Unge iværksættere mødes til fyraftensøl for at trække på hinandens kompetencer: ”Selvfølgelig er det kalkuleret og taktisk at netværke på den måde”

DET HAR VÆRET en lang arbejdsdag. Mens menigmand er taget hjem fra arbejde, været i supermarkedet og sikkert tuller rundt i køkkenet og snitter løg, er der ingen træthed at spore hos de fremmødte til aftenens netværksmøde. 18, i aftenens tilfælde, mænd mellem 20 og 35 år har beholdt arbejdsuniformen på og er taget direkte til fyraftensnetworking i netværksgruppen, de kalder Decision Makers Club.

De trykker hænder, smiler og nikker, spørger interesseret ind, smiler og nikker noget mere, griner, laver fagter, fortæller og smiler og nikker så igen. De er alle iværksættere, eller ”selvstændige ejerledere eller C-level-beslutningstagere,” som jeg får at vide, at det egentlig hedder. Det er ikke til at se, at de alle ankommer på bagkant af 10 timers arbejde. Det grålige skær, en hel dags kontorarbejde har det med at male i vores andres ansigter, er erstattet af en smittende entusiasme. Optimismen stråler simpelthen ud af de unge C-level-beslutningstagere.

I Decision Makers Club mødes de for at netværke. Ikke bare for at drikke kaffe, sludre, hænge ud eller drikke sig fulde. De mødes for at netværke.

UGEN FORINDEN taler jeg i telefon med Nina Ulrik Jensen. Hun er en af medstifterne af Decision Makers Club. Netværksgruppen voksede ud af den århusianske iværksættermuld tidligere på året og har en fælles tro på, at relationer og vidensdeling på sigt skaber forretning helt af sig selv, som der står på deres hjemmeside. Med andre ord: Hvis du er ung og har en virksomhed, et bureau eller noget tredje vigtigt, kan du mødes med ligesindede og få nye erfaringer, perspektiver og sågar kunder.

”Selvfølgelig er der noget kalkuleret og taktisk i at netværke på den måde. Jeg har en interesse i at netværke, fordi det kan avle noget handel i min forretning,” fortæller Nina Ulrik Jensen, der er stifter af Arrangør, som arrangerer events af forskellig art for techbranchen.

”Men det er sekundært,” indskyder hun.

”Den forretning, der måtte komme ud af vores netværksmøder, er sekundært. Det første mål er meningsfulde, personlige relationer, og det er det virkelig. Ellers ville det ikke være tiden værd. Mange af medlemmerne er blevet gode venner for mig, og det har helt naturligt givet forretning efterfølgende.”

Hvem er de så, denne samling af arbejdssomme, glade, noget-for-noget-venner? Man skal ansøge om at komme med i Decision Makers Club, og det er ikke alle, der får et ja. Man skal være tilstrækkeligt langt på den rejse, man selvfølgelig betegner sin virksomhed som en del af. Udover det er det småt med fællestræk for de deltagende netværkere.

En lever af at sælge billedrammer, en anden har en massagevirksomhed, en tredje har et marketingsbureau, og sådan bliver det ved. Her arbejdes med brancheeksklusivitet, så forretningshemmelighederne ikke pludselig havner i konkurrenternes hænder.

Decision Makers Club har en afdeling i Aarhus, en nyere afdeling i København og snart også i Aalborg, hvor medlemmerne mødes til fyraften på månedlig basis. Her vil der typisk være arrangeret et oplæg og debat i mindre grupper, men man kan også blive hængende til en håndfuld øl og mere uformel sniksnakken. Weekenden efter aftenens arrangement skal København-afdelingen sågar mødes for at køre gokart og spise med kniv og gaffel. Er der overhovedet forskel på at være i netværk og at være venner, spørger jeg Nina Ulrik Jensen.

”Det er ligesom at have kollegaer, synes jeg. Det er professionelle relationer, der kan blive til venskaber. Ligesom du har kollegaer på Euroman, du måske er venner med udenfor arbejdstiden. I en netværksgruppe kan der være folk, du kommer virkelig tæt på, og folk, du bare er i netværk med.”

Har du oplevet at have direkte gevinst af netværksgruppen?

”Spørger du, om jeg har fået kunder, der er i netværket?”

Ja.

”Ja, det har jeg. Så der har været en omsætningsmæssig gevinst, ja.”

Er du blevet kunde hos nogen i netværket?

”Ja, naturligvis. Jeg booker massage hos RaskRask og forsøger at sælge MuteBox ind på alle de kontorer, jeg kommer i nærheden af. Nicolai (Sabro, den anden medstifter af Decision Makers Club, red.) køber billedrammer fra Framing People. Selvfølgelig handler vi hos dem, vi kender og kan lide.”

AFTENENS NETVÆRKSMØDE bliver afholdt i de overskudsagtige kontorer hos kommunikationsbureauet Friday på en af de dyre Bredgade-adresser i Indre København. Vi har stillet os i en rundkreds, for nu skal de nye medlemmer af netværket give en kort introduktion til sig selv.

Vi kigger, smiler og nikker intenst af det, de nye drenge i klassen siger. En veltrænet fyr i Steve Jobs-rullekrave får fx indskudt, at han lever med en 90-10-regel (det betyder, at han 90 procent af tiden skal omgive sig med mennesker, der driver ham fremad). Vi joker med, at det er en mandeklub, hvilket bestemt ikke var meningen, men det må nok erkendes, at iværksættermiljøet herhjemme har en kønnet slagside.

Det kan vi imidlertid ikke dvæle ved, for nu skal vi ud i samtalegrupper á tre personer i hver. Vi skal tale om aftenens store tema: remote work. Dansk er det sproglige baggrundstæppe for de mange engelske Sillicon Valley-begreber, der bliver slynget ud for et godt ord i netværksgruppen. Her bliver indforstået talt om unicorns, proof of concept og boot strapping. Jeg skulle nødig være den stræbsomme iværksætter, der spurgte, hvad ’remote work’ i grunden betyder (det betyder, at virksomheden arbejder på tværs af geografiske grænser).

NINA ULRIK JENSEN bruger sin tid på ting, der skaber værdi. Både relationelt, økonomisk og personligt, fortæller hun selv. Hendes umættelige sult efter at lykkes får hende til at dreje og skrue på alle knapper, hun kan komme i nærheden af, og hun har netværket sig ind på livet af spændende jævnaldrende, der deler hendes ambitionsniveau og mod på at møde nye mennesker. Det er dog ikke alle, der netværker med den snilde og elegance, der ifølge Nina Ulrik Jensen skal til:

”På et tidspunkt deltog jeg i en netværksgruppe, der talte 50 mennesker i alt. Der var en gut, der nærmest løb rundt i lokalet for at lægge brochurer på bordene for sit produkt. Det får man ikke noget ud af, tror jeg. Det er en turn-off. Man bliver nødt til at skabe dybere relationer end det, hvis man vil have noget ud af sit netværk.”

Hvilke personlighedstræk kendetegner en god netværker?

”En god netværker er typisk en god conversationalist. Det er du, hvis du lytter aktivt, spørger oprigtigt ind, ikke afbryder og viser en reel interesse i din samtalepartner. Det er selvfølgelig en bonus at være udadvendt, hvis man skal skabe relationer på kort tid, men jeg tror faktisk ikke, det er afgørende for at kunne skabe et godt netværk. Man er bare lidt foran i køen, hvis man er ekstrovert.”

Er der områder, hvor du trænger til at styrke dit netværk?

“Som udgangspunkt synes jeg, at jeg er dækket godt ind i forhold til min værdikæde, men mit netværk kan altid blive større og stærkere. Jeg vil rigtig gerne møde andre, der også driver netværk, så vi kan sparre om det.”

I SAMTALEGRUPPERNE lærer vi en masse om de udfordringer og forhindringer, man som ung iværksætter må overkomme i kampen for at lave en unicorn (en startup-virksomhed vurderet til en milliard dollars). Når folk taler, bliver der spidset ører, som om de skulle til at afsløre placeringen på en hemmelig guldskat.

Senere på aftenen fortæller en af de unge iværksættere mig, hvorfor det giver mening for ham at være med i netværksgruppen. Han har sit eget produktionsselskab, men er ikke med i Decision Makers Club for at få kunder i biksen. Siden gymnasiet har han været chef for sin egen virksomhed og lært alt fra bunden, så han har aldrig haft en overordnet, hvis erfaringer han kunne trække på. Det er, med min lidt poppede formulering, koldt på toppen. I netværksgruppen får han dyrebare perspektiver og erfaringer fra andre, der sidder i samme gunstige, men også lidt ensomme position som ham selv.

Samtalegrupperne går glat. Alle har perspektiver, de vil dele, og endnu flere nysgerrige spørgsmål til iværksætterkollegaerne, men vi må videre, for nu skal der være en samtale, eller talk, mellem aftenens vært og Kristian Scharling, der i en alder af blot 25 år har stablet en content marketing-virksomhed på benene, som arbejder 100 procent remote.

”Det er fandeme spændende,” siger en høj, velklædt mands anerkendende blik, inden ordene også kommer ud af hans mund.

Der bliver stillet enkelte kritiske, men respektfulde spørgsmål til, om det ikke hæmmer vækstmulighederne, at de ansatte kun arbejder 25 timer om ugen, men det kommer jo også an på, om man drømmer om at lave en unicorn.

Vi klapper ad Scharling og os selv for de mange indsigtsrige debatter, og så er der fri leg resten af aftenen. Der venter en ny dag med endeløse muligheder i morgen, så flere hopper direkte i overtøjet.

En af de yngste i lokalet, en gennemsnitligt udseende mand med utrættelig udstråling, svinger sin rygsæk på og henvender sig dybfølt til alle i lokalet: ”Jeg glæder mig til at se jer igen!”