hvis vi fx åbner to nye butikker."

"Jeg spurgte ham til råds om: Hvordan gør jeg det? Hvordan forecaster jeg vores likviditet bedst muligt? Og det ved han meget mere om end mig. Jeg har læst statskundskab, og han er sådan en præmie-CBS’er. Derfor er det et privilegium at have sådan en som ham til at kontakte."

Hvad har du af karriereråd til andre?

"Jeg har altid bekymret mig. På konservatoriet var jeg bange for, at jeg ikke ville kunne overleve som klassisk musiker, selv om jeg var talentfuld. Derfor skiftede jeg til statskundskab, men jeg bekymrede mig stadig for fremtiden der. I dag ville jeg have sagt til mig selv: 'Lad nu fucking være med at bekymre dig så meget'. Det lyder enormt let, men jeg kunne bare have haft det endnu sjovere, mens jeg studerede, hvis jeg havde taget det mere roligt."

"Tingene ender altid med at flaske sig på måder, som man ikke kunne forestille dig. Alt det, som er sket for mig, handler om, at jeg har været meget flittig og har gået all in alle de steder, jeg har været – og så har jeg været heldig og har kendt nogle mennesker, der har hjulpet mig videre. Jeg har aldrig lagt nogen karriereplaner. Jeg er sikker på, at jeg havde været endnu bedre, hvis jeg ikke havde bekymret mig så meget, og det er det, som jeg øver mig på nu, at slappe mere af. Men det er virkelig svært."

"Et andet godt råd er finde nogle inspirerende mennesker, som man kan arbejde under og lære fra. Der er langt fra Anders Fogh Rasmussen til Lasse fra Sydhavnen – men de har begge lært mig enormt meget”

Hvordan kom du til arbejde for Anders Fogh?

"Dagen efter, at Fogh stoppede i NATO, startede han sit nye firma. Jeg arbejdede på det tidspunkt for Michael Ulveman, der var Foghs gamle spindoktor, og så hjalp vi ham med lanceringen af firmaet. Der kom rigtig mange henvendelser fra medier og folk, som ville arbejde med ham, og så blev det mig, som tog sig af de opgaver. Til sidst blev jeg mere eller mindre hans assistent på fuld tid."

Hvad lærte du af ham?

”Anders Fogh må være verdens bedste til at styre en kalender og bruge tid på det rigtige. Meget af mit arbejde gik ud på kalenderstyring, kalenderforberedelse og forberedelse af møder, research og mediehenvendelser."

”Jeg husker bedst fra det job, at han var så meget til at stole på i forhold til, hvad han krævede af én. Det var et ekstremt urværk, som bare gik i gang. Fx vidste jeg, at jeg hver mandag morgen kl 07.30 fik et batteri af mails, som han havde forberedt over weekenden, men ikke ville forstyrre mig med der. Om aftenen, hvis vi skulle ringe sammen, var det altid på det samme tidspunkt. Det var en enormt ordnet form for arbejde, som egentlig hjalp mig til at kunne klare meget mere."

Hvordan er man en god leder?

"Det, tror jeg, er super individuelt. Men jeg har fungeret bedst med ledere, der ikke svinger for meget, og som Anders Fogh er meget præcis i sine krav. God ledelse for mig, at man er meget konsistent med det, man kræver, og det ved jeg overhovedet slet ikke, om jeg selv lever op til, men det er noget, jeg prøver at tænke på. Jeg har i hvert fald fået nogle gode redskaber til, hvordan man skriver til folk, og hvordan man afleverer opgaver videre, men det er helt klart noget, jeg skal arbejde videre på, for det er stadig nyt for mig, at jeg pludselig har medarbejdere under mig."

"En leder skal også give noget inspiration. Og her er Lasse nok den allermest passionerede leder, jeg har arbejdet for. Han brænder så meget for Grød, bæredygtighed og en bedre verden, at en kyniker som jeg bliver revet helt med”.

I Grød er hættetrøjen blevet arbejdsuniformen for Schneider. 'Fed energi' står der skrevet henover brystet.

”Det er vores why, for det er det, vi gerne vil skabe i verden."

Du savner ikke at gå i jakkesæt?

”Nej, det gør jeg sgu ikke. Det er mere besværligt, tøjet skal stryges, og hvis jeg så skal ud og stoppe et vandrør i en af vores butikker, er det lidt upraktisk."

Hvorfor 'fed energi'?

"Det var noget, som Lasse og Malthe, der også arbejder i Grød, hørte, da de spillede musik med deres band til en fest. 'Fed energi' råbte en af gæsterne til dem. Den fede energi er det, som betyder mest for os, og det er dét, som især Lasse prædiker om. Samtidig skal vi også have den anden del, der handler om, at vi skal drive en forretning, så vi kan betale en million i løn om måneden, og vi kan fortsætte med at åbne nye butikker."

"De to ting skal gå hånd i hånd, og det kan være en udfordring. Hele tiden er det en balance mellem dem. For hvorfor er det, at vi egentlig ikke giver hele vores overskud til et vigtigt projekt? Hvorfor er det, at vi ikke omdanner hele virksomheden til et demokratisk foretagende? Vi har ikke fundet formlen endnu, men vi føler og mener det. Det kan dog også blive hyklerisk, at vi gerne vil skabe en bedre verden, og så sidder vi og gerne vil have billigere varer samtidig. Det er vores udfordring, som jeg tror, at vi bliver bedre og bedre til at tackle."

Kunne du se dig selv vende tilbage til politik på et tidspunkt?

”Uden tvivl. Jeg kan huske, at Michael Ulveman engang sagde til mig, at det var en stor følelse at have været særlig rådgiver for statsministeren og været med til at gøre noget godt for kongeriget, og det kan jeg sagtens sætte mig ind i."

"Jeg tror ikke, at jeg skal være politiker. Men det med at arbejde for Danmark kunne være stort på et tidspunkt, men jeg har absolut ingen karriereplan, andet end jeg håber, at vi kan fortsætte med det, vi gør i øjeblikket i Grød og skabe en virksomhed, som både vokser, men også har Lasses ånd med. Jeg aner ikke, hvad jeg skal lave i fremtiden, og det er egentlig ret fedt."

Se, hvad vi ellers skriver om: Business, Portræt, Interview, Job, Oplæste artikler og Talenter