Werner Valeur har lagt Toke Kruse i graven: ”Jeg bygger bare et nyt stærkt brand op, og så er han glemt igen”

WERNER VALEUR ER en af de mere finurlige og spøjse iværksættere, vi har i dette lille land.

Da han troppede op til fotoshootet til artiklen, var han iklædt en skrigende gul T-shirt med et aftryk af sig selv på. Den skaldede mand med det voluminøse fuldskæg nøjedes dog ikke kun med ét aftryk af sig selv. Werner Valeur-ansigtet sad både klistret på brystet og på ryggen.

Han har sågar fjernet sine Porsche-emblemer på bilen og erstattet dem med sit ansigt og navn.

Og så er der også det med hans navneforandring. For Werner Valeur har kun eksisteret i et lille års tid. Rigtigt hed han Toke Kruse. Du kender ham nok især for at stå bag regnskabsprogrammet Billy, som han solgte videre til flere millioner kroner i august 2019 og har gjort ham økonomisk uafhængig, siger han selv.

Men hvorfor lave en så drastisk beslutning, som det er at sløjfe hele sit navn?

”Den simple forklaring er, at jeg gerne ville manifestere min kærlighed til min kæreste og vores søn, som hedder Valeur til efternavn efter hendes familie,” fortæller han.

Til at starte med var det kun efternavnet, der skulle have sig en tur. Men nu var han jo alligevel gået i gang, forklarer han.

”Toke Kruse er et meget tungt og firkantet navn, mens Valeur er mere blødere i det, og derfor tænkte jeg: ’Jeg skifter sgu også fornavnet.’”

”Werner Valeur er et godt, stærkt brand, og hvis jeg sidder med nogle unge startups og kan mærke, at deres firmanavn ikke fungerer, starter jeg altid med at sige: ’I kan jo bare skifte navn, for det er virkelig dårligt, det I har.’ Så jeg tager også min egen medicin på privat front. Jeg forventede dog selvfølgelig, at der ville komme en reaktion fra både omverdenen og mine nærmeste, men det er jo min egen beslutning.”

Hvad har du fået af reaktioner?

”Jeg vil dele folk op i tre kategorier: Der er dem, som siger: ’Du er bindegal’, og det har jeg det fint med. Så er der dem, som siger mere anerkendende: ’Ej, det er egentlig sjovt og et flot navn’. Og så er der dem, som er mere neutrale: ’Nå, så er det dét, du hedder nu’ og så videre. Hvis der var nogen, som skulle skifte navn, så var det nok også mig. Der er alligevel så meget, der stritter ved mig.”

”Jeg synes også, at det viser meget godt det samfund, som vi er i: Hvorfor må man ikke ændre sådan noget som ens eget navn? Men man ændrer i øvrigt også firmanavne, og der er mange andre ting, man ændrer. Nogle ændrer også familiekonstruktioner, så selvfølgelig kan jeg også ændre mit navn.”

Det sværeste for ham var dog at ringe til faren og meddele ham navneændringen.

”Jeg vidste, at der var lagt meget hjerteblod i det navn, og jeg har sådan set også været glad for navnet frem til navneændringen. Det lå i kortene, at jeg ville skifte efternavn på grund af min søn og kæreste, men min far havde slet ikke set det komme, at Toke også røg ud.”

Kan du mærke en forskel personlighedsmæssigt med det nye navn?

”100 procent. Det er en helt anden person, som bliver formidlet. Der ligger jo meget i ens navn. Werner er bare lidt blødere og rundere. Men når det så er sagt, så er jeg ikke så bundet til navnet, det er jo også derfor, at jeg har kunnet skifte det. Jeg er stadig den samme, men der er kommet og startet et godt nyt kapitel.”

Som journalist ved jeg, hvor ærekær man kan være om sit eget navn, det er for helvede ens byline og beviset på, hvad man har udrettet gennem sit arbejde. Jeg ved ikke engang, om jeg kunne overvindes til at få tilført min kærestes efternavn som mellemnavn engang i fremtiden. Men spørger man Werner Valeur, om han ikke frygter, at folk glemmer hans meritter som iværksætter, når han har taget livet af Toke Kruse, svarer han blot:

”Jeg bygger bare et nyt stærkt brand op, og så er han glemt igen om nogle år. Det er blot et spørgsmål om at gå all-in på det.”

”Men hvis folk stadig kalder mig Toke om et år, vil jeg da pænt pointere, at jeg jo har skiftet navn til Werner, men det sker af sig selv, er jeg sikker på.”

NOK OM NAVNEFORANDRINGEN. 2020 var også året, hvor den 38-årige serieiværksætter sammen med Capitalist Fond-stifteren Joakim Warnøe gik i luften med en såkaldt ’startup-fabrik’. Brand New Ventures minder om det, man kender fra acceleratorer, hvor man investerer en lille sum penge i nogle virksomheder og hjælper med forretningsplaner, strategi og kontakten til andre investorer.

”Det er egentlig bare en iværksætter-affyringsrampe. Vi tager andres og vores egne ideer og gør dem til virksomheder, får et product markedfit, hvor der er kunder på det ene side og vores produkt på den anden side, som de gerne vil købe, og så laver vi en vækstcase ud af det.”

”Vi er en exit-raket. Nu har jeg selv gennemført fire exits, og hvis jeg kan sætte det på formel for andre, så vil jeg gøre deres rejse en lille smule mindre knoldet.”

Brand New Ventures' kontorfællesskab har adresse ved vandet på Dampfærgevej i København. Indtil videre sidder der seks andre virksomheder, men der er plads til flere. Og Valeur og sit team hjælper dem på flere områder. Det kan være marketing, det kan bare være helt generel forretningsudvikling, hvordan tjener man pengene, hvordan skal forretningsmodellen og strategien være, og så er der det visuelle, hvilket Valeur går meget op i. Det er også derfor, at ’brand’ er blevet en del af navnet, fortæller han.

”Jeg bygger brands, og det er det, der er essensen af en succes, hvis det står til mig. Der er mange, der kan lave gode produkter, men hvis du ikke formår at lave et godt brand, som man kan huske, og som skiller sig ud fra konkurrenten, så kan det være lige meget. Det er der, at jeg differentierer i mine virksomheder, jeg er altid meget klar i brandet.”

Hvordan skaber man et stærkt brand ifølge dig?

”Du skal have et sigende navn, der beskriver, hvad virksomheden sælger, du skal have en visuel, stærk profil, et æstetisk og nemt aflæseligt koncept, og så skal du have styr på din marketing. Det er det stærke brand. Og så skal dit produkt være brugervenligt, hvilket også altid går igen i mine egne virksomheder. Selvom et regnskabsprogram er superkompliceret, så skal det være let at bruge, det har altid været min vej. Det er brugervenlighed ovenpå noget meget kompliceret.”

Hvornår siger I ja til et projekt i Brand New Ventures?

”Det gør vi, når de mennesker, som kommer med ideen, ved meget om det marked, de er i. Det er den største forudsætning. Og at vi selvfølgelig tror på, at der er et marked. Teamet skal være godt, selve ideen er også vigtig, og hvis man ikke tænder på ideen, så vil vi heller ikke gå ind i det. Men det er typisk en kombination af en god idé, et interessant marked, hvor der findes kunder, og så et godt team. Hvis de tre ting er der, så er der grobund for et godt samarbejde.”

Hvad er den typiske fejl, en startup begår?

”At de laver en rumraket fra start, men kunne nøjes med at lave en sæbekassebil i stedet for. Det er det med at tro, at man ved, hvad det er, som kunderne har brug for, og hvad de vil betale for fremfor at lave noget, der er lidt mindre og få det bevist i markedet først, at folk faktisk gerne vil betale penge for det, og så kan man bygge ovenpå det."

"Man kan også være for innovativ. Man skal i virkeligheden gå ind der, hvor der i forvejen er en konkurrent, som er lidt gammeldags og ikke rigtig er på beatet, og man ved, at de har masser af kunder, og så kan man erobre dem."

”En tredje fejl er klicheen med, at ’vi skal bare rejse penge’. Det sidder jeg også overfor, når startups kommer forbi. ’Vi vil gerne rejse en halv million’, hvor jeg altid spørger dem: ’Hvad tror I, der får jer hen, hvor I har en succes?’ ’Er det, at jeg kommer med en halv million kroner? Eller at jeg fortæller jer, hvordan I skal bygge jeres forretning?’ ’Jamen, vi vil gerne høre, hvordan man bygger en forretning’. ’Hvorfor er det så, at I sidder her og spørger efter en halv million?’ ’Men vi skal jo bruge nogle penge for at komme derhen?’

'Ja, men alt det med jeres navn, og hvordan det visuelt skal se ud, det behøver I jo ikke bruge en halv million kroner til. Det kunne I måske bruge 50.000 kroner på, og når I så har fået de første kunder, og det er jo jer selv, som skal ud at finde dem. I må ud og ringe på og sparke nogle døre ind. Men det skal I stadig ikke bruge en halv million kroner på, og først, når I har fundet de første kunder, kan I gå ud og rejse penge.

Og så synes jeg i øvrigt, at I ikke skal spørge sådan en som mig, men en, der ikke kender rejsen, men som bare har nogle penge. Fordi de penge er billigere, end hvis jeg kommer med mine penge, fordi jeg ved godt, at det er min viden, I vil have.’

"Jeg har frem til for nyligt ikke fået fremmed kapital ind. Jeg har altid selv løbet i lidt længere tid og så kommet derhen, hvor jeg gerne ville hen. Det er ikke pengene, der har gjort det. Det har været hårdt arbejde, nogle strategiske valg, og at rejsen mod et exit for det første ikke er drevet af penge for mig, det er selve rejsen, der driver mig. Det er rejsen, der er det sjove. Det er jo ikke sådan, at når du tager på ferie til Mallorca, så tænker du: ’Ej, hvor bliver det fedt, når jeg slutter rejsen’. Det skal gerne være, at det er hver dag, der er sjov.”

WERNER VALEUR HAR DOG også selv begået masser af fejl i sin 20 år lange iværksætterkarriere. Han har prøvet at sælge paraplyer, lavet et vikarbookingsystem, en billedportal, ingen af virksomhederne blev en succes. Skal han selv udpege sin allerværste idé, var det, da han troede, at han kunne sælge headsets midt på Købmagergade i København for 15 år siden.

”Jeg stod der blandt shoppeglade og stressende gågade-personer og stoppede dem op for at fortælle, at de kunne tale gratis i telefon, hvis de installerede noget, der hed Skype. Jeg sagde: ’Her er et headset, du kan putte det ind i din computer, og så kan du få en gratis konto, det skal jeg ikke tjene penge på, du skal blot betale 100 kroner for det her headset’. Jeg havde selv indkøbt 1.000 headsets, men jeg kunne ikke sælge dem, fordi der var ingen, der ville tro på, at man kunne ringe gratis.”

Det gik lidt bedre med en af hans andre første virksomheder, der var et madpakkefirma. Han stod selv hver eneste dag og smurte madpakkerne og bagte pølsehorn i et lille hygiejnegodkendt køkken, som han så kørte ud til skolerne. Sideløbende studerede han selv på CBS. Han nåede at få 300 madpakker gennem systemet på en dag.

”Efter 1,5 år gav det ikke mening længere, vi solgte IT-systemet videre til nogle andre på et slags abonnement. Der fik jeg 15.000-25.000 kroner ind hver måned, og det var jo fedt, når man studerede.”

Det var først med regnskabsvirksomheden Billy, at Werner Valeur for alvor ramte rigtigt og skabte en decideret succes til mange millioner kroner. Det tog ham ti år som iværksætter, før han fandt på sin bedste idé indtil videre. Billy blev skabt ud af et personligt behov i Valeurs egen tilværelse.

”Det startede med, at jeg ikke kunne finde ud af at lave bogføring, og min far var sindssyg stærk til det, fordi han var uddannet i det og var økonomichef, og så sagde han en dag, at nu ville han ikke længere lave de regnskaber for mig. Enten skulle jeg finde en professionel, eller så måtte jeg gå i gang selv med det.”

”Jeg slog E-conomic op, som på det tidspunkt ikke var en konkurrent, og da jeg så loggede ind, så havde jeg det sådan: ’Det kan de seriøst ikke mene. De har 30.000 kunder, men det her kan jeg da ikke finde rundt i. Der var debit og kredit og alle mulige bogholderbegreber, det var helt sort.”

”Jeg sagde til min far: ’Det der må man kunne gøre lettere’ og spurgte ham, hvad hvis man dropper bogholderbegreberne og gentænker måden et regnskabsprogram præsenteres over for brugeren, og så sagde han: ’Det var en god idé’, og så gik jeg i gang med min co-founder.”

Sammen skabte de det brugervenlige regnskabsprogram, hvor termerne debit og kredit blev sløjfet med farverne grøn og rød, som symboliserede, når noget var positivt eller negativt.

Efter at have stået i spidsen for Billy i 10 år, solgte han virksomheden til danske Ageras for et stadigt hemmeligt millionbeløb. Jyllands-Posten Finans har skrevet om en samlet gevinst på 47 millioner kroner, men Valeur har fastslået, at beløbet er endnu højere end det.

At Werner Valeur har bevist, at han er god til noget, betyder meget for ham. Han har kæmpet med at finde troen på sine egne evner. Noget, der går helt tilbage til folkeskolen.

”Min største bommert i livet har været, at jeg ikke troede, at jeg kunne finde ud af noget. Ikke så meget mit selvværd, men at jeg ikke troede på mig selv. Det var først i gymnasiet, at det gik op for mig: ’Hvad fanden har jeg tænkt på? Det var jo helt off at tro det.”

I folkeskolen var han en af de mindste elever, og han klarede sig ikke særlig godt. Han kunne ikke stave eller tale engelsk. Til gengæld var han altid glad og god socialt.

”Folkeskolen er indrettet sådan, at du bliver slået i hovedet, når du begår fejl. Man bliver jo ikke anprist, hvis du begår fejl, når du laver retstavning, laver matematik eller læser højt. Tværtimod får du at vide, at du er dårligere end de andre. Jeg kan huske, at når vi skulle læse højt i undervisningen, så skulle man først stoppe, indtil man lavede en fejl, og så kunne den næste få lov til at læse op. Og hvis du ikke er god til at læse op, så bliver det jo en kort affære. Det giver et mindset af, at det er forkert at fejle, det er ikke vejen til succes, det rammer ens selvtillid og selvværd, og det kan sætte sig resten af livet. Der er personer, som aldrig kommer over det, og det, synes jeg, er en katastrofe i vores samfund. Indenfor iværksætteri er succesen kun skabt af, at du begår en masse fejl, og at du er bevidst om, at du kommer til at lave nogle fejl, og det er ikke et udtryk for fiasko. Det er bare et udtryk for, at der er nogle ting, som ikke fungerer.”

”Jeg tror, at det er et generelt problem, at folk ikke tro, at de er gode nok. Det har været den største begrænsning i hele mit liv, indtil det gik op for mig, at jeg kunne gøre lige, hvad jeg ville. Jeg fik sluttet gymnasiet rigtig pænt af, fik startet virksomhed som den første i hele min vennekreds, og det gik godt, jeg kunne leve af det. Jeg flyttede til USA, hvor jeg boede i fire år, og oplevede: ’Hold da op, der er jo ingen begrænsninger her. Man kan tænke lige så tosset og stort man vil.”

”Det har jeg taget med hjem, og det er det, som jeg lærer min søn i dag, han er 5 år. Jeg siger til ham: ’Hvad er det, du gerne vil være? Det kan du bare gøre, og hvis du ikke er god til det nu, så må du bare øve dig noget mere, eller så kommer du til at kunne det, når du bliver større.’ Jeg minder ham om det hver eneste dag.”

Der er en grund til, at Werner Valeurs kontor i Brand New Ventures er fyldt op med superheltefigurer. Blandt andet hænger Superman på væggen, og Jokeren har også fundet sin egen plads i vindueskarmen.

”Alle de her superheltekarakter er nogle, som kæmper med noget, og så har de bare nogle superkræfter, og det tror jeg, at vi alle sammen har. Det med at tro, at man ikke er noget, men så alligevel er den sejeste indenfor noget meget specifikt, det er beundringsværdigt. Det er ikke sådan, at jeg tilbeder Spiderman eller Superman hver dag. Men det er der, at jeg henter meget inspiration.”