Virksomhedsejer og tidligere kriminel: ”Det er blevet vigtigt for mig at gøre noget godt med mit liv”

Gennem hele sin ungdom var Ferhat Turan en af boligblokkens rødder, som konstant befandt sig på kant med loven. Nu har han lagt livet om og lavet et rengøringsfirma, der skal hjælpe andre unge med en tvivlsom fortid tilbage til samfundet.

Ferhat var kriminel, men for et par år siden lagde han livet om og stiftede rengøringsfirmaet Comeback Cleaning.
Offentliggjort

Som kriminel havde Ferhat Turan tre forskellige personligheder. Ofret, som kun de sociale myndigheder og jobcentret møder, det undskyldende barn, som er forbeholdt forældrene – og så er der den rå ballademager, som du absolut ikke har lyst til at lægge dig ud med.

Han husker det tydeligt fra dengang, før han fik egen virksomhed og styr på sit liv.

Vi møder Ferhat Turan, ejer og stifter af rengøringsfirmaet Comeback Cleaning, i virksomhedens kontorlokale på Vesterbro. Det er næsten tre år siden, at han startede sit foretagende under kyndig vejledning fra mentorer fra kommunen og erhvervslivet – men i dag står han helt på egne ben.

Comeback Cleaning er en socialøkonomisk virksomhed. Det betyder, at det er en virksomhed, som fokuserer på at hjælpe socialt udsatte og ekskriminelle tilbage til samfundet ved at tilbyde dem et job, hvor de kan få godt med støtte, fleksible arbejdstider og generelt større tolerance. Ud af Comeback Cleanings fem ansatte er én af dem tidligere kriminel.

”Vi tager selvfølgelig kun folk, der er der er klar til at prøve kræfter med et normalt arbejde, men samtidig har brug for fleksibilitet og støtte. Det er først, efter de har fået hjælp og er opsat på at lægge livet om, at de kan arbejde hos os,” understreger Ferhat Turan.

”Men når det er sagt, så forstår jeg dem, for jeg har selv været der. Jeg ved, at deres rygsæk er fyldt med ubetalte regninger, bekymringer, daglig migræne og traumer. Det er svært for dem at nå fra A til B, men det kan de hos mig. Hvis de ikke møder på arbejde til tiden, så fyrer jeg dem ikke. Jeg jagter dem, til de har lært, hvor vigtigt det er at have et job.”

Ferhat 53 copy.jpgFerhat Turans deroute begyndte i 7. klasse, da han skiftede skole og fik nye venner. Pludselig så han stort på skoledagen, glemte fodboldtræning og lavede drengestreger i den grovere klasse sammen med de andre drenge fra blokken.

Drengestreger blev til organiseret kriminalitet, og pludselig var kriminalitet hverdag.

”Jeg så op til de forkerte mennesker, og jeg fik de forkerte venner. Mine forældre gjorde deres bedste, og det var bestemt ikke deres ønske, at jeg skulle ende i kriminalitet. Men de kom hertil som fremmedarbejdere og endte i Askerød. De har også haft svært ved at blive integreret i samfundet,” siger Ferhat Turan.

Hans mor var ’en rigtig hønemor’ og hans barndom fin, men det kunne ikke opveje for hans hverdag med ’brødrene’ i ghettoområdet, hvor kriminalitet førte til anerkendelse, og anerkendelse førte til magt.

”Jeg var en af de der ’værre banditter’. Jeg stolede ikke på samfundet. Jeg stolede ikke på myndighederne. Jeg gjorde hvad jeg havde lyst til og blæste på reglerne. Vi havde sat vores aftryk på boligblokken, og folk vidste, at dér var det os, der lavede ballade,” husker Ferhat Turan.

Vejen fra ’ghettodreng’ til virksomhedsejer begyndte med presset fra omverdenen. Politiet, kommunen, aktiveringscentret og ikke mindst hans forældre, som selvfølgelig ville ham de bedste.

”Jeg var hverken bange eller utryg. Jeg syntes jo, det var sjovt. Men jeg indså, at jeg skadede samfundet, mine forældre og ikke mindst mig selv. Pludselig havde mine handlinger konsekvenser,” fortæller han.

På et tidspunkt rykkede iværksætteren Poul Kellberg ind i Askerød med et projekt, som han havde startet på baggrund af satspuljemidler. Han ville gerne lære drengene fra blokken at kende, og det lykkedes. Måske fordi han ikke var endnu en af kommunens udsendte, men derimod kom på eget initiativ – måske fordi han aldrig var fordømmende, men anerkendte drengene for deres talenter. I hvert fald respekterede de ham.

En dag ringede Poul Kellberg til Ferhat Turan. Han fortalte, at han så et potentiale i ham, som rakte til langt mere. Han tilbød ham et konsulentjob på betingelse af, at han ville lægge kriminaliteten helt fra sig. Efter to ugers betænkningstid takkede han ja.

”Vi var ude at lave workshops i fængslerne, vi besøgte kommuner, og jeg blev introduceret til en masse mennesker fra forskellige sektorer. Jeg fik ros, og det gav mig blod på tanden. Problemet med kriminaliteten var, at hver gang jeg fik anerkendelse, røg jeg ét skridt længere væk fra samfundet. Nu betød anerkendelse, at jeg kom tættere på,” forklarer Ferhat Turan.

Efter lidt tid tog de springet. Poul Kellberg og Ferhat Turan lavede sammen en struktur, en plan og et firma. Så var de i gang med Comeback Cleaning. Til en workshop i Vridsløselille Fængsel, faldt de sammen i snak med nogle folk fra Meyers Madhus. Således var der skabt en forbindelse, og lidt tid senere landede kontrakten med deres første store kunde.

Ferhat 20 copy.jpg

Comeback Cleanings kontorlokaler ligger lige ved Kongens Enghave. Fra vinduet har man fuld udsigt til Vestre Fængsels gårdplads.

I dag har Ferhat Turan ansvaret for Comeback Cleaning alene. Det er langt hårdere at tjene sine penge hvidt end sort, arbejdsdagene er lange og sene, og så har han mere ansvar. Men han er glad for at arbejde, og han er sin egen chef. Det er lige, som han foretrækker det.

Godt nok er hans virksomhed stadig en af de helt små spillere på markedet for erhvervsrengøring, men, ifølge Ferhat Turan, kommer det ikke til at fortsætte sådan ret længe. Han har allerede landet nogle store kunder, og den årlige omsætning har rundet en million. Desuden mener han, at 2018 bliver året, hvor firmaet får overskud på finanserne.

Tager vi 10 år frem i tiden skulle Comeback Cleaning gerne have 100 ansatte, en solid omsætning og masser af plusser på bundlinjen. Ferhat Turan ved, at det er ambitiøst, men han er sikker på, at han kan nå sine mål. Der er en verden til forskel på den ansvarsbevidste forretningsmand, han er i dag til den ghettodreng, han var for 10 år siden.

”Det vigtigste, jeg har lært, er at være ydmyg. Jeg har forstået, at jeg ikke ved alt, og at ting ofte er anderledes, end jeg troede. Jeg lærer af andre og modtager kritik,” siger han.

”Og så er det blevet vigtigt for mig at gøre noget godt med mit liv, så jeg kan se mig selv i spejlet.”